Koncert

Mens en række danske butikker om aftenen og natten i dag afviser betaling med kontanter, får man på Roskilde Festival ingen øl for en krøllet, mudret 100 krone-seddel, for her modtager man kun digitale penge.

Som midlertidigt samfund at betragte er Roskilde Festival interessant på mange forskellige måder, ikke mindst når udviklingen på festivalen peger mod tendenser i det øvrige samfund. I år har Roskilde Festival så markeret sig ved at være helt kontantløse, når det gælder al betaling på selve festivalen.

På vej fra koncert med Bruno Mars og videre til Nick Cave kan festivaldeltagerne således kun købe øl og mad med betalingskort, MobilePay eller festivalens særlige ”kontantkort”, som man kan tanke op med sine medbragte kontanter. Det er andet år i træk, at festivalen er helt kontantløs

Kontantløse nætter siden nytår

I forbindelse med indførslen af Dankortet i 1983 blev det ved lov pålagt erhvervsdrivende stadig at modtage kontanter. Indtil da havde det krav aldrig været nødvendigt at tale om. Siden har Folketinget besluttet, at det fra 1. januar 2018 er tilladt for butikker at afvise kontanter efter kl. 22 – og i udsatte områder allerede efter kl. 20. Vejen mod det kontantløse samfund, som man lige nu kender det på Roskilde Festival, nærmer sig dermed skridt for skridt. 

I Sverige har man allerede gjort det frit for butikker at afvise kontanter, og i Norge arbejder statsminister Erna Solberg på at fjerne kravet om at modtage kontanter inden 2020 med mål om et helt kontantløst samfund før 2030. Der er næsten et kapløb i gang mellem Sverige og Norge om at blive verdens første kontantløse samfund, hvor året 2030 står som et lysende mål i horisonten.

Nogle svenske eksperter tror dog, at Sverige vinder kapløbet med forventninger om et kontantløst samfund inden for fem år. Den svenske Riksbanken regner således med, at kun 0,5 procent af alle samfundets betalingsoverførsler i 2020 vil være kontante, men lige nu er der dog stadig 20 procent af betalingerne i de svenske butikker, som foregår med kontanter.

Betaling med kontanter forsvinder ikke

Ifølge en analyse fra Danmarks Nationalbank udgjorde betalinger med kontanter ligesom i Sverige 20 procent af den samlede omsætning i den danske detailhandel i 2015. Nationalbanken forventer da også, at udviklingen mod færre betalinger med kontanter vil fortsætte. Samtidig peger analysen dog ikke på, at betalingen med kontanter helt forsvinder – eller at Danmark er på vej til at udvikle sig til et kontantløst samfund.

Debatten for og imod et kontantløst samfund har ikke været overvældende i Danmark endnu, men i Norge kæmper bl.a. den formelle interesseorganisation ”JA til kontanter” med næsten 40.000 deltagere på Facebook hårdt for at bevare kongens mønt som gangbar betalingsmetode.

Flere muligheder = flere sårbarheder

”Der er ingen tvivl om, at vi bevæger os mod et kontantløst samfund, men vi er der ikke endnu,” siger Tone Grotmoll, som er Country Sales Manager i norske BanQsoft, der udvikler softwareløsninger til den finansielle sektor i hele Skandinavien og er ejet af KMD.

”Den store udfordring er, hvad vi skal gøre, når de digitale betalingsmetoder ikke fungerer, som de skal, og vi ikke længere har kontanter. Hvad gør vi så? Det er det store samfundsdilemma, som jeg ser det,” påpeger Tone Grotmoll.

For mens kontanterne er på vej ud, så er betalingen via mobilen i høj grad på vej ind. MobilePay er på få år blevet vores foretrukne betalingsmetode indbyrdes, og senest er Dankortet flyttet ind i mobilen. Det giver flere muligheder, men også flere sårbarheder, for mobilen skal både have strøm, netadgang – og app’en skal virke.

