Penge overføres via kontantløse kort

Hvordan skal vi egentlig overføre penge til hinanden og butikker i det kontantløse samfund, som mange forventer snart ankommer? Hvilke krav ville vi stille til en løsning, som ville gøre alle transaktioner digitale, sikre og altid tilgængelige? Det har sikkerhedsekspert Ebbe Skak Larsen sat sig for at forudsige.

I både Sverige og Norge taler man åbent om drømmen om at etablere et kontantløst samfund inden 2030. I Danmark er lovgivningen nu ændret, så butikkerne fra 1. januar kan afvise kontanter om natten, og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fortalte i marts om sit ønske om et kontantløst dansk samfund.

Samtidig har en række af landets største musikfestivaler i sommer været kontantløse, mens flere partier har talt for at skrotte både 1000-kronesedlen og sende 500- og 200-kronesedlen samme vej.

Fortalerne fokuserer på besparelser, fordi de fysiske transaktioner er dyrere end de digitale, ligesom et kontantløst samfund kan begrænse kriminalitet, skattesnyd og sort arbejde, mens udsatte grupper som fx ældre, handicappede og børn dog kan have problemer uden kontanter.

Men uanset om drømmen om et kontantløst samfund er realistisk inden for en overskuelig tidshorisont, så er det interessant at overveje, hvad vi rent fysisk har brug for som erstatning til kontanterne. Hvilke krav ville vi stille til en løsning eller et device, som ville gøre alle transaktioner digitale, sikre og altid tilgængelige? 

Mange krav til et nyt device

Vi skal for det første kunne betale uden en smartphone, der kan løbe tør for strøm og i stigende grad risikerer at blive ramt af sikkerhedsproblemer. Men vi skal også kunne betale uden at være online eller forbundet til et mobilnet. Derfor skal fysiske knapper og skærm være en del af vores nye device, som er nødt til at have en lille computer med CPU, lager og batteri.

Det nytter ikke noget, at vores nye device er for stort. Det skal være lille, let og kunne passe ind i tasker og punge, så noget på størrelse med et kreditkort vil være oplagt. Men det må ikke være muligt for en lommetyv at overføre penge med kortet, så der skal være en fysisk sikkerhed indbygget. Fingeraftrykket er unikt, og en fingeraftrykslæser passer godt ind på kortet til det formål. Og så kan vi smelte kortets plastik ind i kredsløbene, så man ikke kan tvinge kortet op.

Samtidig er det afgørende, at overførsler ikke kan blive hacket. Vores fremtidskort skal derfor være simpelt med et minimalt antal funktioner og uden en fysisk tilknytning via kabler, så man kan kun betale med det trådløst. Selve overførslerne skal selvfølgelig beskyttes maksimalt – og endelig skal det være nemt og billigt at erstatte kortet, når det bliver mistet.

Sådan må fremtidens løsning se ud

Ud fra en række basale krav og tekniske antagelser kan man således faktisk nå frem til den mest sandsynlige løsning: Det kontantløse kontant-device, som kunne se nogenlunde ud som grafikken her.

Et forslag til hvordan det nye betalingsmiddel ser ud i det kontantløse samfund. En form for betalingskort

Der er tale om et device på størrelse med et kreditkort med en touchskærm og et simpelt interface til at håndtere beløb, fingeraftryk til godkendelse og en fortryd-knap. Betalinger kan foregå direkte fra device til device via fx Bluetooth eller fra device til en terminal i en butik, og brugeren kan via sin mobil eller computer overføre penge til kortet eller tilbage til en konto ved hjælp af fingeraftrykket.

Det kontantløse device har både adgang til Bluetooth og Wifi, så det jævnligt kan opdatere informationer til fx banker eller en blockchain-løsning. Det vil gøre løsningen både tilgængelig og sikker, men skarpe juridiske hjerner må overveje kravene til håndteringen af kortet, hvis det bliver stjålet eller mistet.

Fysiske markeringer gør det muligt for fx svagtseende eller blinde at bruge løsningen, som kan forbinde til trådløse hovedtelefoner, så beløb kan blive læst op. Samtidig er det ikke muligt at åbne kortet fysisk uden at ødelægge det, og det skal i praksis være umuligt at hacke på grund af massive krav til funktionalitet, protokoller og kommunikation, hvis konkrete kode lægges åben for offentlig inspektion.

Kortet har ingen fysiske forbindelser, så det bliver ladet op trådløst, fx når det bliver brugt i butikker. Med fx eInk-teknologi i skærmen og meget begrænset behov for strøm vil en opladning af kortet holde i ugevis.

Så hvornår får vi vores kontantløse kort? Det beskrevne device kan godt bygges i dag, men det vil formentlig være for dyrt, så der skal nok udvikles yderligere i helt tynde, strømsvage skærme. Til gengæld vil der skulle sælges millioner af kort, så for en producent kan man hurtigt se en fornuftig business case i horisonten. Spørgsmålet er så bare, hvem der bygger kortet først?


Vil du læse mere om kontantløse samfund, så har Ebbe Skak Larsen skrevet en artikel på LinkedIn, hvor han går mere i dybden med emnet.