Jakob Fuglsang

Jakob Fuglsang har cyklet sig op i feltet af favoritter i årets Tour de France. For hans personlige træner er brugen af data et afgørende værktøj i kampen om at forbedre sin rytters præstationer på de franske landeveje, men det erstatter stadig ikke rytterens instinkter.

Det professionelle cykelfelt har altid på godt og ondt jagtet de marginaler, som i 2500 meters højde kan gøre forskellen på fiasko og triumf. Når Jakob Fuglsang lørdag træder sine første tråd i årets Tour de France er det således på ryggen af et bjerg af data, som er et af nutidens vigtigste redskaber til at hente den ekstra halve procent ydeevne, som kan gøre hele forskellen.

”Brugen af data betyder rigtigt meget i professionel cykelsport, hvor vi i dag kan få præcis så nørdede data, som vi vil,” siger Rune Larsen, som er personlig træner for Jakob Fuglsang og direktør i trænings- og coachvirksomheden AimHigh. ”Men samtidig er cykelsporten heldigvis også meget mere end det, man kan læse ud af tal og data,” fastslår han.

For nylig opnåede Jakob Fuglsang fra cykelholdet Astana nogle af karrierens største resultater, da han vandt to etaper og den samlede sejr i etapeløbet Critérium du Dauphiné foran nogle af de største Tour de France-favoritter som Chris Froome, Richie Porte og Alberto Contador. Tiden efter sejren har Rune Larsen brugt på at analysere Fuglsangs data.

”Jeg bruger fx data fra Dauphiné til at kigge på, hvad der egentlig i detaljer skal til for at vinde 6. etape, som Jakob Fuglsang vandt. Det er fx virkelig interessant at kigge på, hvor mange watt han trådte på den sidste stigning, men også på den efterfølgende nedkørsel og finalen, hvor han angreb ved 1000 meter-mærket og faktisk vandt en spurt. De data kan jeg så bruge i planlægningen af hans træning,” siger Rune Larsen.

Hvornår er man blandt verdens bedste?

Samtlige data fra Jakob Fuglsangs træning og løb bliver registreret. I sit system kan Rune Larsen derefter bl.a. måle på det maksimale niveau, Jakob Fuglsang kan holde i en længere tid, den såkaldte Functional Treshold Power. Det er den tærskel, man tidligere omtalte som syregrænsen.

”Ved hjælp af data kan vi vide noget om, hvilket niveau den grænse skal være på, hvis Fuglsang skal kunne køre op med de bedste. Kører man fx i 20 minutter med 6,3-6,4 watt per kilo kropsvægt, så er der ikke nogen, der bare lige kører fra en. Så er man blandt verdens bedste,” siger Rune Larsen.

”Så når jeg kigger på Fuglsangs data og ser, at han kører et bestemt antal watt på de stigninger, hvor der virkelig bliver lukket op, så ved jeg, at han har et niveau, hvor de andre ikke er bedre end ham,” siger den danske Astana-rytters træner.

Brugen af data betyder rigtigt meget i professionel cykelsport, hvor vi i dag kan få præcis så nørdede data, som vi vil.

Rune larsen, personlig træner for jakob fuglsang

Data er dumme og skal behandles

Tilbage ved skærmen bruger Rune Larsen også tid på at studere Jakob Fuglsangs maksimale niveau i forskellige intervaller. Hvad er hans maksimale peak fx i 10 sekunder, 30 sekunder eller 5 eller 20 minutter? Data om Fuglsangs peak kan træneren bruge til at vurdere sin rytters udholdenhed.

”De data fortæller mig, hvilken karakter af rytter Jakob Fuglsang er. Men samtidig kan jeg så følge, hvordan data ser ud for de seneste 30 dage eller 10 dage sammenlignet med data fra sidste år eller i foråret. Så jeg kan analysere på hans udvikling, men også vurdere, hvad hans forventede præstation vil være på en etape, hvor han har kørt over tre stigninger og er på vej mod en etapeafslutning på et bjerg uden for kategori,” siger Rune Larsen.

Brugen af data til at forbedre professionelle sportsfolks præstationer fylder også meget for Frans Hjort Hammer, som i it-virksomheden KMD arbejder på at forædle og behandle data for bl.a. fodboldklubber og sportsfolk i individuelle sportsgrene. Han er samtidig bestyrelsesmedlem i Danmarks Idræts Forbund og den olympiske komité.

