Er din virksomhed klar til de nye regler?
Fra d. 1. december 2011 skal alle private virksomheder været tilknyttet NemHandel for at kunne handle med den offentlige sektor. Fra denne dato er det offentlige ikke længere forpligtet til at modtage dokumenter i OIOXML-format, og det er derfor vigtigt, at du sikrer, at din virksomhed lever op til de nye regler.
NemHandel er en enkel og sikker metode til at sende elektroniske fakturaer til den offentlige sektor, og med KMD som partner får du en fremtidssikret løsning, hvor du ikke skal tænke på formater og infrastruktur.
KMD tilbyder to løsninger til NemHandel:
- KMD Adgang til NemHandel
- KMD NemHandel Gateway
Om KMD Adgang til NemHandel
KMD Adgang til NemHandel er en enkel og prisbillig løsning, der sættes på den eksisterende EDI-postkasse eller Aspire-adgang. Når den er etableret, kan du sende både OIOXML-dokumenter og OIOUBL-dokumenter, uanset hvilket netværk, modtageren befinder sig på. KMD Adgang til NemHandel forsøger først at aflevere dokumentet på VANS-netværket, og hvis modtageren ikke kan findes her, forsøges på netværket for NemHandel.
Du kan også modtage dokumenter med KMD Adgang til NemHandel, og du bestemmer, hvorvidt du modtager fakturaer og kreditnotaer som OIOUBL, eller om de skal konverteres til det gamle OIOXML-format.
Om KMD NemHandel Gateway
KMD NemHandel Gateway er løsningen til dig, der ønsker at have fuld kontrol med hvilket netværk, der skal bruges til den enkelte kunde. Løsningen understøtter alle OIOUBL-profilerne, så du kan vælge den profil, der passer bedst til dit behov for udveksling af elektroniske dokumenter med dine samarbejdspartnere.
I KMD NemHandel Gateway kan du konfigurere mange funktioner individuelt. Slår mulighederne alligevel ikke til, kan vi levere en udgave, der er tilpasset dine unikke behov.
Med standardudgaven får du:
- Frit valg af OIOUBL-processer
- Frit valg mellem at tilknytte gatewayen en EDI-postkasse eller at bruge den uden EDI-postkasse
- Mulighed for kun at tillade modtagelse fra godkendte partnere (white-list)
- Mulighed for at tilknytte konverteringer af såvel indgående som udgående dokumenter
- Mulighed for at registrere et ubegrænset antal EAN- eller CVR-numre