Udsigt ud over by og skov

Bygningsstyrelsens nye digitale system til energidata, KMD EnergyKey, er nomineret til Energi og miljøprisen 2018.

Bygningsstyrelsen forklarer, hvordan det digitale system giver ”et bedre vidensgrundlag for at gennemføre mere præcise og målrettede indsatser for at spare på energiforbruget og fastholde de opnåede resultater”. Det digitale system kan ifølge Bygningsstyrelsen både anvendes på et strategisk niveau, til benchmarking, kortlægning af forbrugsmønster, opfølgning af energiindsataser samt til brug ved indberetning af statens energiforbrug til energistyrelsen.

Overblik over forbrug

Det digitale system gør det muligt for statslige institutioner og det enkelte lejemål at kende deres forbrug af el, vand og varme allerede kort tid efter, at forbruget har fundet sted. Institutionerne og det enkelte lejemål har mulighed for at se deres samlede årsforbrug fra året før, allerede i januar måned. Varmtvandforbruget udregnes automatisk og sammen med data fra året før, dannes det nye budget for ejendommen og kunden.

Dagligt overføres data på timeniveau fra de mange målere for el, vand og varme samt graddage fra DMI. De digitale vandmålere har en skalering ned på 10. liter i timen, hvilket kan afsløre et utilsigtet vandforbrug.

Ydermere kan det digitale system indstilles til at igangsætte en alarm, hvis forbruget udvikler sig uregelmæssigt. Statslige institutioner har direkte adgang til systemet, hvorfor de: ”løbende kan se, hvis der sker en uhensigtsmæssig udvikling i deres forbrug, ligesom gevinsten ved en energispareindsats let kan følges.”. Disse forbrugsdata kan ydermere illustreres gennem visuelle fremstillinger i systemet, eller via en monitor hos kunden. Det er eksempelvis ganske interessant for kunden at se, at elforbruget mange gange er større uden for den normale kontortid.

”Bygningsstyrelsen tester tillige p.t. et byggeprojekt i garantiperioden, hvor rådgivers beregnede varmeforbrug sammenlignes med det faktiske varmeforbrug, så anvendelsen af datasystemet har mange muligheder”, udtaler Bjarne Dalgaard.

Præcise målinger

Bygningsstyrelsen har på baggrund af systemet mulighed for at opkræve mere præcise acónto-betalinger for vand, el og varme, samt hurtigere korrigere tidligere opkrævninger. Ændringer i institutioners lejemål og kontorarealer opdateres automatisk, hvilket medføre muligheden: ”for at skabe sammenhæng mellem energiforbruget for de korrekte arealer så kunden kan se eget forbrug”. Derfor kan statslige budgetter for energi og vand fremtidig set, blive langt mere nøjagtige.

Forskellige opgørelser af forbrug

Hvordan forbruget for vand, el og varme skal opgøres, kan med det digitale system gøres på forskellige niveauer. Forbruget kan ifølge Bygningsstyrelsen: ”ses samlet for en enkelt statslig institution eller for et helt ministerområde på tværs af alle bygninger og lejemål”. Forbruget kan samtidig følges på en konkret bygning på alle digitale målere, samt på det enkelte lejemål. Dette skaber en unik mulighed for ministeriets koordinatorer (Mek’erne), som bedre kan foretage en vurdering energiforbruget og igangsætte nogle tiltag, hvis forbruget skal mindskes.

Flere digitale målere

I branchen er el-målere i høj grad ved at blive digitaliseret, hvilket giver Bygningsstyrelsen: ”mulighed for at sikre datavaliditeten og indfri de mange potentialer i det fælles datasystem for de statslige institutioner. Desuden er der sket en udvikling blandt mange varme- og vandforsyningsselskaber, som ligeledes søger at indføre digitale målere og automatiske aflæsninger. Denne digitalisering vil muliggøre, at det digitale system udnyttes fuldstændigt”, forklarer teknisk konsulent Bjarne Dalgaard

Samarbejde med private udlejere

Afslutningsvis er Bygningsstyrelsens i gang med at udbrede det digitale system, således: ”også statslige institutioner i private lejemål, kan se deres samlede forbrug via systemet uafhængigt af ejerforhold”, udtaler teknisk konsulent i Bygningsstyrelsen Bjarne Dalgaard.

Læs mere om EnergyKey

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev fra KMD Business Energi & Forsyning. Så er du blandt de første der modtager de seneste nyheder, indsigter og invitationer.

Tilmeld dig her