Portræt af en ung kvindelig KMD graduate

Muligheden for at få ansvar og bidrage, men også at få lov til udfordre eksisterende tilgange har sammen med netværket af andre graduates været afgørende for Cecilie Anker Sørensen.

Der blev med det samme lagt ansvar og muligheder på Cecilie Anker Sørensens skuldre, da hun i 2016 startede på Graduate-programmet på projektledersporet i KMD, hvor hun fra dag et indgik på lige fod med andre på sin nye arbejdsplads.

”Jeg fik straks rigtigt meget ansvar. Nogle gange tænkte jeg endda, om det var for meget ansvar. Jeg startede som projektkoordinator på et mindre team, men allerede efter et par måneder ønskede kunden en meget større leverance, og det projekt fik jeg ansvaret for. Det oplevede jeg som en meget stor cadeau til, at de kunne se værdi i min indsats. En passende forstyrrelse af min comfort zone, men med en passende understøttelse fra ledere og kollegaer har det været en rigtig god balance” siger Cecilie Anker Sørensen, som i dag er skiftet til at være Business Development Consultant i Operational Excellence og har godt et halvt år tilbage i det to-årige Graduate-program.

”Jeg blev taget rigtig godt imod og blev taget seriøst fra første dag, hvor jeg fik lov til at bidrage med det jeg havde i bagagen. Det var også fedt, at min første leder opfordrede mig til at udfordre de måder, der blev arbejdet på, fordi jeg kom med helt opdaterede viden og teorier fra studiet. Der blev lyttet til mig,” siger hun.

Jeg var også i dialog med andre tilsvarende programmer, men faldt over KMD’s setup, hvor man fra første dag har en aktiv del i teamet og ikke nødvendigvis roterer rundt i virksomheden

Cecilie Anker Sørensen, graduate på projektledersporet i KMD

Graduate-programmer var hypede blandt medstuderende

Cecilie Anker Sørensen har en kandidat i strategi, organisation og ledelse fra CBS og en bachelor i erhvervsøkonomi fra BSS, og blev tidligt interesseret i at indgå i et graduateprogram efter studiet:

”Graduate-programmerne var meget hypede blandt mine medstuderende. Jeg var også i dialog med andre tilsvarende programmer, men faldt over KMD’s setup, hvor man fra første dag har en aktiv del i teamet og ikke nødvendigvis roterer rundt i virksomheden,” siger Cecilie Anker Sørensen.

”Samtidig er tilgangen i KMD, at man ikke bare skal passe ind i den kasse, man nu er blevet ansat i, men at man kan få lov til at udfordre og sætte sit eget præg. Det har været rigtigt godt. Netværket med de andre graduates, samt netværket Young Professionals, er også en stor styrke ved KMD, og er meget værdifuldt til faglig sparring og opbygning af sociale relationer. Det har givet mig et væsentligt større netværk på kort tid i en ellers stor og kompleks organisation,” siger hun.

Cecilie Anker Sørensen påpeger også, at programmets mentorordning har været en stor styrke: ”Det giver en at støtte sig til og sparre med. I starten brugte jeg meget min mentor, hvis jeg skulle præsentere noget for ledelsen eller en kunde, hvor jeg kunne øve mig over for hende på forhånd. Men også til faglig sparring og løbende coaching. Det har betydet rigtigt meget,” siger Cecilie Anker Sørensen.

Læs mere om KMD's graduateprogram her.