”Data er jo dumme, og jo flere data, der er jo, jo mere er der behov for at behandle dem. I KMD kan vi samle og forædle data og arbejde med andre datakilder, end rytterne kender i dag. Data er jo ikke kun watt, men også den energi, rytterne indtager, ligesom data om vejrforhold kan have stor betydning på en Tour de France-etape,” siger Frans Hjort Hammer.

”Så ved at forædle data kan vi udstille data for rytterne på flere parametre end bare watt og hastighed ved at koble det til den enkelte etape og regne fx Jakob Fuglsangs forudsætninger ind i etapen. Det kunne være hans væske, mad og søvn koblet med vejrforhold, så han kan få relevante data direkte på etapen, og vi ville kunne beregne, hvad han maksimalt ville kunne levere,” siger Frans Hjort Hammer.

Så ved at forædle data kan vi udstille data for rytterne på flere parametre end bare watt og hastighed ved at koble det til den enkelte etape og regne fx Jakob Fuglsangs forudsætninger ind i etapen.

Frans hjort hammer, senior management consultant

Årets forberedelse er afsluttet

Men når det gælder dette års Tour de France, så er forberedelsen og træningen nu et overstået kapitel for Jakob Fuglsang og Rune Larsen. De har analyseret samtlige etaper, og Fuglsang har selv kørt flere af dem på forhånd.

”Vi er rimeligt godt forberedt. Alt det man kan forberede hjemmefra, det skal man forberede hjemmefra. Hvis der er noget, der bliver tilfældigt, som kunne have været planlagt, så er det jo dårlig forberedelse,” siger Rune Larsen.

Jakob Fuglsang er under Touren løbende i dialog med sin træner, som følger rytterens data dag for dag. Men det betyder ikke, at man kan planlægge alle detaljer på forhånd og bare holde sig til en stram plan.

”Heldigvis er der rigtigt meget, som er overladt til rytterne selv at justere og vurdere ude på ruten. Det ville også blive helt charmeforladt, hvis det hele var noget, jeg kunne planlægge hjemme ved min computer, men det kan jeg så heldigvis heller ikke. Det afgørende er stadig, hvordan han har det i kroppen på dagen,” siger Rune Larsen.

I stedet vil træner og rytter før en bjergetape ud fra data tale om et niveau, som Jakob Fuglsang helst ikke skal komme for meget over på de første stigninger, fordi det ellers bliver dyrt rent præstationsmæssigt i forhold til afslutningen af etapen.

”Men når man sidder derude, har man en ret god fornemmelse af, hvad man kan. Nogle dage kan man så bare træde 10 watt mere end andre,” forklarer Rune Larsen. ”Så man styrer det så godt som muligt på de første stigninger, men på den sidste slår man hjernen fra og lader fornemmelsen råde. For der kører man i virkeligheden alt det, man overhovedet kan,” siger han.

Fuglsang nærmer sig toppen

For Jakob Fuglsang bliver der da også nok at styre. Sejren i Critérium du Dauphiné betyder nemlig nye forventninger fra publikum og eksperter. Det er hans træner meget opmærksom på.

”Vi skal bevare jordforbindelsen. Jakob har kørt sig nærmere feltet af favoritter, men han er ikke topfavorit. Folk spørger mig, hvordan han er blevet 5 procent bedre, men det er han ikke i nærheden af. Han er måske en halv eller en hel procent bedre, men forskellene mellem de bedste er bare så små,” siger Rune Larsen.

”Jeg ser tre afgørende punkter i Jakob Fuglsangs sejr i Dauphiné: For det første har han vundet! Det giver god moral og en god fornemmelse af, at han faktisk kan vinde. For det andet kører han op med og slår de allerbedste. Han har bevist for sig selv, at han kan køre og angribe der, hvor bjergrytterne er bedst. For det tredje kørte han tre etaper i bjerge i træk uden at have en dårlig dag. Det er en nøgle til et langt etapeløb, at man ikke går ned på de blokke med hårde dage i træk,” fastslår Jakob Fuglsangs træner.

Årets Tour de France starter med en prolog i tyske Düsseldorf lørdag den 1. juli. Den sidste etape har traditionen tro mål på Champs-Élysées i Paris, som feltet rammer søndag den 23. juli.