Seneste indsigter
Nyt fra KMD
Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så er du blandt de første der modtager de seneste nyheder, indsigter og invitationer.
Tilmeld dig her
Det handler bl.a. om høj sikkerhed, gennemsigtighed og potentiale for disruption, når man kigger på blockchain-teknologien. For hvad skal man egentlig med fx Korsbæk Bank, når man sikkert og trygt kan overføre penge direkte til andre personer - endda uden at stole på modparten?
Hvis blockchain var en roman, ville det være en high tech-thriller fyldt med mystiske bagmænd, kompliceret teknologi, ubrydelige krypteringer og globale transaktioner mellem ukendte personer, der udveksler digitale formuer og knuser etablerede brancher.
I virkelighedens verden er blockchain en teknologi, som potentielt rummer alle ovenstående elementer – men som også giver nye muligheder for alle, der ønsker høj sikkerhed og gennemsigtighed i transaktioner. Det giver derfor god mening at forstå denne meget hypede teknologi.
Mystikken bag blockchain ligger i teknologiens oprindelse. Blockchain og den digitale valuta bitcoin er således opfundet af Satoshi Nakamoto i 2009. Men ingen ved, om navnet dækker over en person eller måske en gruppe eller for den sags skyld en offentlig myndighed. Til gengæld ved vi, at hverken blockchain eller bitcoin bliver reguleret af traditionelle organisationer eller lande, men har sit eget uafhængige og volatile liv.
Der er ingen tvivl om, at blockchain fremadrettet vil være en vigtig teknologi på områder, hvor vi netop ønsker gennemsigtighed og høj sikkerhed, og hvor vi måske gerne vil afskaffe nogle af de mellemmænd, som tjener mange penge på at håndtere vores transaktioner.
Hvad ER blockchain egentlig?
Men spørgsmålet er, hvad blockchain egentlig er for en teknologi, og hvad der gør den så unik?
En blockchain består af ”blokke af data”, som er bundet sammen i én lang ”kæde”. Dataene i en blok består af mange transaktioner. Det kan være finansielle transaktioner mellem personer, hvor én person overfører penge til en anden. Men en transaktion kan også bestå af en notering af, at en container nu er blevet lastet på et skib – eller at en musiker har registreret sine rettigheder.
Størrelsen på en af disse blokke kan variere, men i den fælles, åbne blockchain bliver der cirka skabt en ny blok hvert 10. minut. Lige nu består den åbne blockchain derfor af i alt ca. 485.000 blokke, som alle er bundet sammen i én lang kæde. Den indeholder især bitcoin-transaktioner, men kan også bruges til alt muligt andet.
I en tid, hvor Matador igen trækker millioner af seere til DR1, kan vi måske i Korsbæk finde et passende billede på systemet bag blockchain-teknologien. For i Korsbæk Bank finder vi den trofaste bogholder hr. Stein, som holder et vågent øje med bankens hovedbog. Her bliver ind- og udbetalinger noteret med blæk på papir i hovedbogen, som hver dag bliver stemt af.
Hr. Stein og hovedbogen
Blockchain bliver ofte kaldt for en digital hovedbog, og sammenligningen er ikke tosset. For når hr. Stein noterer en transaktion i sin hovedbog med blæk, så er det nu en permanent del af hovedbogen og kan ikke slettes eller ændres. På samme måde kan en transaktion i en blockchain ikke slettes eller ændres.
I hr. Steins hovedbog vil det altid være den nyeste og aktuelle transaktion, der tæller. Det samme gælder i en blockchain. Så selv om man i en blockchain ikke kan slette en transaktion, kan man selvfølgelig publicere en opdateret udgave af fx et eksamensbevis eller et stykke musik. Men den oprindelige version vil altid findes et sted i kæden, og det skaber gennemsigtigheden. For den åbne blockchain kan alle åbne og læse med i. De enkelte transaktioner er krypteret, ligesom det ikke direkte fremgår, hvem der har overført penge til hvem, da personerne er gemt bag en kryptografisk bitcoin-adresse.
Sikkerheden i blockchain er overvældende
Og her kommer vi så til at forlade hr. Steins hovedbog. For selv om den nok bliver låst inde i en bankboks efter lukketid, så er sikkerheden trods alt begrænset, fordi den kan blive stjålet eller blive brændt. Det samme er ikke tilfældet med blockchain, som er beskyttet af en kryptering, der er stort set umulig at bryde, ligesom kopier er spredt ud på tusindvis af uafhængige noder.
Blockchain er designet sådan, at der til brug for krypteringen af hver blok er et kompliceret regnestykke, som man skal udregne en såkaldt hashværdi for. Når værdien eller krypteringen er regnet ud, bliver den lagt på den nye blok i kæden.
