Her får du alt det ansvar, du vil tage.

Mark Hagstrøm, graduate på it-sporet

På it-sporet bliver du specialist inden for en bestemt teknologi. Som it-graduate bliver du enten placeret i et specialistteam i Danmarks største softwarecenter eller i Operation, der sørger for at holde alle vores kunders systemer kørende. Du bliver uddannet i forhold til dine opgaver og din udviklingsplan, så du får mest muligt ud af dit talent.

Lige der, hvor jobbet er allerbedst, er når vi har leveret en sprint og får en positiv tilbagemelding fra kunden. Det er fedt at være en del af et team, der leverer et super godt arbejde.

Som Business Analyst er det mig, der bringer forretningsperspektivet ind i udviklingsprocessen, samtidig med, at jeg sørger for, at kravspecifikationerne overholdes. Derfor deltager jeg i scrums og hele den agile projektudvikling sammen med udviklerne og resten af holdet. Jeg indgår på lige fod med alle andre – ingen betragter mig som grøn. Her får du alt det ansvar, du vil tage.

Rollen som konsulent

En del af mit job er at finde mulighederne for at skabe mersalg i forbindelse med udviklingen og implementeringen af vores produkter. Derfor er jeg også meget ude hos kunden, hvor jeg lytter og lægger mærke til deres forretningsbehov, for at kunne bringe det tilbage til teamet og se, hvordan vi kan løse dem.

Du kan faktisk sige, at min rolle i KMD meget konsulent-baseret, idet jeg er bindeleddet mellem kunderne og vores forretning. Niveauet af udfordringer og ansvar er højt i mit job, og det betyder rigtig meget for mig.

Mark Hagstrøm
Uddannelse: Cand.it. E-business, ITU
Nuværende stilling: Business Analyst