Billede af en damecykel

I lang tid er el-bilen blevet spået til at være den næste store disruption af vores mobile adfærd, men i virkeligheden skal vi kigge i helt andre retninger. I hvert fald hvis du spørger Horace Dediu, manden bag tankerne om mikromobilitet. Han mener, at den ægte disruption og digitalisering af trafikken skal findes i intelligente cykler.

I ugens Techtopia fortæller Horace Dediu, hvorfor netop cykler er meget mere interessante end Tesla og andre el-biler.

Cyklen skal digitalisere trafikken

Cyklen er motoren for friheden. I hvert fald, hvis du spørger Horace Dediu. Hans begrundelse findes i de digitale typer af disuption, som allerede har fundet sted, hvor udviklingen fra den klassiske mobiltelefon til smartphones er et af eksemplerne.

Mikromobilitet - dvs. fremtidens trafik i storbyen - skal ifølge Horace Dediu disruptes af cykler, men el-cykler er blot det første skridt af mange, der skal sparke til udviklingen. For i Danmark har vi i mange år cyklet, så hvordan kan cyklen være nøddeknækkeren for mere mobilitet og digitalisering af trafikken? Svaret findes blandt andet i teknologien kunstig intelligens.

Kunstig intelligens dækker blandt andet over de devices, der i dag gøres ”intelligente” ved at koble dem til andre apparater og internettet. Eksempelvis et smartwatch, som fortæller dig, hvornår du bør drikke vand, fordi uret ved, hvornår du sidst har indtaget væske, eller hvornår vi på arbejdet bør stå op ved computeren i stedet for at sidde ned. Kunstig intelligens kommer ind i billedet i det øjeblik, uret kan fortælle dig, at du bør tage en tår vand, fordi uret ved, hvornår du sidst har indtaget væske, hvor meget du på en dag bør indtage, og derfor kan regne ud, hvor tit og ofte du bør tage et glas vand.

Hvad har et smart-ur med mikromobilitet at gøre? Umiddelbart kan der synes langt fra et smart-ur til mikromobilitet, men i virkeligheden er der flere fællesnævnere. Som en af verdens mest cyklende lande har cyklen og selv el-cyklen for længst fundet vej til de danske cykelstier, hvilket betyder, at vi danskere starter langt oppe af Horace Dedius stige ift. de storbyer, der blot er ved at etablere et cykelnet.

I Danmark er cykelnettet etableret, men med kunstig intelligens er der mulighed for at gøre cyklerne intelligente på en måde, der vil skabe øget sikkerhed og værdi for cyklisterne. Forstil dig fx, at din cykel kan være behjælpelig ift. uheld, eller at cyklen fortæller dig, når det er tid til at smøre kæden, inden den knækker, og derved sparer dig for udgiften til en tur til cykelhandleren.

Varighed: 34:03

Medvirkende:

  • Horace Dediu, dataanalytiker, Asymco