Foto af mailindbakke

Er EU’s nye persondatalovgivning den rigtige vej til at få styr på borgernes data? Måske skulle EU meget hellere fokusere på at skabe transparens og opløse datamonopoler? Henrik Føhns taler med to kritikere af GDPR.

Billede af Henrik Føhns, vært på podcasten Techtopia, med en play knap henover.

De seneste uger har det været en udfordring at grave sig gennem mail-boksen, fordi den er sandet til i samtykke-mails om GDPR fra stort set alle, som man har været i berøring med på nettet.

EU's nye persondata-lovgivning har mange fordele, men måske skal den fortolkes anderledes? Og måske har rådgivningen omkring den generelle databeskyttelsesforordning ikke altid været den bedste? Og hvis man er sagesløs internetbruger, så er de mange samtykke-mails lidt af en udfordring.

Ideelt set skal man læse kilometervis af juridiske kontrakter, før man kan give eller afslå samtykke. Det har konsekvenser for både brugere og virksomheder.

Og i sidste ende skal EU måske hellere fokusere på at opløse datamonopoler, skabe transparens og gøre det nemmere at flytte data mellem udbydere fremfor at skabe et uoverskueligt kaos af juridiske kontrakter.

Techtopia retter mikrofonen mod to kritiske stemmer i GDPR-debatten.

Varighed: 34:14

Medvirkende:

  • Martin von Haller Grønbæk, advokat og partner, Bird&Bird
  • Amar Singh, CEO, Cybermanagement Alliance