Gratis testamente med TestaViva

Henrik Føhns dykker ned i juridiske dokumenter, som Testaviva vil sikre via blockchain. Udfordringerne i Testavivas blockchain er KMD’s Claus Krüger med til at løse. Det er fokus i ugens podcast, som også taler om kunstig intelligens i Minecraft.

Billede af Henrik Føhns, vært på podcasten Techtopia, med en play knap henover. 

Det danske firma Testaviva vil give juridisk assistance til alle danskere gennem hele livet, så man altid har styr på dokumenterne lige fra skødet på huset til ægteskabet og testamentet. Testaviva har skabt en livsguide, som bygger på en blockchain, der holder styr på dokumenter og samarbejdspartnere. Men at bygge sådan en service med ny teknologi rummer også mange udfordringer, som KMD hjælper med at løse.

Hvordan kan man samarbejde med en kunstig intelligens? Eller få to kunstige intelligenser til at samarbejde med hinanden?

Det undersøger et hold forskere fra Microsoft. De bruger spiluniverset Minecraft som en legeplads, hvor man kan teste sin kunstige intelligens. Hvordan vil den samarbejde om at overleve angrebet fra en hær af zombier? Eller hvordan kan to kunstige intelligenser klare sig bedst gennem et forhindringsløb gennem at samarbejde?

Minecraft fungerer som et spejl på den virkelige verden, og forskningen bruges blandt andet til at finde ud af, hvordan selvkørende biler skal opføre sig, når de indtager gader og stræder.

Varighed: 27:55

Medvirkende:

  •  Michael Lauritzen, CEO, Testaviva
  • Kristian Kaa, CTO, Testaviva
  • Claus Krüger, Enterprise Architect, KMD
  • Katja Hofmann, forsker, Microsoft Research Cambridge