Med Mit Perspektiv får Arriva et system, der automatiserer tidligere manuelle processer og sparer administrative opgaver. Eksempelvis registreres data kun et sted og en gang – herefter vil systemet genbruge informationerne. Derudover øges mulighederne for kontrol og udtræk, der blandt andet sikrer, at ledere kan træffe bedre beslutninger.
Kontrakten blev vundet i en tilbudsproces med tre andre potentielle leverandører.
”Vi er glade for aftalen med KMD, da vi med løsningen får et redskab til datastyring, som er let at integrere med andre systemer. Det er en kontrolforanstaltning, der automatiserer processer, der tidligere var manuelle og administrativt tunge. Især ledere med medarbejdsansvar kan blandt andet lave effektive udtræk og godkende medarbejdernes løn – og derved kan de overskue og planlægge budgetterne bedre ud fra systemets data,” siger Yvonne Olsen, lønchef ved Arriva.
Derudover var det af stor vigtighed for Arriva, at KMD-løsningen er velkørende ved andre store kunder. Det viser, at KMD har en solid løsning – også til fremtiden, da produktet udvikles i samarbejde med kunderne.
Stor signalværdi til erhvervsmarkedet
KMD er måske bedst kendt som kommunernes it-partner, men faktum er, at KMD har opgaver på lønområdet for over 125.000 lønmodtagere i den private sektor. Det er altså ikke kun ved Business Process Outsourcing, hvor KMD varetager dele af administrationen, at KMD står stærkt – det er også som leverandør af lønsystemer. Derfor sender kontrakten et vigtigt signal om, hvad KMD kan levere af løsninger til erhvervssektoren.
”Vi er glade for kontrakten med Arriva, som viser, at vores løsninger på lønområdet matcher store og komplekse virksomheders ønsker til et lønsystem, og at det ikke kun er på BPO området på løn, vi er en attraktiv samarbejdspartner, men også som systemleverandør står vi utrolig stærkt på markedet,” siger Sten Tore Davidsen, vicedirektør i KMD og chef for Business Process Outsourcing.
Udover aftalen med Arriva har KMD inden for de seneste måneder også indgået aftaler om systemleverancer med HK, Dansikring og Skandia. I Danmark benytter cirka 60 kunder sig allerede af systemet, her i blandt store virksomheder som ISS, DR, JYSK og TDC.
Om KMD
KMD hører til blandt de største it-virksomheder i Danmark og har i knap 40 år arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag it-løsninger og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervsmarkedet i Danmark. KMD har en årlig omsætning på knap fire milliarder danske kroner og har mere end 3.000 ansatte. KMD er ejet af EQT samt ATP.
om Arriva
Arriva har været en del af den kollektive trafik i Danmark og Sverige siden 1997 og er i dag blandt de største bus- og togselskaber i Skandinavien. 700.000 danskere og svenskere tager hver dag med Arrivas tog, busser og færger. Arriva Skandinavien er et datterselskab af det britiske Arriva, der har 38.500 medarbejdere i 11 lande i Europa. Arriva blev i 2010 opkøbt af Deutsche Bahn, men Arriva fortsætter sine aktiviteter i eget navn.
Kontaktinformation:
KMD, pressechef Christoffer Hellmann,
che@kmd.dk, telefon 44 60 18 09, mobil 25 29 17 84