Hvis du har lyst til det, så rykker du!

Katrine Balling Hansen, graduate på business-sporet

Business-sporet er bredt. Du kan blive både salgsspecialist, marketingkonsulent eller strateg. Vi tilrettelægger dit forløb, så det matcher både dine og afdelingens behov. Du får al den uddannelse, der skal til for at udføre dine opgaver og styrke dit talent. Du kommer til at arbejde sammen med erfarne teams og lære at håndtere både interne og eksterne interessenter.

Det bedste øjeblik er lige der, hvor kunderne kan se sig selv og deres arbejdsgange i løsningerne. En god præsentation, et godt møde og ikke mindst den underskrevne kontrakt gør mig glad!

Som salgsspecialist har jeg ansvaret for 24 kommuner og deres it-løsninger inden for området Børn & Uddannelse. Det er min opgave at finde nye salgsmuligheder og at sørge for, at kunderne forbliver glade for de løsninger, de har. På den måde er jeg bindeleddet mellem vores kunder, forretningen og udviklerne.

Den digitale folkeskole

Arbejdet med at få it ind i undervisningen er en stor udfordring, som både vi, lærerne og kommunerne arbejder sammen om at løse. Jeg har løbende dialog med lærerne, skolecheferne og de pædagogiske it-konsulenter – og så tager jeg tilbage til teamet og fortæller, hvilken retning, det er, vi skal arbejde hen i mod.

Det bedste ved at være Graduate

Jeg har været glad for at få ansvar fra starten. Man kommer bestemt ikke på skånekost her. Hvis du har lyst til at tage en masse ansvar og gøre en forskel, får du virkelig lov til det! Du får muligheden for at være med til at udvikle det digitale Danmark. Du er med til at sætte dit præg, både på virksomheden og på samfundet. Hvis du har lyst til det, så rykker du.

Katrine Balling Hansen
Uddannelse: Cand.soc. Virksomhedsstudier & Kommunikation, RUC
Nuværende stilling: Salgsspecialist