Grundfos hovedkvarter

En lang række it-systemer hos Grundfos er allerede migreret op i skyen, og nu er det tid til at sende lønnen samme vej. Det er en tilgang, som matcher Grundfos’ erklærede cloud first-tilgang.

Selv om den danske industrigigant Grundfos har en erklæret cloud first-tilgang, så gjaldt det princip indtil for nylig ikke deres lønløsning. En lang række forretningsområder er for længst migreret op i skyen, og derfor var skyen også målet, da virksomheden valgte at skifte til KMD Payroll Cloud som fremtidig lønløsning i Danmark.

”Vores cloud first-tilgang handler bl.a. om at være evergreen. Det betyder, at når vi lægger os i skyen, overlader vi ansvaret for at patche, opgradere og vedligeholde vores løsninger til en ekstern leverandør,” siger Michael Bendixen, som i Grundfos er Senior Manager og it-ansvarlig for HR-systemer globalt.

”De lovgivningskrav til løsningerne, som hele tiden ændrer sig, har leverandøren ansvaret for. Den strategi sikrer, at vi altid er på omgangshøjde med den nyeste teknologi og lovgivning,” siger han.'

Den foregående analyse af potentielle leverandører handlede om, hvorvidt en løsning kunne håndtere den kompleksitet, der følger med at være en produktionsvirksomhed med mange ansatte på forskellige overenskomstaftaler. Men også om en cloud-løsning rent systemarkitekturmæssigt passede ind i resten af systemlandskabet. Begge forhold bliver understøttet i KMD Payroll Cloud.

”Derudover valgte vi KMD Payroll Cloud, fordi lønmotoren i systemet er en velafprøvet løsning. KMD’s lønmotor har gennem mange år bevist, at det er en løsning, der kan håndtere løn for virksomheder, der på mange måder ligner Grundfos,” siger Mikael Feilberg, som er Payroll Manager og ansvarlig for løn i Danmark og Europa.

”At motoren nu bliver løftet op i skyen med alle de fordele, det giver, gjorde, at mavefornemmelsen samlet set var rigtig god,” siger han.

Læs mere om de fordele Grundfos forventer at høste ved skiftet til KMD Payroll Cloud lige her.