Billede af en gade i København om natten hvor lysene er slørede

Sensorer og bunker af data gør både nutidens og fremtidens byer mere intelligente. Det kan give besparelser på bl.a. energi og tid til gavn for både byens beboere og miljøet.

Data og teknologi strømmer gennem vores byer, som i fremtiden vil blive meget mere intelligente for at optimere anvendelsen af fx elektricitet og varme, men også bekæmpe spild af den tid, vi bruger på at transportere os rundt.

Konceptet kaldes ”Smart city” og tager udgangspunkt i moderne teknologi, hvor internet og sensorer over hele byen indsamler oplysninger til gavn for både byen og beboerne. Det handler om at skabe øget sammenhæng mellem de strømme af fx energi, trafik, affald og klima, som påvirker os alle. Formålet er at gøre byerne lettere at leve i for dens beboere.

”Hvis man forestiller sig en situation, hvor alt er forbundet, og vi kan måle på alting, så vil man kunne opnå en bedre udnyttelse af tid, som måske er det, man lægger mærke til først, fordi byen på en intelligent måde kan styre trafikken, så der ikke opstår trafikpropper ved hjælp af sensorer,” siger Lars Vedel Nørgaard, som er Enterprise Architect i Chief of Technology i KMD.

”Når det gælder spild af energi, så er der ingen tvivl om, at vi i dag bruger energi til ingen verdens nytte. Det vil fx sige, at vi varmer rum op, som ingen bruger, og vi tænder lys, som ingen har gavn af,” siger Lars Vedel Nørgaard.

Vil opnå bedre udnyttelse af fjernvarmen

Arbejdet med de intelligente byer foregår allerede i mange byer i verden. For eksempel kan fjernlæste varmemålere i Frederiksberg Kommune i dag registrere forbruget rundt i hjemmene time for time. Her har man skabt et netværk over hele kommunen ved at placere routere i gadebelysningen for at opsamle de mange data.

”Man vil gerne opnå en bedre ressourceudnyttelse af fjernvarmen, så man konstant kan registrere, hvordan fjernvarmen flyder ud til kunderne og sender feedback, så systemet kan reagere på det,” siger Jesper Ruus Pedersen, som er Senior Business Line Manager inden for energiforsyning i KMD.

”Det handler både om at reducere kommunens investeringer i ny infrastruktur, og hvordan man kan udnytte naturressourcerne bedre ude hos kunderne – med miljøet i baghovedet,” siger Jesper Ruus Pedersen.

Viden om, hvordan kunderne anvender energien, hvornår en ejendom er bygget og dens størrelse koblet sammen med vejrdata om, hvordan vejret er i området kan vendes til at styre produktionen af varme på en mere hensigtsmæssig måde. Det kan også potentielt give et langt bedre overblik over og prioritering i forhold til hvilke anlægsinvesteringer, der bedst kan svare sig.

Med et meget bedre indblik i kundernes forbrugsmønstre på alle typer af energi vil smart cities være med til at optimere hele vores energiproduktion.

Jesper Ruus Pedersen, Senior Business Line Manager inden for energiforsyning i KMD

Kan optimere energiproduktionen

”Med et meget bedre indblik i kundernes forbrugsmønstre på alle typer af energi vil smart cities være med til at optimere hele vores energiproduktion. Det handler om at optimere og balance produktionen og forbruget,” siger Jesper Ruus Pedersen.

Det er Lars Vedel Nørgaard meget enig i. Han ser store muligheder for besparelser for både samfundet og den enkelte forbruger.

”Smart cities handler om at blive mere effektive. Vi skal kunne bruge vejene mere intelligent, og vi skal undgå spild af energi. Der kommer til at være en kæmpe ketchup-effekt snart på det her område, både når det gælder trafik og energi,” forudser Lars Vedel Nørgaard.

Vi kan handle energi med hinanden

Producerer man fx energi ved hjælp af solceller på taget, kan et fremtidigt skridt være, at man kan handle energi med sine naboer. Det kunne fx ske via blockchain-teknologien og såkaldt smarte kontrakter og kan foregå helt automatisk.

”Det kan være, at du har solceller på dit tag eller en brændselscelle i din kælder. Hvis prisen er god, og du har en overskudsproduktion eller et lager af energi, kan du via blockchain sælge din strøm. Det kan også være, at dit hus automatisk skruer ned for dit eget energiforbrug og i stedet for leverer strømmen til din nabo, men uden at du selv skal rode med det. Prismæssigt skulle det gerne betyde, at forbrugerne får billigere energi,” siger Jesper Ruus Pedersen.

Til gengæld er der også potentielle bagsider af de intelligente byers medaljer, påpeger Lars Vedel Nørgaard. ”Der er to overordnede bekymringer omkring smart cities, uanset om vi taler varme, strøm eller trafik,” siger han.

Smart cities handler om at blive mere effektive. Vi skal kunne bruge vejene mere intelligent, og vi skal undgå spild af energi. Der kommer til at være en kæmpe ketchup-effekt snart på det her område, både når det gælder trafik og energi

Lars Vedel Nørgaard, Enterprise Architect i Chief of Technology i KMD

Bagsiden af medaljen

Den ene bekymring handler om privacy eller privatlivets fred. For hvis de intelligente byer skal holde styr på, hvor folk er og bevæger sig hen, så udfordrer det vores behov for privatliv.

”Selv om det er til gavn, så er det jo overvågning, som man godt kunne forvente en stor modstand imod. Så overvågningen skal være anonym på en intelligent måde. Det er en bekymring, som skal løses,” siger Lars Vedel Nørgaard.

”Den anden bekymring handler om sikkerhed. Lige så snart man centraliserer styringen af en hel by, vil man have et sikkerhedsissue, som også skal håndteres. Hver sker der, hvis en smart city bliver hacket? Det er jo noget, der kan lade sig gøre, hvis alt er bundet sammen. Så systemet skal laves så sikkert som muligt, og så bør der være en manuel fallback-mulighed, så samfundet ikke går i stå, hvis tingene pludselig ikke virker,” siger Lars Vedel Nørgaard.

I langt de fleste danske kommuner arbejder man i større eller mindre grad med smart city-elementer, som udover energi og trafik kan dække over alt fra intelligente skraldespande til rottefælder med sensorer, der fortæller om, der er røget en rotte i fælden.