Huse der bruger vind- eller solenergi

Når vores intelligente hjem selv kan købe og sælge strøm direkte på det åbne marked via blockchain, kan det både give os økonomiske besparelser og sikre en bedre udnyttelse af fx energien fra vindmøllerne. Blockchain kan nemlig skære mellemhandlerne ud ved hjælp af digitale kontrakter baseret på høj sikkerhed.

Når talen falder på blockchain, handler det ofte om bitcoin. Men blockchain er en teknologi, som også kan give en høj sikkerhed og gennemsigtighed i andre typer af transaktioner end digitale penge. Samtidig har teknologien et stort potentiale for disruption inden for fx finanssektoren – men også et så afgørende område som energi og forsyning.

”Der er ingen tvivl om, at blockchain fremadrettet vil være en vigtig teknologi på områder, hvor vi netop ønsker gennemsigtighed og høj sikkerhed, og hvor vi måske gerne vil afskaffe nogle af de mellemmænd, som tjener mange penge på at håndtere vores transaktioner,” siger Claus Krüger, som er Enterprise Architect i Office of Technology i KMD.

Det er en vurdering, som Rasmus Walbum deler. Han er Senior Product Manager inden for netop energi og forsyning i KMD og ser store muligheder for helt andre måder at købe og sælge energi via blockchain, hvis man kigger flere år frem i tiden.

”Inden for energiforsyning er gas- og el-markedet jo liberaliseret, så kunderne kan skifte til en anden leverandør på markedet, som de nu har lyst til. Samtidig ser vi den trend, at man får mere og mere smarte hjem med intelligente målere på fx strøm og varme. Der kan derfor opstå et ønske om i højere grad selv at kunne styre sit forbrug alt efter, hvordan priserne nu ligger på energimarkedet,” siger Rasmus Walbum.

Jeg tror, at vi får et meget decentralt marked, hvor man handler energi på kryds og tværs, og hvor forbrugerne kan springe et led over i energikæden og selv handle med energi og foretage afregningen via blockchain

Rasmus walbum, senior product manager i kmd

Elhandlerne køber og sælger strøm

Der er i dag mange aktører på markedet, når det gælder energi som fx strøm. Først skal strømmen produceres, men den skal også distribueres via højspændingsmaster og ledningsnettet. Forbrugerne er dog primært i kontakt med de selskaber, som køber strømmen på det åbne marked og sælger den videre til forbrugerne.

”I fremtiden kunne man godt forestille sig, at man som forbruger med blockchain-teknologien kunne begynde at arbejde med såkaldte ’smarte kontrakter’, hvor ens hus selv afsøger markedet efter den billigste strøm og indgår en aftale om indkøb af energi. Blockchain håndterer så transaktionerne, betingelserne og betalingen uden om elhandlerne,” siger Rasmus Walbum.

Hvis prisen for strøm på markedet rammer et givent niveau, vil det også være muligt for det intelligente hus at skrue helt ned for sit eget forbrug og i stedet sælge overskydende energi på det åbne marked.

Sælg din strøm til naboen

”Det kan være, at du har solceller på dit tag. Hvis prisen er god, eller du måske har en overskudsproduktion, kan du via blockchain sælge din strøm, eller dine solceller leverer måske strøm til din nabo i stedet for dig, men uden at du selv skal rode med det,” siger Rasmus Walbum.

Har man en elbil i garagen, kunne man også nøjes med at købe strøm og lade bilen op når, når strømmen er billig. Men i alle tilfælde vil det gå ud over de selskaber, som i dag køber og sælger strømmen for os.

”Jeg tror, at vi får et meget decentralt marked, hvor man handler energi på kryds og tværs, og hvor forbrugerne kan springe et led over i energikæden og selv handle med energi og foretage afregningen via blockchain. Prismæssigt skulle det gerne betyde, at forbrugerne fik billigere energi, netop fordi man springer elhandlerne over, som jo tjener penge på at købe og sælge energi. Kigger man langt nok frem, skal elhandlerne måske finde på noget andet at lave,” siger Rasmus Walbum.

Hvis man kunne skubbe lidt til forbrugerne, så man intelligent selv via blockchain køber strøm på de tidspunkter, hvor der er for meget produktion

Rasmus walbum, senior product manager i kmd

Blockchain kan gavne klimaet

Men det decentrale marked vil også kunne gavne klimaet ved at udnytte energien fra fx vindmøller bedre. Udbud og efterspørgsel er i dag svær at forudse, for forbruget kan svinge lige så meget som produktionen, især når det gælder den grønne energi fra vindmøller. Blæser det meget, bliver store dele af den danske vindstrøm ofte sendt videre til udlandet.

”Hvis man kunne skubbe lidt til forbrugerne, så man intelligent selv via blockchain køber strøm på de tidspunkter, hvor der er for meget produktion, så får man både billigere strøm, og så kan vi udnytte den grønne energi fra vindmøllerne meget bedre og så bliver der mindre grund til at starte den sorte energi op,” siger Rasmus Walbum.

For klimaet er blockchain dog ikke ubetinget en fordel. Faktisk forventer man, at blockchain i 2020 vil bruge lige så meget strøm som hele Danmark på at beregne den næsten ubrydelige kryptering, som gør teknologien så attraktiv. Det skyldes især, at der i den nuværende konstruktion bliver brugt store kræfter på kryptering, som slet ikke bliver udnyttet. Her findes der dog andre typer af blockchain, som ikke koster den samme mængde energi, og som bl.a. firmaer som IBM og Maersk udnytter i dag.

Der er da også tid til at forbedre klimaregnskabet for blockchain, for Rasmus Walbums forventer, at der vil gå mange år, før store virksomheder vil begynde at købe og sælge energi via blockchain – og først derefter vil private forbrugere få mulighederne, bl.a. fordi huse og elektroniske enheder skal intelligente nok til at kunne udnytte dem. Men fremtiden kan altså blive både grønnere og billigere med blockchain – også selv om vi må vente lidt på det.