KMD: Sådan kan grundskolen moderniseres

Undervisningsplatform skal understøtte lærerne

Man kan let fare vild i begreber, teorier og metodikker, når man skal give et bud på, hvordan fremtidens uddannelsessystem skal kombinere fysiske læringsfællesskaber med onlineværktøjer på distancen. For hvornår har gruppedynamikken og den direkte kommunikation mellem lærer og elev i et klasselokale sin berettigelse? Og hvornår fremmer man læringen ved at inkludere digitale værktøjer, der gør undervisningen mindre afhængig af tid og sted?

“Det er en spændende debat, og vi blander os gerne i den. Men for os i KMD er det suverænt vigtigste budskab, at al vores udvikling centrerer sig om at understøtte den undervisning, der foregår ude på hver enkelt skole. Om man så lokalt vælger at undervise på den ene eller anden måde, om man skruer helt op eller helt ned for digitaliseringen, så vil vi gerne give lærerne bedre muligheder for at tilrettelægge og udføre deres undervisning. Det er nummer ét,” indleder Christian Østerballe, der udover at være Product Owner på KMD MinUddannelse også er uddannet lærer med 10 års erfaring fra en folkeskole i Nørresundby.

Tid til en ny skolestruktur?

Han medvirkede for nylig i en podcast, hvor emnet var fremtidens uddannelsessystem og det forandringspotentiale, der ligger i sektoren. I podcasten slog Christian Østerballe blandt andet ned på det lidt besynderlige i, at skolen som videns- og læringsinstitution faktisk er bygget op som en klassisk produktionsvirksomhed. Produktet – børnene – bliver sat ind i en bestemt systemlogik, når de når en vis alder, og så modnes de gennem deres skoletid, indtil de kommer ud på den anden side, forhåbentlig klogere og dygtigere. Måske trænger dele af skolestrukturen til en modernisering?

“Jeg forstår godt, at der for en elev er tryghed og trivsel forbundet med at følge den samme klasse gennem et helt skoleliv. Men måske behøver alder ikke at fylde så meget? Der sker jo det med børn, at når de leger eller lærer sammen med nogen, der er ældre end dem selv, så strækker de sig for at kunne det, de andre kan. Det kan der være rigtig mange positive ting forbundet med,” uddyber Christian Østerballe i dag.

“Omvendt kan børn også lære noget af at lege nedad, hvor de bliver et forbillede for andre. En lidt svag læser i 7. klasse kan lettere få en succesoplevelse ved at læse højt for nogle børn i en 3. klasse, end vedkommende ville kunne få i sin egen stamklasse. Det skaber en anden form for sociale relationer mellem eleverne, og på den vis får eleverne noget mere at kæmpe for end udelukkende det faglige.”

Læreren som mentor og vejleder

Det er ikke kun skolestrukturen, der kan debatteres. Også lærerens rolle er under opbrud.

“Læreren har traditionelt været en formidler af viden, der docerede foran en klasse. Jeg tror, at fremtidens lærer i højere grad bliver en mentor og en vejleder. En mentor i de små klassetrin, hvor vedkommende skal sørge for, at eleverne og læringen forbliver på rette spor gennem målrettede opgaver, undersøgende spørgsmål osv. Og en vejleder i de højere klassetrin, hvor læreren skal skabe læringsrummet og indgå ligeværdigt i læringsprocessen. Den vejledende lærer kommer ikke med opskriften på, hvorfor det forholder sig sådan og sådan, heller ikke selv om læreren kender svaret; læreren undersøger sammen med eleverne, hvorfor det forholder sig, som det gør, og så opdager de svarene sammen,” siger Christian Østerballe.

Videofeedback på vej i læringsplatform

Adaptiv læring er et hot emne i uddannelsessektoren. Begrebet hviler på ideen om individuelt tilpasset læring, som tager højde for den enkelte elevs forudsætninger, og hvordan eleven lærer bedst.

“Forskningen viser, at noget af det, der fungerer bedst i den adaptive læringsproces, er den personlige og umiddelbare feedback, eleven modtager, når de eksempelvis har afleveret en opgave. Det står i kontrast til den feedbackproces, der er udbredt på mange skoler i dag, hvor læreren simpelthen ikke har tid til at give hyppig og grunding feedback. Ofte bliver det til en kommentar nede i det ene hjørne af elevens hæfte eller måske en karakter på de ældste klassetrin.”

“Der arbejder vi i KMD blandt andet på at integrere et helt nyt videobaseret feedbackværktøj i MinUddannelse, så en lærer eksempelvis kan optage en kort video af sig selv eller af en skærm, hvor man giver feedback, og så kan eleven se den video, når det passer dem. Videoer er personlige, de huskes godt, og de er langt hurtigere at lave for læreren end den skriftlige feedback. Samme format kunne bruges ved skole-hjem-samtaler, hvor de kunne være et mere fleksibelt alternativ til de møder, vi kender i dag. Hvis forældrene modtager en video med elevens status forud for mødet, er der jo mulighed for at tage en udviklingssamtale med et helt andet fremadrettet fokus på elevens potentialer i stedet,” slutter Christian Østerballe.