Vores setup giver os adgang til specialister samt større fleksibilitet, når vi skal bemande projekter og servicere vores kunder.

Med 3.200 dygtige og dedikerede medarbejdere i Danmark, Polen, Norge og Indien kan vi både være tæt på vores kunder, og samtidig tilbyde fleksibilitet og stor udviklingskapacitet.

I KMD-koncernen er vi næsten 3.200 medarbejdere. Vores hovedkontor er i Ballerup, men vi har også store kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg, så vi rent fysisk er tættere på mange af vores kunder. Vi har desuden medarbejdere i Polen, og hos vores samarbejdspartner i Indien.

KMD etablerede i 2014 en udviklingsorganisation i Polen, som arbejder tæt sammen med projektledere og udviklere fra Danmark. KMD Poland blev i 2016 nomineret til ”Arets bedste arbejdsgiver” og ”Årets BPO virksomhed” til CEEs årlige ”Shared services and Outsourcing Award”.

KMD samarbejder samtidig med indiske Tech-Mahindras danske projektorganisation og deres udviklingscenter i Indien – for eksempel inden for SAP.

Vores set up både i forhold til Polen og Indien giver os adgang til specialister, som er svære at tiltrække i Danmark. Det skaber større fleksibilitet, når vi skal bemande projekter og servicere vores kunder. Og ja, det er også et spørgsmål om penge. Vores kunder efterspørger nemlig ikke blot kvalitet, men også konkurrencedygtige priser.