KL: Digitale værktøjer tilfører beskæftigelsesindsatsen en ekstra dimension

KL er én af de vigtigste aktører på beskæftigelsesområdet. Et område, der under COVID-19 har krævet stor omstillingsparathed fra både borgere og sagsbehandlere, og et område, hvor man har gjort sig vigtige digitale erfaringer under nedlukningen.

Her fortæller to konsulenter fra KL, Bjarke Bruun Petersen og Brian Siggaard, om visionerne for fremtidens digitale beskæftigelsesindsats i kommunerne, og hvilke konkrete tiltag de gerne vil implementere for at skabe bedre resultater for den enkelte borger. 

Mere frihed med suspendering af lovkrav

Hvad har I lært om beskæftigelsesindsatsen under COVID-19?
Bjarke Bruun Petersen: “Vi har tidligere kæmpet for mere fleksibilitet i forhold til lovkravet om, at jobsamtaler med en ledig borger skal foregå fysisk. Da det lovkrav ikke kunne efterleves under corona, afholdt sagsbehandlerne i stedet telefonsamtaler og videomøder med borgerne. Vi har gennemført en række undersøgelser om erfaringer under corona-nedlukningen i foråret, og de viste, at både borgere og sagsbehandlere oplevede en stor frihed i, at man med de suspenderede lovkrav og afholdelsen af digitale møder kunne tilrettelægge indsatserne, så de i højere grad passede til den enkelte borgers behov."

Hvordan kom den større frihed konkret til udtryk?
Brian Siggaard: “Normalt er en sagsbehandlers samtale med en borger underlagt en masse formaliteter og proceskrav om, hvad man skal komme ind på. Det gør hele samtalen lidt kunstig og opstillet, men det betyder ofte også, at det faktisk kun er til allersidst i samtalen, at borgeren rent faktisk får lejlighed til at tale om det, der betyder allermest for dem. Med suspenderingen af lovkravet blev samtaledynamikken vendt om, så det ikke var systemets behov, der var udgangspunktet for samtalen, men borgerens behov.” 

Højere kvalitet, lavere ressourceforbrug

Hvad var nogle af de vigtigste pointer i jeres undersøgelser om erfaringer under corona?
Bjarke Bruun Petersen: “Borgerne og medarbejderne i jobcentrene var glade for at kunne holde kontakten. Borgerne svarede, at telefonsamtaler og videomøder gjorde det lettere for dem at planlægge møder med en sagsbehandler, fordi de ikke skulle tænke på transporttid frem og tilbage. Nogle svarede også, at de følte sig mere tilpasse ved at afholde møderne derhjemme i trygge rammer, og at de følte, at samtalerne blev mere fokuserede og ligeværdige. Der var også nogle, der svarede, at der var ulemper ved virtuel eller telefonisk kontakt, fordi det er mere upersonligt og vanskeligt at tale om det, der er svært.”

Er kvaliteten af møderne mellem en borger og en sagsbehandler højere, når man kan anvende digitale redskaber?
Brian Siggaard: “Det mener vi. Og hvis man måler på borgernes tilfredshed med at anvende telefoni og video, er der ingen tvivl om, at de har haft en god oplevelse. Det kan være sværere at måle på, om digitale redskaber så også leverer bedre resultater i form af øget beskæftigelse. Men i KL tror vi på, at i stedet for kun at afholde et fysisk møde giver det bedre mening at kombinere fysiske møder med afholdelse af flere korte møder hyppigere over telefon eller video. Alene logistikken forbundet med at afholde fysiske møder gør det tungt og besværligt at koordinere. Det kan gøres nemmere, og ressourcerne kan bruges mere effektivt. Det afhænger selvfølgelig altid af den konkrete situation og medarbejdernes faglighed og samarbejdet med borgerne.” 

Mere målrettede tiltag

Hvilke nye muligheder – udover en mere fleksibel mødeafholdelse – tilfører det digitale univers beskæftigelsesindsatsen?
Bjarke Bruun Petersen: “Beskæftigelse er et meget regeltungt område. Det betyder, at det traditionelt set ofte er de samme tilbud, man tilbyder en stor gruppe af borgere med forskellige behov. Det digitale giver mulighed for at tilbyde borgeren et stort udvalg af tilbud, som er tilpasset til den enkelte. Eksempelvis i form af vejledninger til at skrive et godt CV eller en god ansøgning eller tips til, hvordan man går til jobsamtale. Og fordi vejledningerne altid er tilgængelige digitalt, kan borgeren tilgå dem, når det passer dem.”

Hvilke visioner har KL for at facilitere en mere digital beskæftigelsesindsats?
Bjarke Bruun Petersen: “I januar 2021 kom vi med et udspil om et virtuelt jobunivers målrettet de jobparate. Udgangspunktet er, at man på et indledende møde afklarer, om det digitale univers skal være borgerens primære indgang de første tre måneder, eller om borgerens behov passer bedre til det fysiske kontaktforløb, vi kender i dag. Visionen med det virtuelle jobunivers er blandt andet at give borgeren et stort udvalg af målrettede tilbud. Derudover vil det give mulighed for, at man kan samle jobparate med den samme kompetenceprofil på tværs af kommuner og eksempelvis tilbyde dem webinarer, seminarer eller lignende forløb indenfor den specifikke branche, de søger. Tanken er at gøre mere for dem, der kan og vil selv.”

Modstand mod digital overvågning

Hvad er de største barrierer for at gøre beskæftigelsesindsatsen mere digital?
Brian Siggaard: “Der er nogle tekniske barrierer i forhold til sikker og compliant udveksling af data på tværs af en a-kasse, en kommune og staten. De løsninger skal i højere grad smelte sammen, hvis borgeren skal have en oplevelse af at navigere i en sammenhængende platform. Det er ikke umuligt, men det er selvfølgelig heller ikke noget, man bare lige gør.” 

Andre barrierer?
Brian Siggaard: “Vi må også erkende, at der eksisterer en skepsis hos mange mod at følge borgere digitalt. Selvom vi jo også følger en ledig borger, når vi på traditionel vis monitorerer deres forløb og sikrer, at vedkommende står til rådighed. En anden barriere er screening af den ledige i en digital indsats. Derfor undersøges screeningsmodeller som et led i KL’s foranalyse for et virtuelt jobunivers, og hvordan screening understøtter, at alle får den rette indsats. Her er medarbejdernes faglighed central. Vi skal have en offentlig debat om fordele og ulemper ved, at en sagsbehandler overvåger en borger digitalt kontra traditionelle opfølgningsmøder. I dag har sagsbehandlere allerede samtaler med borgere om, hvor mange jobs de søger, og de kan også give sanktioner, hvis borgerne ikke er tilstrækkeligt aktive. Men måske skal opfølgningen i fremtiden i højere grad ske digitalt. Det er en svær debat at tage, men den er vigtig at tage helt åbent, for der er mange dilemmaer.”