Mand foran computer

I denne uges podcast kigger Henrik Føhns på et 3D-print af sit eget hoved fra 2012. Men teknologien har udviklet sig meget siden da, så Techtopia kommer bl.a. til at handle om 3D-printede arme og ben - og propeller til slæbebåde.


Billede af Henrik Føhns, vært på podcasten Techtopia, med en play knap henover. 

3D-print har mistet terræn som en af tidens mest omtalte teknologier, men det betyder ikke, at teknologien er væk. Tværtimod så arbejdes der hårdt på nye anvendelsesmuligheder.

På Hasso Plattner Institute i Tyskland printer de i såkaldte metamaterialer, som fx kan være et håndtag med hele åbne- og lukkemekanikken til en dør printet i plastik med alle funktioner indbygget. Hermed er 3D-print ikke bare form, men også funktion.

Det hollandske firma Xabian bruger scannere og kunstig intelligens til at bane vejen for 3D-printede proteser som arme og ben, der også er behagelige at have på.

I 2016 lancerede Rotterdams havnemyndigheder i Holland et 3D-laboratorium, RAMLAB, der printer reservedele til maritim brug. RAMLAB har produceret verdens første certificerede slæbebådspropel ved hjælp af en 3D-print-robot.

 

Varighed: 36:23

 

Medvirkende:

  • Alexandra Ion, Ph.d.-studerende
  • Hasso Plattner Institute
  • Ben Hayward, CEO, Xabian
  • Vincent Wegener, direktør, RAMLAB