Hvid robot med ansigt

Robotterne kommer ikke, de er her allerede! Men robotterne er meget mere end en kold metalmaskine der er programmeret til at gøre præcis, som den er kodet til. I virkeligheden er en robot allerede tredje arm på en trommeslager, som bringer nyt perspektiv på samarbejdet mellem mennesker og robotter.

Techtopia sætter i denne uge fokus på udviklingen af robotter og kunstig intelligens, og hvordan robotter i dag er meget mere end blot fabriksrobotter og robotstøvsugere.

Robotterne skal ikke kun lære af mennesket, vi skal også lære af robotterne

”Robotterne kommer ikke. De er her allerede!” Det er et statement, KMD bakker op om, og som der er mange muligheder i.

Robotter kommer i mange former og afskygninger, men det vigtigste er, at robotterne ikke kun skal lære af os mennesker, men at vi også skal lære af robotterne. I samarbejde med Frederiksberg Kommune er KMD i gang med at teste, hvordan læringsrobotten KUBO kan sætte ny teknologi på skoleskemaet og understøtte de danske folkeskoleelevers læringsproces. Tanken bag KUBO er at give børn en grundlæggende forståelse for it – og dermed også forstå de elektroniske gadgets og devices, som mange af dem i forvejen bruger hver dag.

I Frederiksberg Kommune er det nu børnene, der koder læringsrobotten KUBO til at løse specifikke opgaver. På samme tid indsamler robotten data, som efterfølgende kan bruges af underviserne til fremadrettet planlægning.

”Jeg håber, at det giver eleverne noget i forhold til samarbejde, det at tænke kritisk, kommuikere og være kreative, samtidig med at vi arbejder med programmering, men uden at det foregår bag en skærm. Det vigtige er, at eleverne får en forståelse for, at programmering kan hjælpe til eksempelvis stavning, problemløsning eller historiefortælling,” siger Nicolaj Fessel, som er it-konsulent i Frederiksberg Kommunes skoleafdeling og leder af pilotprojektet.

Læs mere om læringsrobotten KUBO.

Varighed: 38:08

Medvirkende:

  • Henrik Bennetsen, Chief Business Officer i Pneubotics
  • Gil Weinberg, professor på School of Music på Georgia Tech og direktør og stifter af Georgia Tech Center for Music Technology, the Robotic Musicianship Group.