Fagsystemerne udgør rygraden i den daglige sagsbehandling og betjening af borgerne på flere af kommunernes helt centrale områder. Løsningerne skal hele tiden tilpasses og fornyes; dels skal de understøtte de myndighedsgivende love, dels skal de leve op til de krav, en moderne arbejdsplads har til effektivitet og brugervenlighed.
Indsigt skaber de bedste vilkår for optimering
I KMD videreudvikler vi hele tiden vores fagsystemer, så de kan løse kommunens opgaver bedst muligt. Vi følger med i samfundsudviklingen og lytter til brugerne, så vi kan skabe den rette sammenhæng i og mellem vores løsninger. En sammenhæng, der kommer borgerne til gode, og som gennem tiden har været med til at gøre Danmark til foregangsland på offentlig it.