”Vi var meget mere lokale, og hver central havde næsten sin egen virksomhedsidentitet. Det står i stor kontrast til den internationaliseringsstrategi, KMD har i dag”

Vejen til KMD

”Da jeg efter gymnasiet skulle vælge, hvad jeg ville, var jeg rigtig meget i tvivl om, hvilken vej jeg skulle gå. Jeg snakkede med min matematiklærer, og hun var meget klar i mælet og sagde: ’Per du skal noget med datamater.’ Det er jo det, der hedder computere i dag. Det var i 1977,” fortæller Per Frey og forklarer, at han efterfølgende valgte den etårige EDB-assistent-uddannelse, hvor man lærte om blandt andet operativsystemer og programmeringssprog og samtidig havde nogle mere merkantile fag såsom bogføring, organisation og regnskab.

”Det var den helt rigtige uddannelse for mig, og så følte man sig jo lidt som en pioner,” siger Per Frey og får et smil på læben. Så kunne jeg finde ud af, hvad EDB-faget handlede om, og så var det min plan at læse videre, hvis det nu var noget for mig. Jeg fik imidlertid så mange spændende muligheder i KMD, at mine universitetsplaner aldrig blev til noget.

Per Frey startede i KMD lige efter sin EDB-uddannelse og fortæller, at han for at blive ansat skulle lære både et helt nyt operativsystem og et nyt programmeringssprog, fordi Kommunedata, som KMD dengang hed, brugte nogle helt andre systemer, end dem Per Frey havde lært på EDB-uddannelsen.

”Jeg blev ansat som programmør i en afdeling, der lavede lønsystemer til kommunerne. En af mine første opgaver var at lave et engangsprogram til en kommune i Jylland. Det viste sig dog, at programmet blev brugt i flere år” fortæller Per Frey om sin første tid i KMD.

Kaffe, rundstykker og whist i kantinen

Da vi spørger Per Frey om, og i så fald hvordan, virksomheden har ændret sig i løbet af de sidste cirka 40 år, svarer han:

”KMD var en helt anden virksomhed tilbage i 1978. Hver afdeling, eller central som vi dengang kaldte det, fungerede næsten som en selvstændig virksomhed med egen maskinstue med mainframe, tapestationer, og disks, med eget printcenter, sælgere, udviklere og teknikere. Vi var meget knyttet til vores central, og hver central havde næsten sin egen virksomhedsidentitet. Det står i stor kontrast til den internationaliseringsstrategi, man har i dag,” forklarer Per Frey og fortæller, at der også var en del konkurrence centralerne imellem, når man til arrangementer dystede i forskellige sportsdiscipliner. Der blev nemlig hvert år afholdt såkaldte KMD-iader der varede en hel weekend. Det var sjovt og lidt hårdt. Det blev ikke til meget nattesøvn…

”Også virksomhedskulturen har ændret sig. Da jeg blev ansat, blev man bare kastet ud i det. Da jeg blev fulgt ned på min kontorplads, var der ingen, der skulle introducere mig til opgaverne. Jeg måtte spørge de tre andre på kontoret, om der var noget, jeg kunne hjælpe med.  I dag får du en buddy og bliver introduceret til arbejdsopgaverne og virksomheden i en meget højere grad, end du gjorde dengang,” forklarer Per Frey og fortsætter:

”På Aalborg-centralen, ringede der en klokke hver dag kl. 09.30. Det betød, at der var kaffepause, og så skulle der spilles kort. KMA var kendt for, at alle spillede whist i kantinen. Man skulle helst nå fire spil i pausen, der officielt lød på 10 minutter, sluttede,” siger Per og fortæller med et grin, at det kunne ske, at man gik lidt før eller holdt lidt længere pause for at nå de fire spil.

Og det var ikke kun til formiddagspausen, at der blev spillet kort. Også efter et par højbelagte smørrebrød til frokost spillede man whist – og igen til eftermiddagspausen.

Mange forskellige stillinger

Det er ikke kun KMD, der har ændret sig gennem de sidste 44 år, hvor Per Frey har været ansat. Også Per Freys stillinger og dermed arbejdsopgaver har set meget forskellige ud.

