Page botton shaddow

 Herning Bibliotek og virtualisering

​Herning Bibliotekerne havde et forældet publikumsnet og søgte derfor en ny platform. Kravet var, at løsningen både skulle kunne afvikle 3D-grafik og streaming flash-indhold, minimere administrationen og være så centraliseret som mulig. KMD tog udfordringen op og trak det længste strå med en gennemtænkt og alternativ løsning baseret på Citrix Provisioning Services og VDI (Virtual Desktop Infrastructure). I dag glæder Herning Biblioteker sig over at have en af de mest topmoderne løsninger til publikumsnet, og så er det oven i købet nemt at håndtere.

​”KMD forstod vores behov”
En centraliseret platform, mindre administration og mulighed for at håndtere grafiktunge 3D-spil og streaming flash. Sådan lød kravet, da Herning Bibliotekerne skulle skifte publikumsnettet ud. På det tidspunkt var det nogle meget gamle IBM og HP-installationer, der udgjorde de 160 arbejdsstationer, som blev brugt af besøgende på hovedbiblioteket i Herning og de seks lokalbiblioteker. Derfor satte Herning Bibliotekerne deres nye publikumssystem i udbud og opfordrede til, at leverandørerne skulle komme med det bedste forslag:
 
- Vi var ikke særligt specifikke i vores krav, men vi forklarede vores ønsker om virtualisering, mindre administration og centralisering, fortæller it-koordinator Torben Olsen, der har været ansvarlig for udskiftningsprojektet.
Fem forskellige udbydere bød på ordren, og her skilte KMD sig ud:
 
- Vi valgte KMD, fordi de havde forstået vores behov og tilbød en løsning, der matchede alle de funktionaliteter, vi eftersøgte. Derudover kunne de levere løsningen væsentligt billigere end de to andre leverandører, der tilbød den samme løsning, siger han.
 
Citrix Provisioning Services - en fleksibel løsning
I den løsning KMD tilbød, blev begrebet desktop virtualisering et vigtigt parameter. Desktop virtualisering betyder, at al den tunge databehandling placeres på centrale servere, og den eneste proces, der finder sted på pc’en, er at tegne skærmbilledet op – en løsning, der i teknisk sammenhæng
kaldes for VDI. Herning Bibliotekerne valgte Citrix Provisioning Services, der er en variant af VDI. Provisioning adskiller sig i væsentlig grad fra VDI ved, at den lokale processor, RAM og video controller benyttes til at afvikle OS og programmer, men den lokale harddisk bruges kun til cache. OS og programmer hentes fra en centralt placeret vdisk over lokalnettet. På Herning Bibliotekerne er vdiskene placeret på et EMC Celerra NAS storage.
 
- Citrix Provisioning Services giver os den fleksible løsning, vi gerne vil have – både i forhold til os som administratorer og i forhold til vores brugere. Centraliseringen gør fx, at det administrativt er blevet meget nemmere at opdatere systemet og installere nye programmer. For vores brugere er det en stor fordel, at computeren er tilbage til udgangspunktet, når den næste gæst sætter sig foran skærmen, siger Torben Olsen.
 
 
 
Herning Bibliotekernes løsning er baseret på et EMC Celerra NAS storage og BladeCenter H med IBM Bladeserver HS22. It-koordinator Torben Olsen fortæller om bevæggrunden for at vælge netop denne løsning:
 
- EMC er en af de største spillere på markedet, så vi var ikke i tvivl, da KMD anbefalede en NAS box og ikke et traditionelt storage system. Her får vi både filservere, der er mere fejltolerante, mulighed for udvidelse samt en meget kvalificeret support.​
 
 
 
Det bedste fra to verdener
Herning Bibliotekerne har også købt licenser til VDI, men har valgt at vente lidt med at installere det:
 
- Med tiden vil vi gerne udvide, så vi får endnu flere arbejdspladser. Planen er, at vi vil lægge VDI på de maskiner, som brugerne bare kan bruge til at søge på og så bruge Provisioning på de arbejdspladser, der kræver lidt mere, forklarer Torben Olsen.
 
Den store udfordring ved centrale VDI-løsninger er nemlig bl.a., at de ikke er så effektive til den tunge grafik, der kendetegner moderne computerspil. En effektiv afvikling af grafiktunge spil var netop et af kravene fra Herning Bibliotekerne, så derfor bød KMD ind med en platform, der er baseret
på lokalt afviklet VDI, altså Provisioning. KMD valgte VMware til server-virtualisering og Citrix til Provisioning. Citrix Provisioning Servers opgave er at streame styresystemet ud til pc’erne, og images og Citrixserverne er baseret på en central infrastruktur, som er virtualiseret med VMware.
 
- Denne kombination gav os det, vi havde brug for. Vi får den sikkerhed, der ligger i, at det eneste, der ligger på computeren er en cache – alt andet ligger på centrale servere. Samtidig får vi mulighed for at udnytte de lokale processorer (CPU), der er i vores pc’er, siger Torben Olsen.
 
Mindre administration og gladere brugere
For Herning Bibliotekerne har den nye platform betydet markante ændringer – både for Herning Bibliotekernes administratorer og for brugerne. Den toptunede publikumsplatform kan nu tilfredsstille ethvert behov:
 
- Vores brugere kan nu fuldstændig tilpasse maskinerne til deres egne behov – hvad enten de skal skrive en eksamensopgave, gå på jagt i bibliotekets søgesystemer eller spille computerspil. Førhen fik vi af og til klager fra brugere, der ikke kunne åbne de programmer, de gerne ville. Det oplever vi stort set ikke længere, fortæller Torben Olsen og understreger,
at det også er en stor tilfredsstillelse nu at kunne tilbyde brugerne en hardware, der understøtter de nyeste operativsystemer og programmer fra Microsoft.
 
Brugerne har kort sagt fået bedre muligheder og en større frihed – bl.a. fordi de nu også kan downloade de gratisprogrammer, de har lyst til. Rent administrativt er det også blevet nemmere at holde computerne helt ajour. Tidligere skulle personalet på Herning Bibliotekerne lave opdateringer og
installere nye programmer på hver enkelt computer. Nu kan de gøre det hele via de centrale servere:
 
- Det betyder, at det, der førhen kunne tage dage, nu kan gøres på et par timer, lyder den tilfredse melding fra it-koordinatoren.
 
 
/2010
Page botton shaddow