Hånd der holder flere forskellige betalingskort

Mens de danske butikker om et halvt år om natten kan afvise betaling med kontanter, og 1000 kronesedlen måske er på vej til at udgå, har Grøn Koncert allerede taget skridtet fuldt ud. Her får man ingen øl eller grillpølser for en krøllet 100 kroneseddel, for her modtager man kun digitale penge.

I tegneserier er pengesedler grønne som den amerikanske dollarseddel. Men i de kommende uger vil mange danskere forbinde farven grøn med musik og fest, når Grøn Koncert ruller ud over landet – og her er der absolut ingen sammenhæng mellem farven grøn og pengesedler, for endags-festivalen er i år helt kontantløs.

På vej fra koncert med Scarlet Pleasure og videre til Rasmus Seebach kan de grønne koncertdeltagere således kun købe øl og mad med betalingskort og koncertens eget ”værdikort”, som man kan tanke op med sine medbragte kontanter eller MobilePay.

Koncerterne, som fra i år blot kalder sig Grøn, følger dermed i hælene på bl.a. Roskilde Festival og NortSide, som også er gået den kontantløse vej. For Grøn kommer det i en uge, hvor flere partier diskuterer muligheden for helt at skrotte 1000 kronesedlen, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) tidligere i år over for Søndagsavisen slog fast, at han ønsker et helt kontantløst samfund ”på sigt”.

Kontantløse nætter fra nytår
I forbindelse med indførslen af Dankortet i 1983 blev det ved lov pålagt erhvervsdrivende stadig at modtage kontanter. Indtil da havde det krav aldrig været nødvendigt at tale om. Men i år har Folketinget så besluttet, at det fra 1. januar 2018 vil være tilladt for butikker at afvise kontanter efter kl. 22 – og i udsatte områder allerede efter kl. 20. Vejen mod det kontantløse samfund, som man lige nu kender det på Grøn, nærmer sig dermed skridt for skridt.

I Sverige har man allerede gjort det frit for butikker at afvise kontanter, og i Norge arbejder statsminister Erna Solberg på at fjerne kravet om at modtage kontanter inden 2020 med mål om et helt kontantløst samfund før 2030. Der er næsten et kapløb i gang mellem Sverige og Norge om at blive verdens første kontantløse samfund, hvor året 2030 står som et lysende mål i horisonten.

Nogle svenske eksperter tror dog, at Sverige vinder kapløbet med forventninger om et kontantløst samfund inden for fem år. Den svenske Riksbanken regner således med, at kun 0,5 procent af alle samfundets betalingsoverførsler i 2020 vil være kontante, men lige nu er der dog stadig 20 procent af betalingerne i de svenske butikker, som foregår med kontanter.

Den store udfordring er, hvad vi skal gøre, når de digitale betalingsmetoder ikke fungerer, som de skal, og vi ikke længere har kontanter.

Tone Grotmoll, Country sales manager i banqsoft

Betaling med kontanter forsvinder ikke

Ifølge en analyse fra Danmarks Nationalbank udgjorde betalinger med kontanter ligesom i Sverige 20 procent af den samlede omsætning i den danske detailhandel i 2015. Nationalbanken forventer da også, at udviklingen mod færre betalinger med kontanter vil fortsætte. Samtidig peger analysen dog ikke på, at betalingen med kontanter helt forsvinder – eller at Danmark er på vej til at udvikle sig til et kontantløst samfund.

Debatten for og imod et kontantløst samfund har ikke været overvældende i Danmark endnu, men i Norge kæmper bl.a. den formelle interesseorganisation ”JA til kontanter” med næsten 40.000 deltagere på Facebook hårdt for at bevare kongens mønt som gangbar betalingsmetode.

Flere muligheder = flere sårbarheder

”Der er ingen tvivl om, at vi bevæger os mod et kontantløst samfund, men vi er der ikke endnu,” siger Tone Grotmoll, som er Country Sales Manager i norske BanQsoft, der udvikler softwareløsninger til den finansielle sektor i hele Skandinavien og er ejet af it-virksomheden KMD.

”Den store udfordring er, hvad vi skal gøre, når de digitale betalingsmetoder ikke fungerer, som de skal, og vi ikke længere har kontanter. Hvad gør vi så? Det er det store samfundsdilemma, som jeg ser det,” påpeger Tone Grotmoll.

For mens kontanterne er på vej ud, så er betalingen via mobilen i høj grad på vej ind. MobilePay er på få år blevet vores foretrukne betalingsmetode indbyrdes, og senest er Dankortet flyttet ind i mobilen. Det giver flere muligheder, men også flere sårbarheder, for mobilen skal både have strøm, netadgang – og app’en skal virke. Et andet problem er, at hvis man mister eller får stjålet sin mobiltelefon, så har man også mistet muligheden for at foretage betalinger. Det kan samtidig betyde at mobiltyveri kan blive endnu mere lukrativt.

