Page botton shaddow

 Strategiske partnerskaber

KMD har en samarbejdsaftale med den verdensomspændende it-virksomhed SAP om at udvikle offentlige it-løsninger.

​For KMD betyder det, at vi tilbyder næste generation af software og fremadrettet baserer alle løsninger på SAP’s standardrammesystem.
 
KMD’s kunder vil derved få software, der baserer sig på anerkendte internationale markedsstandarder. Det vil sige, at man med tiden vil få en hidtil uset sammenhæng på tværs af systemer hos forskellige forvaltninger, fra forskellige leverandører og med forskellig teknisk platform, fordi integrationsmekanismerne bliver som på alle andre SAP-systemer.
 
Fakta om SAP
SAP er verdens tredjestørste, selvstændige softwareudvikler og har hovedkvarter i den tyske by, Walldorf. Derudover har SAP kontorer i mere end 50 lande i hele verden. SAP har ca. 41.900 ansatte og 41.200 kunder globalt.  SAP er verdens mest udbredte standardrammesystem. Det er et fundament, hvortil andre systemer kan knytte sig forholdsvis enkelt.
 
Samarbejde med Mahindra Satyam
Siden 2006 har KMD samarbejdet med den indiske it-virksomhed Satyam Computer Services Ltd (i dag Mahindra Satyam). Aftalen er først og fremmest indgået for at sikre KMD kvalificeret arbejdskraft på SAP-området, da Danmark netop har knaphed på SAP-konsulenter og kompetencer. Det var derfor naturligt for KMD at kigge uden for landets grænser for at supplere eksisterende ressourcer. Efter at have undersøgt forskellige markeder og virksomheder blev den indiske it-virksomhed Satyam valgt. 
 
KMD har i 2010 udbygget samarbejdet og forventer at udbygge det yderligere i de kommende år.
 
Fakta om Mahindra Satyam
Mahindra Satyam har over 53.000 medarbejdere og har hovedkvarter i Hyderabad, Indien og har derudover faciliteter i en række indiske byer og i Asien, USA og enkelte lande i Europa. Virksomheden er noteret på Børsen i Indien og New York (NYSE).
Page botton shaddow