 

Den store udfordring er, hvad vi skal gøre, når de digitale betalingsmetoder ikke fungerer, som de skal, og vi ikke længere har kontanter. Hvad gør vi så? Det er det store samfundsdilemma, som jeg ser det

Tone Grotmoll, Country sales manager, banqsoft

”Jeg er ikke sikker på, at vi behøver at bevare kontanterne, men vi skal have gode backup-løsninger og en solid infrastruktur, når de elektroniske systemer fejler. Hvis netbanken ikke fungerer, skal man have en anden mulighed for at betale for mad, medicin og regninger, og vi har jo også et erhvervsliv, som er helt afhængig af solide betalingsmetoder,” siger Tone Grotmoll.

Hvad hvis den mobile app ikke virker?

Hun peger som eksempel på internetgiganten Amazons første fysiske butik Amazon Go i Seattle, hvor al betaling af varer foregår automatisk via en mobil app og uden skranker og køer. En potentiel revolution i detailhandlen, men også en potentiel risiko.  

”For hvad gør man, hvis app’en ikke virker? Så kan man ikke få lov til at købe mad, for der er ikke noget alternativ til app’en. Så det betyder potentielt, at de butikker, der satser på en ren mobilløsning, vil have nul omsætning i den tid, systemerne er nede,” siger Tone Grotmoll.

Hun påpeger, at der er et enormt fokus fra bl.a. bankernes side for at sikre en solid infrastruktur, og det er da også en stor nyhed, når fx Dankortet en sjælden gang er ramt af nedbrud. Men med en voldsom stigning i store hacker-angreb stiger også nogle steder frygten for, hvad der kan ske med vores penge, hvis de alle er digitale – og måske også består af rent digitale valutaer som fx Bitcoin.

”Hacking gør samfundet mere sårbart, så på den måde er det en stor udfordring på flere måder, efterhånden som flere og flere betalinger bliver digitale. Hvordan skal myndighederne så finde ud af, hvem der ejer pengene, hvor de kommer fra, og hvor de bliver flyttet hen. Så der er mange samfundselementer, som er spændende at følge,” siger Tone Grotmoll.

Hacking gør samfundet mere sårbart, så på den måde er det en stor udfordring på flere måder, efterhånden som flere og flere betalinger bliver digitale. Hvordan skal myndighederne så finde ud af, hvem der ejer pengene, hvor de kommer fra, og hvor de bliver flyttet hen. Så der er mange samfundselementer, som er spændende at følge

Tone grotmoll, country sales manager, banqsoft

Fordele og ulemper

Argumenterne for et kontantløst samfund er mange. Fortalerne fremhæver fx, at risikoen for røverier falder, når butikkerne ikke har kontanter. Samtidig er der mange penge at spare. Betalinger med kontanter er således omtrent dobbelt så dyre som en betaling med Dankort, bl.a. fordi der er en større håndtering af de fysiske penge. For myndighederne er det også lettere at håndtere sorte penge, ligesom generel kriminalitet bliver sværere uden kontanter. 

Til gengæld peger fortalerne for kontanter på en risiko for øget overvågning, og at bankerne i højere grad vil have ”kontrol” over vores penge. Faktisk bruges en stor del af den konstante mængde af kontanter ifølge opgørelser til værdiopbevaring uden om bankernes konti.

Der er samtidig særlige udfordringer i et kontantløst samfund for nogle grupper af borgere, bl.a. ældre, børn, handicappede og hjemløse, som i nogle tilfælde ikke har adgang til elektroniske betalinger. I Norge arbejder man bl.a. med særlige betalings-apps til børn, som forældre kan håndtere, så skoleelever via app’en kan betale for mad i skolen, ligesom fx nogle hjemløse i Danmark kan modtage MobilePay til hjemløseavisen Hus Forbi. Men der skal formentlig flere løsninger til for at håndtere alle udsatte grupper.

Og så er der spørgsmålet, om vi af rent historiske, følelsesmæssige og kulturelle grunde kan undvære de fysiske kontanter? Men det er svært at forestille sig, at der er mange deltagere på Roskilde Festival i disse dage, som bruger kræfter på de overvejelser. Her er det kontantløse samfund allerede ankommet, og det gør næppe øllene varmere eller musikken dårligere.