En stor del af de kommunale deltagere i en undersøgelse forventer, at samkøring af data til at forudsige udsatte børn og unges problemer kommer inden for fem år. Samtidig tror mange af dem, at en chip under huden for demente er et sandsynligt tiltag.
De danske kommuner er i høj grad begejstrede for brugen af ny teknologi og er på mange områder i fuld gang med at implementere alt fra usynlige softwarerobotter til fysiske droner. Det viser en ny undersøgelse fra KMD Analyse.
Men hvad byder den nære fremtid på, når det gælder ny teknologi, som kan være fyldt med mange etiske dilemmaer?
I undersøgelsen fra KMD Analyse er kommunale beslutningstagere bl.a. blevet bedt om at vurdere sandsynligheden for, at overvågning af demente via en chip under huden er gængs praksis i kommunerne inden for fem år. Eller om de tror, at big data bliver brugt til at forudse udfordringer for udsatte børn og unge og gribe ind forebyggende.
Så er fremtiden for demente, at de får en chip under huden, så de ikke ender i farlige situationer, hvis de fx forlader en institution, men med chippen hurtigt kan findes? Det er sandsynligt, at det bliver gængs praksis inden for de næste fem år, mener 38 procent af beslutningstagerne, og teknologidirektør Hans Jayatissa fra KMD er bestemt ikke afvisende.
”Jeg tror faktisk, at det er et af de områder, hvor der begynder at komme et skred, hvor vi anser det for acceptabelt, fordi fordelene opvejer de overvågningsmæssige ulemper. Det kan fx være, hvis det er til vedkommendes bedste. Allerede i dag anvendes der gps-enheder flere steder, men de kan jo afmonteres,” siger Hans Jayatissa.
Jeg tror faktisk, at det er et af de områder, hvor der begynder at komme et skred, hvor vi anser det for acceptabelt, fordi fordelene opvejer de overvågningsmæssige ulemper. Det kan fx være, hvis det er til vedkommendes bedste. Allerede i dag anvendes der gps-enheder flere steder, men de kan jo afmonteres
”Men der vil uden tvivl være grader af det, og man kunne forestille sig, at pårørende skal give samtykke. Eller at det kunne være et tilbud, så det ikke er noget, alle bliver tvunget til,” forudsiger han.
Kræver samarbejde på tværs af kommuner
Faktisk forventer kun seks procent af de kommunale topledere, at dette tiltag vil finde sted i deres egen kommune inden for tre år – mens 13 procent anser det endnu fiktive tiltag for usandsynligt. Hans Jayatissa forventer da også, at det vil kræve et større samarbejde mellem flere kommuner for at gå ned ad den vej.
”Det er jo et område fyldt med etiske overvejelser, og det er måske svært for den enkelte kommune at gå ind og eksperimentere på det område. Men hvis en gruppe af kommuner gik sammen, eller en leverandør som fx KMD solgte en løsning ind til mange kommuner, så ville det blive nemmere at få implementeret,” siger Hans Jayatissa.
Det er jo et område fyldt med etiske overvejelser, og det er måske svært for den enkelte kommune at gå ind og eksperimentere på det område. Men hvis en gruppe af kommuner gik sammen, eller en leverandør som fx KMD solgte en løsning ind til mange kommuner, så ville det blive nemmere at få implementeret
Men hvor en række af kommunerne anser det for usandsynligt, at demente får en chip under huden, så er det helt anderledes, når det gælder samkøring af data til at forudsige og foregribe problemer for udsatte børn og unge.
”Det er interessant, at nul procent af de adspurgte ledere anser det for usandsynligt. Alle forventer, at det mere eller mindre går i den retning,” siger Hans Jayatissa.
”Men det er et område, hvor vi stadig mangler praktiske erfaringer. Der er ingen tvivl om, at vi rent teknologisk kan samkøre data og få nogle indikationer på udsatte børn og unge. Udfordringen er adgangen til data og brugen af dem til dette formål. Er det lovligt – og er det etisk forsvarligt at kunne gøre den slags?” spørger teknologidirektøren.
Hans Jayatissa fremhæver, at det vil være særligt problematisk, hvis en it-løsning kan udpege en forhøjet risiko, men ikke kan fortælle en menneskelig sagsbehandler, hvorfor computeren anbefaler at gribe ind. It-løsningerne skal kunne begrunde deres anbefalinger, påpeger han.
Har vi udtømt de eksisterende muligheder?
”Vores fælles billede af området vil ændre sig, efterhånden som vi begynder at få mere erfaring med rent faktisk at arbejde med området i den virkelige verden,” siger Hans Jayatissa og fortsætter:
”Samtidig kan man jo spørge, om vi faktisk har udtømt de muligheder, der er med eksisterende løsninger, som allerede er inden for lovgivningen? Kunne vi måske ikke allerede i dag bruge teknologi til at indhente data direkte fra fx en skoleleder eller en klasselærer og dermed få en bedre prædiktion på udsatte børn og unges potentielle problemer, end vi kan i dag?” spørger Hans Jayatissa og understreger, at det er afgørende at have en åben debat omkring de mange etiske dilemmaer, som området indeholder.
Samtidig kan man jo spørge, om vi faktisk har udtømt de muligheder, der er med eksisterende løsninger, som allerede er inden for lovgivningen? Kunne vi måske ikke allerede i dag bruge teknologi til at indhente data direkte fra fx en skoleleder eller en klasselærer og dermed på en bedre prædiktion på udsatte børn og unges potentielle problemer, end vi kan i dag?
I den nye KMD Analyse kan du også læse om kommunernes forventninger til brugen af virtuelle assistenter og robotter i dialogen med borgerne - og til brugen af velfærdsrobotter i den kommunale hjemmepleje. Du kan læse hele den gratis KMD Analyse om kommunernes indføring af ny teknologi lige her.
