Mand holder skjold op for at beskytte sig mod pile

Internettet, IT og digitalisering er for længst blevet en stor del af hverdagen på godt og ondt. Det er nemlig en udvikling, som også medfører næsten konstante hackerangreb mod private, multinationale virksomheder og offentlige myndigheder. Senest har bl.a. Statsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmesider blevet angrebet.

Hvad er trusselbilledet – og hvordan kan man forsvare sig mod angreb? Techtopia tager i denne uge pulsen på truslerne og forsvaret imod cyberangreb og it-sikkerhed.

Konstante angreb over hele verden

Hackerangreb finder sted hver dag. For multinationale virksomheder kan de have enorme økonomiske konsekvenser, som om vi fx så det i juni, hvor Mærsk blev ramt af et omfattende angreb, som ifølge selskabet kostede 200-300 mio. kroner. Men også for private personer kan angreb få dramatiske konsekvenser.

Den samlede betegnelse for computerprogrammer der er aktiveret til bevidst at gøre skade, indsamle informationer mm. på vores computere er ”malware”. Begrebet dækker over eksotiske underkategorier som virus, trojanske heste, orme, spyware eller bots. Fællesnævneren for dem alle er at skabe skade med et mål om et økonomisk mål for øje eller tab af data.

”Moderne kryptering og mulighed for anonyme betalinger har på få år gjort malware til en gigantisk forretning for de kriminelle. Der er ikke længere tale om enkeltpersoner, men organiserede grupper af kriminelle, som bruger meget avancerede metoder,” siger Benjamin Nordentoft Vejgaard, chef for Security Services i KMD.

Virksomheder investerer store summer i forsøg på hele tiden at være et skridt foran kommende angreb. Det er en omfattende opgave, fordi angrebene er i konstant forandring. Derfor er det også en opgave, som for private personer kan synes næsten uoverskuelig. Men med enkelte råd er du godt på vej:

Computer med piratflag

1. Du må ikke kun have dine vigtige filer på computeren

Hvis du bliver ramt af et angreb, kan hackerne ”låse” dine data, fx alle dine billeder af familien eller de kan blive slettet. Tag derfor sikkerhedskopier af billeder, dokumenter og andre vigtige data løbende. På den måde er du sikker på, at dine data ikke går tabt. Det kan være en god ide at tage backup både på en ekstern fysisk harddisk og i skyen, fx via Dropbox, Google Drive eller OneDrive. Sørg for, at du ikke altid er automatisk logget på backup i skyen eller har den eksterne harddisk siddende tilsluttet konstant – en del ransomware er klog nok til at kryptere alt det data, den kan ”se” fra computeren.

2. Brug et anti-virusprogram

Programmer, som scanner din computer og e-mails, kan bremse malware. De findes både mod betaling og i gratis udgaver og findes både til pc’er og smartphones. Det er afgørende, at du løbende opdaterer selve programmet. Det er en god ide at sætte programmet til at opdatere sig selv automatisk.

3. Opdater din computer løbende

Du bør opdatere programmer og systemer som fx Windows, Adobe Flash og Microsoft Office hurtigt og løbende. Mange typer af malware udnytter sikkerhedshuller, men hvis du altid har opdaterede udgaver, er din risiko for malware meget mindre. Også her er det en god ide at indstille det til at ske automatisk.

4. Tænd for din firewall

En firewall er en virtuel mur, som står mellem din computer og det åbne internet. Din firewall kontrollerer, hvad der bliver sendt af data og filer ind og ud af din computer. Hvis du fx kører Windows 10, har du en indbygget firewall, som du bør slå til, hvis den ikke allerede kører.

5. Vær opmærksom på at bruge udvalgte programmer i din browser

Browseren er det program, du bruger til at besøge hjemmesider. Her har du måske installeret værktøjer eller ”plugins” som Adobe Flash, Adobe Reader, Java og Silverlight. Sikkerhedshuller i disse kan fx blive brugt på de kriminelles hjemmesider. Hvis du har behov for at bruge disse programmer, kan du sætte browseren til kun at anvende dem, når og hvor du aktivt ønsker det.

6. Vær meget opmærksom på e-mails

Tænk dig grundigt om, hvis nogen uopfordret sender dig e-mails. Klik ikke på links og åbn ikke vedhæftede filer i mails, som bliver sendt uopfordret til dig, selv hvis de kommer fra venner eller firmaer og hjemmesider, du bruger. Er du i tvivl, så ring og spørg afsenderen, om det er en ægte e-mail, før du klikker på links eller vedhæftede filer. Undgå helt at åbne e-mails, som tydeligvis er spam. Hvis du kan, så slå avanceret visning (HTML) fra.

7. Klik ikke på popup-skærme

Du kan risikere popup-skærme i din browser, hvor du får besked på, at din computer er i fare, eller at du straks skal scanne den for at undgå virus – hvis du da ikke har vundet en masse penge. Undgå at klikke på disse skærme, heller ikke på knapper som ”Nej” eller ”Close”. Luk disse skærme ved at klikke på krydset øverst til højre.

8. Lad være med at betale

Skulle du blive udsat fx for ransomware, så lad være med at betale. Der er ingen garanti for, at du får dine filer igen, men du får afsløret dig selv som et nemt offer til næste gang. Sørg i stedet for at tage backup jævnligt, som skrevet i råd nummer 1, så du kan tåle at geninstallere din computer fra bunden.