Gammeldags post

Fysiske elementer er blevet taget med ind i den digitale verdens grafiske brugergrænseflade siden 1980erne. Men der er gode grunde til, at de klassiske ikoner stadig ser ud, som de gør.

Hvis du skal gemme dit dokument, trykker du på et firkantet ikon med to firkanter inden i. Du vælger et ikon med en mappe af pap for at placere filen det rigtige sted, og for at sende filen trykker du på et ikon med et brev - før du trykker på ikonet, der repræsenterer et telefonrør for at ringe til en anden mobiltelefon.

Siden 1980erne har grafiske brugerflader domineret vores computere og siden vores telefoner. En lang række af disse grafiske ikoner hænger dog stadig fast i en tid, hvor floppy-disks, fysiske breve og fastnettelefoner stadig var topmoderne og noget, som de fleste kendte til – i modsætning til nu, hvor hele generationer aldrig har haft en floppy-disk i hånden.

Men der er gode grunde til, at ikonerne stadig ser ud, som de gør, forklarer Christina Ida Eriksen, som er Senior User Experience Specialist i Charlie Tango.

”Man har jo oprindeligt taget et element fra den fysiske verden og proppet ind i den digitale verden, fordi det element var genkendeligt, så vi umiddelbart forstod det. Det gør det nemmere for os at bevæge os rundt i en digital verden,” siger Christina Ida Eriksen.

Dengang e-mail var svært at forstå som koncept

”For mange år siden har det at sende en e-mail været svært at forstå. Men det handlede jo basalt set om at sende noget tekst fra én person til en anden. Det tætteste, man kom på den handling i den fysiske verden var at sende et brev til den person. Så derfor har det været oplagt at lave et brev-ikon til den handling,” siger hun.

Christina Ida Eriksen elsker selv ikon-historik, fordi disse klassiske ikoner er noget, man normalt ikke tænker over – men som faktisk indeholder historier, når man fx kommer til at tænke på, hvorfor vi stadig taler om ”at lægge på” for at afbryde en telefonsamtale.

”Det er begreber og elementer, som hænger fast, og det er vildt sjovt, fordi det også betyder noget for vores oplevelse. Det ville forvirre os, hvis det pludselig hed noget andet, så på den måde er der blevet opbygget nogle konventioner, som er interessante,” siger Christina Ida Eriksen.

Man har jo oprindeligt taget et element fra den fysiske verden og proppet ind i den digitale verden, fordi det element var genkendeligt, så vi umiddelbart forstod det. Det gør det nemmere for os at bevæge os rundt i en digital verden

Christina Ida Eriksen, Senior User Experience Specialist i Charlie Tango

Ikoner hænger sammen ’affordance’

Men udover selve fortidens fysiske genkendelighed i en floppy-disk på skærmen, så handler brugen af ikoner også om et begreb, som kaldes ’affordance’. Det blev oprindeligt introduceret af psykologen James Gibson i 1966, men blev for alvor gjort populært i designkredse af den amerikanske professor i datalogi og kognitiv psykologi Donald Norman i 1988.

Ifølge Norman er affordance knyttet til de opfattede og faktiske egenskaber ved en ting. En tings affordance peger tydeligt på, hvordan tingen skal anvendes. Derfor er et design godt, hvis man blot ved at kigge på en ting ved, hvordan den skal anvendes.

”Hvis du går ind i et rum, og der er en stol og en lille bold, så sætter du dig ikke på bolden og kaster med stolen. Det fysiske objekt har en affordance. Den fysiske udformning af et objekt giver os en intuitiv fornemmelse for, hvad man skal bruge objektet til. Det ville være underligt at sætte sig på bolden og kaste med stolen,” siger Christina Ida Eriksen.

”Teorien om affordance kommer ud af en verden, som ikke er digital. Men der er mange begreber, som er kommet med over i den digitale verden, når vi fx laver en knap til at trykke på. Vi har taget noget fra den fysiske verden og puttet ind i vores digitale brugergrænseflade. Det er også sådan en floppy-disk er opstået – eller skraldespanden til at ’smide ting ud’ med,” siger hun. 

Det er begreber og elementer, som hænger fast, og det er vildt sjovt, fordi det også betyder noget for vores oplevelse. Det ville forvirre os, hvis det pludselig hed noget andet, så på den måde er der blevet opbygget nogle konventioner, som er interessante

CHRISTINA IDA ERIKSEN, SENIOR USER EXPERIENCE SPECIALIST I CHARLIE TANGO

Man skal kunne smide ting ud i en skraldespand

Når man taler om User Experience (UX), er det afgørende, at handlingen bag ikonet opfører sig, som man forventer det. Ser man en skraldespand, så forventer man at kunne smide ting ud i den – for det kan helt ødelægge den gode brugeroplevelse, hvis skraldespanden pludselig betyder noget helt andet.

”Derfor taler vi om, at kontekst, målgruppe og indhold er med til at diktere designet. Hvis du kender indholdet, din målgruppe og den kontekst, målgruppen skal bruge produktet i, så giver det dig en meget god fornemmelse af, hvordan dit ikon skal se ud,” siger Christina Ida Eriksen.

”Hvis man til gengæld træffer designvalg uden at tage hensyn til indhold, kontekst og målgruppe, så ender man måske med at bruge et ikon, der slet ikke giver mening for nogen som helst,” siger hun.

Historier fra dengang ’far var dreng’

Over tid forsvinder den fysiske genkendelighed i de klassiske ikoner dog. Et barn på 11 år har fx aldrig brugt en fysisk floppy-disk til at gemme sin seneste kreation i Minecraft.

”Men fordi der er skabt en konvention omkring, at ikonet med floppy-disken betyder ’gem’, så kan det ikon godt leve videre. Så er spørgsmålet jo bare, hvornår man bryder med den konvention – eller om man gør det,” siger Christina Ida Eriksen.

”For der er også konventioner, som er så stærke, at de ikke er sådan lige at bryde. Der kan nemlig være en fare ved at bryde en konvention, fordi det kan skabe forvirring. Der skal virkelig være en god grund til at bryde en konvention som floppy-disken, for det er jo ligegyldigt, om brugerne ved, hvordan et ikon er opstået, og hvor det kommer fra, hvis bare de kan forstå at bruge det,” siger hun.

Og som User Experience-eksperten siger: ”For dem, der ikke forstår baggrunden bag et ikon, så giver det jo også mulighed for at hive en god historie op af lommen om ’dengang far var dreng’.”