”Jeg arbejdede først som programmør, siden som systemplanlægger og projektleder. Siden blev jeg Systemchef med ansvaret for Intern IT og derefter fik jeg ansvaret for en gruppe udviklere, der lavede systemer til Hovedstadsområdets Trafikselskab. Systemer, hvori man kunne planlægge, hvilke busser, der kørte hvilke ruter, hvilke chauffører, der skulle køre hvilke busser og lønsystemer, der kunne udregne og udbetale løn til chaufførerne. En virkelig spændende og sjov tid.

I 1990 blev jeg afdelingschef i Produktionsenheden og siden var jeg med til at etablere den forretningsenhed, der indeholdt netværk, sikkerhed og EDI. Sidenhen fik jeg titlen som underdirektør – en titel jeg stadig bruger i dag,” forklarer Per Frey og fortæller samtidig, at han, ved udgangen af 2022, stopper i KMD.

”Jeg har i en årgang også været mentor for nye ledere i KMD, hvilket betyder, at jeg var deres sparringspartner og satte dem ind i diverse systemer. I 2015 blev jeg så spurgt, om jeg kunne tænkte mig at være mentor i den dengang nyopstartede organisation ’Velkommen Hjem’, som KMD har været med til at stifte. Foreningen arbejder for at hjælpe veteraner ind på arbejdsmarkedet, hvis de af den ene eller anden grund stopper i Forsvaret,” siger Per Frey og uddyber:

”Jeg sagde med det samme ja. Jeg synes, det er et virkelig godt stykke arbejde, foreningen laver, og det er enorm vigtigt. Jeg finder en stor glæde ved at se veteraner lykkes i det civile arbejdsliv. Det er samme følelse, som når vi lander en stor kontrakt i KMD. Arbejdet med Velkommen Hjem har jeg været meget optaget af de senere år.”

Der er altid en løsning

Da vi spørger Per Frey, hvilke kontrakter han bedst husker at have landet, falder svaret prompte på kontrakterne med Danske Spil og Coop.

”Kontrakterne med Danske Spil og Coop har defineret vores afdeling. Danske Spil-kontrakten landende vi i 2008, og den har, sammen med Coop-kontrakten, været den klart største kontrakt, vi har indgået i min afdeling,” siger Per Frey.

”Kontrakten med Hovedstadsområdets Trafikselskab og tiden med dem var også speciel, og det var en fantastisk tid, da vi arbejdede for dem. Vi udviklede og leverede alle systemer til Hovedstadsområdets Trafikselskab, så vi var virkelig tæt på kunden. Det gjorde selvfølgelig, at vi alle i teamet ville gøre næsten alt for at hjælpe dem. Det får mig til at tænke på en af de sjoveste episoder, jeg kan huske i min tid i KMD,” siger Per Frey. Han uddyber:

”En fredag eftermiddag tilbage i firserne var de systemer, som vi leverede til Hovedstadsområdets Trafikselskab, gået ned. Hovedstadsområdets Trafikselskab kunne ikke selv få systemerne op igen, så vi var nødt til at hjælpe, og det kunne kun ske on site. Konsekvensen af nedbruddet var, at der ikke kunne komme busser på gaden i hele hovedstadsområdet, så kunden var oppe i det røde felt, og vi var maksimalt pressede. Desværre var der så tåget, at ruteflyene imellem Aalborg og Kastrup var aflyst, så de gode råd blev dyre,” griner Per Frey og forklarer:

”Jeg besluttede at ringe til Aalborg lufthavn for at høre, om vi kunne få et lille taxifly i luften, så vi kunne få teknikere til København for at løse problemet. Det kunne vi godt hvis vi skyndte os i lufthavnen. Vi skulle nå det mens man stadig kunne lette med et lille fly. Vi sendte straks to mand afsted og de fik løst problemet. Heldigvis kom de også helskinnede hjem til Aalborg igen med en kæmpe oplevelse i bagagen.”