”Men sikkerheden ligger ikke kun i beregningen af den hashværdi, der er på den enkelte blok. Den indeholder nemlig også en kryptografisk reference til den foregående blok i kæden, som er bundet til blokken før den. Blokkene bliver altså kryptografisk bundet sammen, så hvis man ville hacke det her system, ville det kræve ufattelig meget regnekraft, fordi man skulle kunne genberegne alle blokkene, fra den blok man vil ændre og til toppen af kæden, på én gang,” siger han.
Krypteringen til hver blok bliver beregnet af såkaldte ”miners” eller minearbejdere. Det er virksomheder i bl.a. Kina, som bruger deres computerkraft og adgang til billig strøm, til at beregne hashværdien til hver ny blok. Det er en del af Satoshi Nakamotos system, at den der først får beregnet værdien på en blok får en belønning i form af bitcoins. Det er altså kun den første af de tusindvis af minearbejdere, der regner på ét regnestykke og løser opgaven, der får en belønning – resten af computerkraften går tabt. De øvrige minearbejdere kontrollerer for hver blok, at løsningen er korrekt. Når der er opnået konsensus bliver den nye blok i kæden accepteret.
Hardware nok til et nyt Eiffeltårn
”I år estimerer man, at der bliver brugt 10.000 tons computerhardware til at lave beregninger på den åbne blockchain. Det svarer til den mængde metal, det ville kræve at bygge et nyt Eiffeltårn. Og man forventer, at disse ’miners’ i 2020 vil bruge lige så meget strøm på at beregne hashværdier på bitcoin transaktioner i blockchainen, som vi vil bruge i hele Danmark,” siger Claus Krüger.
Så prisen for den høje sikkerhed er tilsvarende høj, når det gælder brugen af energi, ikke mindst fordi så stor en del af arbejdet går tabt, da der kun er én vinder af konkurrencen bag hver blok.
Heldigvis findes der andre udgaver af blockchain, som ikke kræver den samme mængde strøm, men hvor sikkerheden ligeledes er høj. For udover den fælles, åbne blockchain, som alle i princippet kan benytte, så kan virksomheder eller myndigheder oprette deres egen blockchain. Det kan enten gøres i fællesskab med andre – eller man kan lave helt sin egen blockchain, fx via en it-udbyder eller organisation.
Danske Mærsk har fx i samarbejde med IBM for nylig etableret en blockchain-løsning, som bliver brugt til at håndtere den strøm af dokumenter, som følger en containers rejse rundt i verden. Og samme IBM har i brugen af blockchain sparet store beløb i håndteringen af klager mellem egen produktion, leverandører, kunder og it-gigantens egen bank.
Logistik-, medicinal- og fødevarebranchen er områder, hvor det vil være oplagt at bruge blockchain, fordi den let kan anvendes til at spore et produkt gennem alle led i produktionen. Men derudover er der også mange digitale muligheder, når det gælder transaktioner og værdikæder, ejerskab, nye betalingsmodeller eller rettigheder.
Potentiale for disruption
Når det kommer til potentialet til at ’disrupte’ eksisterende brancher, så handler det ifølge Claus Krüger om transaktioner uden den klassiske mellemmand. Traditionelt overfører vi penge til hinanden via en bank, som er den troværdige mellemmand, som også tjener penge på transaktionen. Men med blockchain i ryggen kan man springe banken over, uanset om man stoler på den, man er i gang med at handle med eller ej. Sikkerheden og brugen af såkaldte ’smarte kontrakter’ gør det nemlig muligt at lade blockchain håndtere transaktionerne, betingelserne og betalingerne – og skære mellemmanden ud af regnestykket.
”Sikkerhed, gennemsigtighed og den potentielle disruption-faktor er de tre mest spændende ting omkring blockchain. Teknologien er ved at være moden og stabil, men vi mangler at få etableret nogle standarder oven på blockchain-teknologien, så vi kan folde den ud i større stil, ” siger Claus Krüger.
Det arbejde er allerede i gang, hvor den internationale organisation for standardisering, ISO, arbejder på at etablere de nødvendige standarder i et tæt samarbejde med virksomheder som bl.a. KMD. Når det arbejde er gennemført, kan Claus Krüger se store muligheder for udbredelse af blockchain for det offentlige Danmark.
”Det ville fx være oplagt at lave en dansk, national blockchain-løsning, hvor borgernes samtykker til fx brugen af vores sundhedsdata må udveksles mellem forskellige myndigheder. På den måde ville alle nødvendige dele af sundhedsvæsenet have vores oplysninger ét sted,” foreslår Claus Krüger, som også kan se et fremtidigt digitalt afstemningssystem til fx Folketingsvalg for sig via blockchain.
Men foreløbig handler det om at få afprøvet og eksperimenteret med teknologien. For hvor hyggelig Matador end er, så er det med stor sandsynlighed blockchain og ikke hr. Steins hovedbog, som vil registrere den digitale fremtids transaktioner.
Læs mere om Artificial Intelligence (AI)
Løsninger, der anvender artificial intelligence, skal hjælpe med at sætte mennesker fri til at håndtere de opgaver, der definerer den enkeltes kernefaglighed.