Skole og uddannelse

​KMD's nyeste bidrag til en bedre folkeskole er KMD Education, som giver læreren et samlet overblik over digitale læremidler og understøtter forberedelse, undervisning og videndeling digitalt. Undervisning tilpasses den enkelte elev og er på omgangshøjde med den digitale virkelighed uden for skolen. Og beslutningstager-ne får et bedre grundlag at træffe indkøbsbeslutninger ud fra.

Bedre forberedelse
I læringsrummet finder læreren et bredt udvalg af digitale undervisningsmate-rialer og forløb fra en række indholdsleverandører, bl.a. forlag, interesseorga-nisationer og andre lærere. Alle læremidler er sorteret efter fag, emne, klassetrin og andre parametre, som gør det nemt at finde det, der søges efter. 

Differentieret undervisning
KMD Education øger lærerens muligheder for elev- og undervisningsdifferen-tiering. Når læreren har fundet et interessant materiale i oversigten, kan det lægges direkte ind i forskellige undervisningsforløb, som læreren tilpasser de enkelte elevers niveau og behov. 
 

Videndeling på tværs
Et undervisningsforløb kan deles med kollegaer på tværs af klasser og skoler. Ligesom vi kender playlister fra musikverdenen, er det ikke materialet, der deles, men viden om, hvordan materialer kan sammensættes for at give kvalitet i undervisningen. Hermed kan læreren hente inspiration fra forløb udarbejdet af lærere, forlag, forskere og andre med pædagogisk indsigt. 
 
Mere motiverende undervisning
Et lettilgængeligt design indbyder lærere og elever til at gøre det digitale lærings-rum til en del af hverdagen. Ved at give undervisningen samme fleksibilitet som musik-playlister bliver det nemmere for eleven at bevare overblikket over afholdte og kommende læringsaktiviteter og undervisningsmaterialer.

Et bedre beslutningsgrundlag
Øges brugen af digitale læremidler i folkeskolen får kommunerne mulighed for at frigøre tid og spare materialer til kopier og print. Læringsrummet giver et samlet overblik over den faktiske brug af læremidler og udgifterne hertil, og beslutnings-tagerne får dermed et bedre grundlag at træffe indkøbsbeslutninger ud fra. 
 
  


UDVIKLET I TÆT DIALOG MED ’DAGLIGDAGSEKSPERTERNE’

 

For på bedste vis at kunne skabe en digital genvej til forbedringer af folkeskolen har det fra start været vigtigt for KMD at inddrage lærere, elever, kommuner, forlag, interesseorganisationer og forskere - dem, der ved mest om, hvor det gør ondt i folkeskolen. 
     
 

  
 
KMD Education er udviklet sammen med brugerne for brugerne. I en meget tidlig udviklingsfase indledte KMD en dialog med lærere og elever for at få en fornemmelse af deres hverdag og behov. KMD stillede spørgsmålene – lærerne havde svarene. Deres input blev løbende kvalificeret gennem andre interessenter med indsigt i skoleområdet.

I workshops, som blev afholdt hver 14. dag gennem flere måneder, fremlagde KMD konkrete løsningsforslag til funktionalitet og grafisk visualisering. Løsningerne blev korrigeret, videreudviklet og forfinet efter læreres og forskeres input og feedback. Hermed er værdifuld viden fra mange af skolens aktører anvendt direkte i udviklingen af den første prototype.
 ​

 

 

   

Page botton shaddow