”Jeg er ikke sikker på, at vi behøver at bevare kontanterne, men vi skal have gode backup-løsninger og en solid infrastruktur, når de elektroniske systemer fejler. Hvis netbanken ikke fungerer, skal man have en anden mulighed for at betale for mad, medicin og regninger, og vi har jo også et erhvervsliv, som er helt afhængig af solide betalingsmetoder,” siger Tone Grotmoll.

Ifølge de norske beredskabsmyndigheder vil bare nogle få dage med et stort sammenbrud få store følger for det finansielle system. En analyse fra 2014 vurderer, at betaling med kort kun vil være muligt i en kort periode, fordi betalingsterminaler kun kan lagre ca. 1000 offline-transaktioner, før de skal tømmes – mens udleveringen af kontanter vil stoppe efter et par dage, fordi bankerne vil mangle information om kundernes konti og saldo. Det vil også betyde, at pengeoverførsler til fx pension og løn vil stoppe, og det samme vil gælde handlen med udlandet og mellem bankerne.

Der er ingen tvivl om, at vi bevæger os mod et kontantløst samfund, men vi er der ikke endnu

Tone Grotmoll, country sales manager i Banqsoft

Hvad hvis den mobile app ikke virker?

Tone Grotmoll peger som eksempel på internetgiganten Amazons kommende fysiske butik Amazon Go, hvor al betaling af varer vil foregå automatisk via en mobil app og uden skranker og køer. En potentiel revolution i detailhandlen, men også en potentiel risiko.

”For hvad gør man, hvis app’en ikke virker? Så kan man ikke få lov til at købe mad, for der er ikke noget alternativ til app’en. Så det betyder potentielt, at de butikker, der satser på en ren mobilløsning, vil have nul omsætning i den tid, systemerne er nede,” siger Tone Grotmoll.

Hun påpeger, at der er et enormt fokus fra bl.a. bankernes side for at sikre en solid infrastruktur, og det er da også en stor nyhed, når fx Dankortet en sjælden gang er ramt af nedbrud. Men med en voldsom stigning i store hacker-angreb stiger også nogle steder frygten for, hvad der kan ske med vores penge, hvis de alle er digitale – og måske også består af rent digitale valutaer som fx Bitcoin.

”Hacking gør samfundet mere sårbart, så på den måde er det en stor udfordring på flere måder, efterhånden som flere og flere betalinger bliver digitale. Hvordan skal myndighederne så finde ud af, hvem der ejer pengene, hvor de kommer fra, og hvor de bliver flyttet hen. Så der er mange samfundselementer, som er spændende at følge,” siger Tone Grotmoll.

Fordele og ulemper

Argumenterne for et kontantløst samfund er mange. Fortalerne fremhæver fx, at risikoen for røverier falder, når butikkerne ikke har kontanter. Samtidig er der mange penge at spare. Betalinger med kontanter er således omtrent dobbelt så dyre som en betaling med Dankort, bl.a. fordi der er en større håndtering af de fysiske penge. For myndighederne er det også lettere at håndtere sorte penge, ligesom generel kriminalitet bliver sværere uden kontanter.

Til gengæld peger fortalerne for kontanter på en risiko for øget overvågning, og at bankerne i højere grad vil have ”kontrol” over vores penge. Faktisk bruges en stor del af den konstante mængde af kontanter ifølge opgørelser til værdiopbevaring uden om bankernes konti. Her vurderer man, at halvdelen af denne opbevaring består af 1000 kronesedler.

Der er samtidig særlige udfordringer i et kontantløst samfund for nogle grupper af borgere, bl.a. ældre, børn, handicappede og hjemløse, som i nogle tilfælde ikke har adgang til elektroniske betalinger. I Norge arbejder man bl.a. med særlige betalings-apps til børn, som forældre kan håndtere, så skoleelever via app’en kan betale for mad i skolen, ligesom fx nogle hjemløse i Danmark kan modtage MobilePay til hjemløseavisen Hus Forbi. Men der skal formentlig flere løsninger til for at håndtere alle udsatte grupper.

Og så er der spørgsmålet, om vi af rent historiske, følelsesmæssige og kulturelle grunde kan undvære de fysiske kontanter? Men det er svært at forestille sig, at der er mange deltagere på Grøn i disse uger, som bruger kræfter på de overvejelser. Her er det kontantløse samfund allerede ankommet, og det gør næppe øllene varmere eller musikken dårligere.