Page botton shaddow
Bookmark and Share

 2011-05 Administr. Management

Administration Management

KMD Nyhedsbrevet giver dig nyheder i overskrifter.

Har du uddybende spørgsmål til indholdet i nyhedsbrevet, er du velkommen til at kontakte en af vores Solution Managere: Bjarne Nikolajsen (bjn@kmd.dk, 4460 5468), Jørn Christophersen (jgn@kmd.dk, 4460 5239) eller Sten Høxbroe (sho@kmd.dk, 4460 7759)

 
Mød KMD på DANVA's årsmøde
Mød os på træfpunkt nr. 27 på DANVA's årsmøde d. 26.-27. maj 2011 i Århus.

Vores tre Solution Managere Bjarne Nikolajsen, Jørn Christophersen og Sten Høxbroe vil stå klar til en snak omkring vores it-løsninger til afregning, opkrævning og administration i vand- og spildevandsselskaber. Vi kan ligeledes fortælle om muligheder og fordele ved at købe på en SKI 02.19 kontrakt. Desuden har vi information med omkring vores mulighed for midlertidigt eller permanent at overtage administrative processer i vandselskaber f.eks. i ekstra pressede perioder, eller for at give plads til at arbejde med jeres andre kritiske opgaver.

Læs på forhånd om KMD's løsninger til forsyningsselskaber på www.kmd.dk/energi  

 
Den moderniserede debitorstyringen i KMD Easy Energy er klar
KMD Easy Energy er igang med en modernisering af brugergrænsefladen og første skridt på vejen er debitorstyringen. Den er nu i luften og vores kunder er i øjeblikket på uddannelse i den nye brugergrænseflade og den nye funktionalitet i debitorstyringen. Den nye debitorstyring i Easy Energy har kørt hos fire pilotkunder siden efteråret og er nu blevet færdigudviklet. Efter de første uddannelsesdage er reaktionerne positive og flere kunder har allerede taget den nye debitorstyring i brug.

Om moderniseringen af Easy Energy
Den nye brugergrænseflade i KMD Easy Energy er baseret på moderne Microsoft teknologi - Windows Presentation Foundation (WPF), som giver mærkbare fordele på såvel funktionalitet som brugervenlighed. Teknologiskiftet for brugerdialogen foregår idet Microsoft har valgt ikke længere at understøtte og videreudvikle den tidligere anvendte teknologi Visual Basic 6.0 ligesom KMD ønsker at drage fordel af mulighederne i den nye teknologi.

WPF giver mulighed for en optimering af løsningens brugergrænseflade til de nyeste præsentationsteknikker som kendt fra Windows 7. Dette giver forbedrede muligheder for brugerindstillinger, fleksibilitet i skærmbilleder, samt en forbedret søgefunktion. Desuden medfølger nu et online hjælpesystem, som altid vil være opdateret. Omlægningen giver mulighed for fuld udnyttelse af store skærmformater, og data i den omlagte del af Easy Energy vil fremover blive hentet asynkront.

Læs mere om KMD Easy Energy konceptet i faktaarket som findes på www.kmd.dk/energi


 
Administrativ Assistance og Proces Optimering
Forsyningsselskaber har mange udfordringer i et dynamisk marked med privatisering, fusioner mm. At frigøre ressourcer fra den daglige drift kan give mere overskud til at håndtere andre og mere presserende udfordringer. KMD kan tilbyde administrativ assistance til forsyningselskaber permanent eller i ekstra pressede perioder, så I kan koncentrere jer om andre kritiske opgaver.
 
Vores dygtige og erfarne konsultener kan overtage forskellige processer i forsyningsselskaber, som på denne måde kan frigøre ressourcer til andre opgaver. Lige nu benytter tre forsyningsselskaber sig af KMD's tilbud om administrativ assistance, og vi varetager dermed hele eller dele af disse forsyningers processer med forbrugsafregning og debitorstyring.

Udover Administrativ Assistance kan vi tilbyde jer udvidet indsigt i sammenhængen i jeres daglige arbejdsgange gennem et forslag til Proces Optimering, som oftest vil kunne resultere i en effektivisering. Vi matcher altid vores arbejdsprocesser med branchens best-practice, og gennem servicen Proces Optimering udnytter I dette til at opnå besparelser, effektivisering og øget overskud i hverdagen. 

I mange tilfælde vil en kombination af de to services Proces Optimering og Administrativ Assistance give jer optimale effektiviseringsmuligheder.

Kontakt én af vores Solution Managere for yderligere information. 

 
Mød os på Dansk Energi's Årsmøde
KMD deltager med en stand ved Dansk Energi's Årsmøde d. 8. juni 2011 i Nyborg. 

Frank Kilde (Key Account Manager), Steen Korgaard-Sørensen (Key Account Manager) samt Jørn Christophersen (Solution Manager) vil stå klar til at tage en snak om it-løsninger til energiforsyningsselskaber, Smart Grid og Smart Meter, Administrativ Assistance og meget mere.

 
Kurser i den kommende tid
Til sidst i nyhedsbrevet giver vi hver gang en kort oversigt over kommende kurser. Alle detaljer omkring kursusbeskrivelser, datoer, tilmeldingsfrister, priser mm. findes på kompetenceportalen.

7. juni - Easy Energy & Opus Energi - Erfamøde. KMD i Århus
8. juni - Easy Energy Dokument Design - Overbygning - Workshop. KMD i Odense
9. juni - Easy Energy og Opus Energi - Erfamøde. KMD i Ballerup
14. juni - Easy Energy - Debitorstyring Grundkursus - Fagkursus. KMD i Århus
15. juni - Easy Energy - Debitorstyring Grundkursus - Fagkursus. KMD i Aalborg 

Husk altid selv at holde dig opdateret omkring kurser på kompetenceportalen.

 


Telefon 4460 1000
www.kmd.dk/energi

Page botton shaddow