Virtuel vejledning breder sig i Horsens

kvinde på rulletrappe

Specialvejledningen i Horsens Kommune har indført virtuel vejledning med KMD’s borgerplatform som løftestang.

Mange forudsætninger er faldet i hak

- Virtuel vejledning har vist sig at komme både borgeren og den kommunale økonomi til gode. Derfor vil vi helt sikkert rulle det bredere ud, fastslår Cate Kristiansen, der er driftschef for Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte (HPS) i Horsens Kommune. Udtalelsen falder efter et pilotprojekt med 14 borgere i 2011 og derefter en driftsimplementering med KMD’s borgerplatform, KMD Viva i 2013-14. Her var målet i første omgang at få 10 vejledere og 25 borgere med, og allerede efter få måneder er målet mere end nået. Økonomisk høstede kommunen også hurtigt de første fordele ved den virtuelle vejledning.

Medarbejdere, borgere og it-løsning var modne

Specialvejledningen i Horsens tilbyder blandt andet støtte i eget hjem til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. De i alt ca. 80 medarbejdere tilbringer en stor del af deres arbejdsdag på landevejen, og derfor så kommunen et oplagt potentiale for virtuel vejledning.

- Vores pilotprojekt i 2011 viste, at borgerne var klar, og at det ville give en økonomisk optimering. I 2013 var der imidlertid sket meget nyt på it-fronten, og derfor inviterede vi flere udbydere til at præsentere deres løsninger, fortæller udviklingskonsulent i HPS Jacob B. Therkelsen. Her viste KMD Viva sig som den mest modne løsning, og kommunen indgik en 1-årig kontrakt med start 1. oktober 2013.

Planen er også at koordinere teknologien på tværs af flere virtuelle projekter i kommunen. Ud over Specialvejledningen og misbrugsområdet gælder det blandt andet genoptræning, kronikerområdet og i jobcentret. En fælles løsning vil både give os nogle stordriftsfordele, og det vil give borgerne en ensartet indgang til vores virtuelle ydelser, forklarer Cate Kristiansen.

Det skal give mening lokalt

Horsens Kommune har valgt, at projekterne starter der, hvor medarbejdere og borgere mødes.

- Vi lader det vokse fra små øer i kommunen. Det har forankret projekterne lokalt, og det er en vigtig forudsætning for, det bliver brugt, påpeger Jacob B. Therkelsen.

Lederen af Specialvejledningen Tine Nielsen uddyber:

- Kriteriet for os er, at den virtuelle ydelse skal give mening - for alle parter. Og den mening kan vi ikke bare tænke os til. Den opstår kun, når vi afprøver det lokalt.

Frivillighed vakte lysten

En vigtig forudsætning er, at medarbejderne har både lysten og evnerne til at føre nye tanker ud i livet. Og her er Jacob B. Therkelsen ikke i tvivl:

- Vejlederne i Specialvejledningen er både it-vante og yderst kompetente, så de har overskuddet til at være first movere. Selvom det er frivilligt for både vejledere og borgere, ser vi nu, at der kommer flere til af sig selv.

Her spiller den enkle teknologi også ind. Specialvejledningens tovholder på projektet Anna Louise Andresen lærer vejlederne op i skærmteknologien, og hun fortæller:

- Vi bruger en times tid sammen, og derefter følger jeg normalt op med en kort snak. Det er alt. Når det er så enkelt, kan vejlederne bedre koncentrere sig om deres nye rolle i stedet for det tekniske, siger hun.

Netop det at have en lokal superbruger og sparringspartner er en af de faktorer, Jacob B. Therkelsen lægger stor vægt på. Der er altid én at spørge. Anna Louise Andresen aftaler også gerne med vejlederne, at hun sidder klar, når de skal teste udstyret hos en ny borger. Det giver borgeren en ekstra tryghed at se systemet i brug, og for Anna Louise Andresen tager det kun 10 minutter.

Det udvikler sig i mødet

Fra starten havde projektet klart formulerede værktøjer og politikker. Blandt andet tilbød kommunen kun et standard setup hos borgeren: En touchskærm tilkoblet fast internet for at minimere behovet for support. Men det varede ikke længe, før borgerne også gerne ville bruge deres egne pc’er, tablets og telefoner:

- Vi bløder konceptet op, efterhånden som borgerne og vejlederne efterspørger det. Det er der god energi i! For eksempel kan det være praktisk at borgeren bruger sin iPad som kamera for at vise sin vejleder, hvad en problematik handler om. Eller - borgeren får større tryghed ved at tage hjemmefra, fordi hun kan ”tage vejlederen med”, fortæller Anna Louise Andresen. To af de tilknyttede borgere har også fået mulighed for at mødes virtuelt via KMD Viva.

Virtuel vejledning er et supplement

Medarbejderne i Specialvejledningen understreger samstemmende, at virtuel vejledning ikke kan stå alene, og det er meget individuelt, hvilket forhold der er mellem fysisk og virtuel vejledning. Det virtuelle kan dog kræve lidt tilvænning - som vejleder Rikke Trudslev selv oplevede det.

- Derfor plejer jeg at sige, at vi i hvert fald skal give det 2-3 måneder, når en borger gerne vil prøve. Men vi kan virkelig have en god kommunikation via skærmen. Jeg kan reelt se, hvordan borgeren har det. Jeg gør også meget ud af at fortælle, at jeg sidder afskærmet og med headset, så ingen andre ser eller hører, hvad vi taler om, fortæller hun.

Det betaler sig

Allerede efter et par måneder kunne kommunen konstatere, at projektets business case holdt. Vejledernes egne tal viser betydelige besparelser på både ATA-tid, kørselstid og kørepenge, og derfor er den virtuelle vejledning også på vej ud i flere sammenhænge. Fra kun at omfatte borgere med en sindslidelse inddrager Specialvejledningen nu også borgere med psykisk udviklingsforstyrrelser, borgere med senhjerneskade etc., og løsningen er også taget i brug på misbrugsområdet.

Driftschef Cate Kristiansen fortæller, at i forbindelse med en intern omstrukturering skal HPS overlevere 23 medarbejdere og et antal borgere til Jobcentret. Her vil det være oplagt, at de berørte borgere tager virtuel vejledning med.

- Jeg ser et stort potentiale for den virtuelle kontakt på arbejdsmarkedsområdet. De vil have mange borgere, det egner sig til.

Tine Nielsen supplerer:

- På sigt vil vi rette det mod de steder, hvor det giver mest værdi for borgerne og for økonomien, og det kan vejlederne være med til at pege på. Vi oplever, at dette er et fælles projekt, hvor vejlederne gerne vil bidrage til at skabe en god økonomi. De ved, der er et vedvarende krav om at optimere, og her kan de være med til at sikre kvaliteten i arbejdet, samtidig med vi tænker økonomisk, slutter lederen for Specialvejledningen i Horsens Kommune.