Benchmarket satte en ny dagsorden
Hvor mange penge bruger vi på skole-it i forhold til andre? Og gør vi det godt nok? Det var to af de spørgsmål, Frederikshavn Kommune søgte svar på gennem et benchmark på skole-it. Området havde gennem længere tid været skydeskive for utilfredshed, både blandt lærere, elever og forældre, og nu skulle der fakta på bordet.
- I mine øjne var det et modigt initiativ fra vores it-afdeling, for der var øretæver i luften. Men omvendt har vi nu fået dokumenteret, at økonomi og kvalitet hænger sammen. Og det har banet vejen for nogle bevillinger, der virkelig kan gøre en forskel, fortæller Niels Jæger, der er kommunens skolekonsulent på det it-pædagogiske område.
Bedre balance i forventningerne
Den modige it-chef var Mogens Kahr Nielsen, og både han og Niels Jæger lægger vægt på, at benchmarket har løftet skole-it meget højere op på den politiske dagsorden.
- Det er jo ikke en overraskelse for politikerne, at it-afdelingen beder om flere penge. Men når en generel utilfredshed bliver dokumenteret i tal, så kommer vi noget længere i dialogen, konstaterer Mogens Kahr Nielsen.
Benchmarket viste, at kommunen ikke alene brugte langt færre penge på skoleområdet end andre kommuner. Da kommunen samtidig gennemførte benchmark på administrativ it, blev det tydeligt, at skolerne var sakket langt agterud.
Derudover viste undersøgelsen blandt andet:
- Kommunen havde prioriteret elev-pc’er højere end lærerpc’er, og det gjorde lærernes forberedelse besværlig.
- Udstyret fungerede ofte så dårligt, at flere lærere fravalgte at benytte det i undervisningen.
- Det gik langsomt at logge på netværket.
- Andre kommuner havde velfungerende gæstenet, som lærere og elever savnede i Frederikshavn.
Internt benchmark
For Niels Jæger var det afgørende, at benchmarket tog afsæt i alle kommunens skoler, og at alle skoler også fik en tilbagemelding. Derfor lagde han ikke alene kræfter i at skabe et sikkert datagrundlag med en svarprocent omkring de 80. Efter benchmarket fik skolerne også individuelle rapporter, der viste deres generelle placering og nogle særlige fokusområder at arbejde med.
- Skolerne lagde en enorm indsats i dataindsamlingen. Så selvfølgelig skulle de have al den viden, vi kunne hente fra undersøgelsen. Ellers giver det jo ingen mening at måle, påpeger Niels Jæger.
’Nu ved vi, hvor vi vil hen’
Umiddelbart gav benchmarket tal på brugernes tilfredshed, men det gav også anledning til at udvikle en egentlig digitaliseringsstrategi.
- Strategien beviser de to allervigtigste udbytter af undersøgelsen: For det første ved vi nu, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen. På den måde kan vi kanalisere vores energi og ressourcer i én retning, og vi har fået politikerne i tale til at gøre det. For det andet har vi fået løftet fokus flere meter fra kun at handle om it-indsatsen til at handle om digitalisering i det store perspektiv, pointerer Mogens Kahr Nielsen.
Og med det store perspektiv mener han hele kommunen:
- Skolerne har kontakt med forældrene, der er meget digitalt parate. Så lad os da udbygge den digitale kontakt med dem og høste rationalet i hele kommunen. Her giver digitalisering værdi i en helt anden skala.
Omfattende opgradering af udstyr, herunder pc’er, netværk
og nyt gæstenet, så lærere og elever kan logge på nettet fra
deres egen computer, mens de opholder sig på skolen. |
Forslag til digitaliseringsstrategi med fokus på kompetencer,
kultur, teknologi og drift, pædagogik, ledelse og styring samt
kommunikation. Forslaget er i skrivende stund ikke endeligt vedtaget. |
Snart klar til næste benchmark
Siden benchmarket har de deltagende kommuner delt både erfaringer og nye udfordringer ved de erfa-samlinger, KMD har inviteret til.
- Vi lå alle sammen ret dårligt i benchmarket, så der er ikke et oplagt skoleeksempel, vi bare kan kopiere. Men sammen kan vi udvikle os og lære af hinanden i stedet for at opfinde løsningerne selv hver især, fortæller Mogens Kahr Nielsen. Planen er nu at deltage i KMD’s næste benchmark, så kommunen kan se, om indsatsen har løftet brugernes oplevelse. Og hvor de næste fokusområder ligger.
- Jeg må indrømme, jeg var noget skeptisk, da jeg først hørte om benchmarket, men i dag mener jeg virkelig, det har været indsatsen værd. Vi har fået dokumenteret økonomien, og vi har fået en helt anden politisk bevågenhed med overraskende høje ambitioner. Der er kommet fokus på brugertilfredsheden frem for blot udstyret. Og det kommer skolerne til gode, siger Niels Jæger med overbevisning. Næste benchmark vil vise, om han har ret.
/2010