Fast program med masser af udvikling

Nicholas Vestergaard Andersen, graduate på projektledelsessporet

Som graduate i projektledelses-sporet vil du hurtigt være klar til at køre dine egne projekter, hvis du viser, at du har viljen og talentet til det. Du vil lære alt om projektledelse af komplekse it-projekter og opbygge den ekspertise, der skal til, for at blive en succes på dit felt.

Som graduate er jeg blevet mødt med meget positiv respons. Folk er meget villige til at hjælpe. De er meget dedikerede og meget professionelle omkring det, de laver. Her er en god stemning. Især lige der, hvor vi vinder udbuddet. Det er det ultimative.

Som Bid Process Manager er det mit ansvar, at alle governance-procedurer i KMD bliver fulgt i forbindelse med tilbud til kunder. At vi overholder alle formalia og retningslinjer hos os og hos kunden. Lidt afhængig af det tilbud, vi arbejder på, bringer det mig i kontakt med stort set hele værdikæden i KMD. Så jeg har en bred snitflade, fra arkitekter til forretningsspecialister og domænefolk.

Input til det endelige produkt

Kunden ved jo ikke altid helt, hvilke muligheder der er. Så vi lytter til deres behov og går så i gang med at udvikle et tilbud, at finde den bedst mulige løsning og sætte holdet, der skal løse det. Jeg sørger for at levere processtyring, holder statusmøder med styregrupper og sørger for, at alle deadlines overholdes. Min forståelse af kundens forretning er med til at give input til det endelige produkt. Der skal nogle gode tanker og ideer til, ikke bare business as usual, men noget nyt.

Muligheder og udfordringer

Jeg valgte graduate-forløbet i KMD, fordi det er et fast program med masser af udvikling. KMD har så mange ting at byde på, så mange produkter og så mange services at arbejde med. Jeg kunne se mig selv spille ind på flere områder, og se mig selv bevæge mig omkring i virksomheden. Her er gode muligheder både for at vandre opad i graderne eller videre ud i virksomheden. Hvis du vil have nye udfordringer, skal du ikke søge ud – bare søge internt.

Nicholas Vestergaard Andersen
Uddannelse: Cand.merc. Change Management, SDU
Nuværende stilling: Bid Process Manager