Åbenhed er et nøgleord, når visionen om større sammenhæng på tværs af den offentlige sektor skal opfyldes. Et fælles økosystem af løsninger baseret på sikker adgang til data via åbne API’er er vejen frem.

Ønskerne er de samme, uanset om de kommer fra borgere, politikere eller det offentlige: At der bliver brugt flest mulige kræfter på de varme hænder, som er i direkte kontakt med borgerne – og at der samtidig bliver brugt færrest mulige kræfter på administration, dokumentation og rapportering.

Derfor har frustrationerne også været store, fordi integration og sammenhæng på tværs af it-platforme i det offentlige kan være en tung og besværlig disciplin, der forhindrer smidige arbejdsgange mellem ledelse, personale og borgere. Hvis ønsker og krav fra alle sider skal opfyldes, er det derfor afgørende at skabe en bedre sammenhæng på tværs af it-løsninger. Det kræver en højere grad af samarbejde og ikke mindst en langt mere fleksibel udveksling af data på tværs af systemer.

”Som en af landets største leverandører af it-løsninger til det offentlige deler KMD til fulde ønsket om en langt større sammenhæng på tværs,” siger Mette Louise Kaagaard, som er Executive Vice President i KMD.

Som en af landets største leverandører af it-løsninger til det offentlige deler KMD til fulde ønsket om en langt større sammenhæng på tværs

Mette Louise Kaagaard, executive vice president, kmd

Et fælles økosystem af løsninger

Løsningen er en langt mere åben tilgang til data til gavn for borgere, personale og it-leverandører i ind- og udland, og derfor har arbejdet med opbygningen af et økosystem af løsninger på tværs af kommuner, leverandører og borgere været i gang længe hos KMD.

”For KMD er der ingen tvivl om, at åbenhed og nye partnerskaber er vejen frem. Det kræver, at både vores og andre leverandørers it-løsninger kan tale sammen, så data kan flyde derhen, hvor det er relevant. På den måde kan de offentlige kunder designe deres eget systemlandskab. Det kræver et økosystem af løsninger bygget på åbne platforme, og sådan en platform er KMD på vej med, både fordi vi deler ønsket om åbenhed, og fordi vi har den nødvendige faglige ekspertise,” fortæller Mette Louise Kaagaard.

”Det er vores ønske, at mange leverandører og partnere i Danmark og i udlandet skal kunne benytte bl.a. vores platform som en del af et stort offentligt digitalt økosystem, så data kan blive sat fri, og kommunerne kan få præcis det, brugere og borgere efterspørger,” siger hun.

Det er vores ønske, at mange leverandører og partnere i Danmark og i udlandet skal kunne benytte bl.a. vores platform som en del af et stort offentligt digitalt økosystem, så data kan blive sat fri, og kommunerne kan få præcis det, brugere og borgere efterspørger

METTE LOUISE KAAGAARD, EXECUTIVE VICE PRESIDENT, KMD

Åbne API’er kan udstille relevante data

Nøglen til dette fælles økosystem af it-løsninger er et både åbent og sikkert API-lag, der kan udstille relevante data, som godkendte leverandører kan tilgå. Det er en tilgang, som KMD allerede har stor succes med i løsninger som KMD Nexus og KMD Nova Link.

”En fælles løsning bygget på åbne API’er giver borgerne garanti for, at deres servicetilbud ikke stagnerer i forældede løsninger, fordi både små og store spillere kan byde ind med innovative løsninger, der kan løse de specifikke behov, man lokalt har,” siger Mette Louise Kaagaard.

Sikkerhed er en helt afgørende parameter, når det handler om at sætte data fri og øge sammenhængen, for det må ikke ske på bekostning af den enkelte borgers datasikkerhed. Dette hensyn er bygget helt ind i systemarkitekturen i KMD’s nye platform, og det bliver en præmis for det fælles økosystem.

De offentlige institutioner vil have fuld kontrol over deres egne data og kan sikre, at der ikke bliver læst, skrevet eller delt data, som brugerne ikke har givet samtykke til.