Glad mand

Vi taler syv gange hurtigere, end vi kan taste, når vi fx skal registrere og dokumentere, så talegenkendelse kan give store gevinster. Her får du fem tips til at sikre, at du får det maksimale ud af værktøjet.

Talegenkendelse er i kraftig vækst i mange brancher, og det er der én særlig grund til: Vi taler hurtigere, end vi taster. Det kan give både økonomiske besparelser, mere effektive arbejdsgange og forbedre ergonomien for medarbejderne. Her er fem gode råd til at få succes med brugen af talegenkendelse:

1. Tydelig tale
Jo tydeligere du taler, des højere bliver genkendelsesgraden. Tænk sætningen igennem i hovedet, før du begynder at tale. Vi er slemme til at konstruere lange og tunge sætninger, når vi bare taler løs.

2. Høj medarbejdermotivation
Find ud af, hvad der motiverer den enkelte til at begynde at anvende talegenkendelse. Bedre ergonomi? Højere produktivitet? Personligt kompetenceløft? Konkurrencer med kollegaer?

3. Supervigtige superbrugere
Superbrugere er vigtige ambassadører, hvis talegenkendelse skal blive en succes. Støt dem, hjælp dem og bliv ved med at uddanne dem.

4. I skal mene det
De mest succesfulde talegenkendelsesimplementeringer er sket i organisationer, hvor projektet er blevet prioriteret og anerkendt som et effektiviseringsprojekt fra dag 1. Klare mål og kriterier fra en ledelse, der støtter op omkring forandringen, er vejen til succes.

5. Vaneændring
Anerkend, at brugerne skal igennem en vaneændring, og at de skal have tid til at lære den nye kompetence. Ledelsen skal forvente en indledningsvis produktivitetsnedgang på 20-30 pct. de første to-tre uger, før gevinstrealiseringen slår igennem.

Du kan læse meget mere om talegenkendelse i et whitepaper, som KMD netop har publiceret. Det kan du hente gratis lige her.