Cloud giver både besparelser, fleksibilitet og et it-system med alle de nyeste muligheder

Når man i it-branchen taler om at flytte op i skyen, så handler det ikke om at få en fantastisk ny udsigt. I stedet handler det om at skifte det dyre hardware i det klassiske serverrum ud med netbaserede løsninger, som bor på virtuelle servere rundt i verden, og hvor man betaler efter sit faktiske forbrug. Under det fælles navn cloud er de løsninger i kraftig vækst.

Men selv om det globale marked for cloud forventes at stige med 18 pct. i år, er der stadig mange virksomheder og myndigheder, som endnu ikke har taget stilling til, hvor cloud passer ind i den overordnede it-strategi. Det betyder, at man mange steder stadig har et efterslæb, når det gælder den overordnede forståelse af cloud som en løsning, der både kan give besparelser og en øget agilitet.

”Cloud er en måde at gøre tingene på, som er kommet for at blive, og som også i de kommende år vil tage markedsandele på bekostning af teknologier, som vi har kendt i længere tid,” siger Roar Hylleberg, som er Infrastruktur Arkitekt i Office of Technology i KMD.

”Men på mange niveauer har man et forståelsesefterslæb i forhold til, hvad cloud er, hvad det kan – og hvordan man skal forholde sig til det, når man får den slags teknologi mellem hænderne,” fastslår Roar Hylleberg.

Cloud er en vision

Han betragter mere cloud som en vision end en teknologi. Med cloud er tanken eller visionen, at man hos en leverandør betaler for det antal virtuelle servere, man til enhver tid har behov for. Det betyder, at man ikke længere skal købe hardware eller konstant opdatere det for at leve op til fremtidige krav. I stedet er der i skyen altid ressourcer tilgængelige for den it-ansvarlige, så man kan skrue op og ned efter behov.

”Det gør noget ved min planlægningshorisont. Jeg skal ikke købe 600 servere for at lave noget forretning. I stedet bestiller jeg dem bare, og så er de tilgængelige på få minutter eller timer – i stedet for at få dem leveret fysisk og sat op i løbet af et halvt år, som det kan være på den gammeldags måde. Det giver altså en agilitet, som gør, at jeg kan løbe hurtigere efter mine egne ideer og ønsker,” siger Roar Hylleberg.

Samtidig med den øgede agilitet ændrer cloud også på budgetterne. For de fysiske servere er ikke længere bundet i budgettet. I stedet er det pay as you go, hvor det reelle behov for serverkraft styrer økonomien. Det kan fx betyde, at man kan skrue ned i de perioder, hvor man traditionelt ikke har meget pres på serverne, og muligheden for at skalere op og ned kan give store økonomiske besparelser.

Hvis din server var en mejetærsker

”Den gammeldags måde svarer til at være landmand og have en mejetærsker, som man bruger tre uger om året. Resten af tiden står den investering jo bare i laden og griner ad mig. Det er det samme med en server, som det meste af tiden står og triller tommelfingre og repræsenterer en dyr investering, som står i tomgang og griner ad os,” siger Roar Hylleberg.

Men når det kommer til et forståelsesefterslæb hos mange både virksomheder, institutioner og leverandører, når det gælder brugen af cloud, så handler det ifølge Roar Hylleberg især om, at man ikke endnu fuldt har accepteret eller forstået betingelserne for en cloudbaseret løsning.

”Bagsiden af medaljen er jo, at jeg skal acceptere, at mine ressourcer bliver taget ud af en stor pulje, som deles af mange andre. Der er altså ting, jeg ikke længere har indflydelse på, og at jeg kun får stillet det til rådighed, som jeg beder om og betaler for,” siger Roar Hylleberg.

Cloud-leverandøren håndterer altså den basale håndtering af servere, visse typer af opdateringer, sikkerhed til et vist niveau og meget andet. Der er således ting, som man tidligere selv har gjort i sit eget serverrum, men som ikke længere har adgang til at ændre på.

Ikke længere fysiske servere

”Når vi taler moderne cloud, så er der jo tale om virtuelle servere. De findes ikke fysisk, så du kan ikke gå ud og finde dit fysiske netværk. Det er virtuelt og spredt ud over cloud-leverandørens samlede infrastruktur. Med cloud er der altså ting, jeg ikke længere kan blande mig i, når jeg får en infrastruktur som en service. Men alt for mange nye kunder på cloud formulerer ønsker og krav til noget, som ikke længere er deres hovedpine,” siger Roar Hylleberg.

Det handler altså om at få indhentet efterslæbet, så den helt grundlæggende forståelse for den virtuelle verden i skyen bliver højere. ”For ellers evner man ikke at tolke de svar, man får – og man stiller ikke realistiske krav,” siger Roar Hylleberg.

Hvis din server var en pizza

Tænk på cloud som en leverancemodel – og tænk så på, hvordan man køber en pizza. Som Roar Hylleberg forklarer det, så er det vigtigt at gøre sig klart, hvor meget af arbejdet bag pizzaen, man selv vil stå for, og hvad man køber som en service. Det valg spiller naturligt tilbage på, hvad man har adgang til selv at bestemme i detaljer.

Det traditionelle datacenter svarer til at lave sin pizza hjemme helt fra bunden. Der skal købes mel, gær, ost og fyld, pizzaen skal laves og bages, og der skal være både en ovn, strøm og drikkevarer til rådighed – og der skal vaskes op bagefter.

Taler man om Infrastructure as a Service, som er den klart dominerende del af cloud-paletten, svarer det til at købe en færdigpizza i supermarkedet. Dej og fyld er allerede lavet, men man skal stadig selv levere ovnen og drikkevarerne og vaske op. Alternativet er at få leveret pizzaen færdig, så man kun skal sørge for drikkevarer og lidt rengøring til sidst – hvis man da ikke går hele vejen og spiser sin pizza på en restaurant, som leverer alt fra dej over ovn til drikkevarer og opvask. Restauranten vil man i en it-verden kalde for Software as a Service.

Vil man lave det hele selv?

Grænsen for, hvad man har selv har kontrol over, når man køber en pizza, er faktisk ret skarp og let at identificere. Kontrollen ligger hos den, der ejer de kvadratmeter, hvor delene i pizzaen bliver lavet. I it-verdenen er det sikkerhedssfæren og gulvpladsen, som trækker den samme grænse mellem forbrugerens og leverandørens ansvar.

”Men på trods af, at cloud er over ti år gammel, så har vi stadig svært ved at navigere i det. Det gælder alle parter, som har det forståelsesefterslæb. Der er både et efterslæb på forståelsen og evnen til at håndtere det i praksis, som man bør få indhentet. Det handler især om at finde ud af, hvor man gerne vil placere sig i pizza-eksemplet. Vil man lave det hele selv – eller vil man fx lade skyen håndtere infrastrukturen, så man selv kan fokusere på sin forretning?” spørger Roar Hylleberg.

Som infrastruktur-arkitekt kan Roar Hylleberg dog også pege på områder, hvor det ikke endnu kan betale sig at flytte sit system op i skyen. Der kan være bekymringer omkring at opbevare sine data i ressourcer spredt over hele verden, ligesom der kan være eksisterende it-systemer, som ikke bare kan flyttes til en cloud-baseret løsning.

”Men hovedårsagen til, at folk fravælger cloud bunder efter min mening i en mangelfuld forståelse, som man bruger som et argument for ikke at flytte op i skyen. Men de store cloud-leverandører som fx Microsoft Azure kommer hver måned med noget nyt, så cloud er altså også muligheden for hele tiden at kunne bruge den nyeste teknologi, hvis mine data bor i skyen,” fastslår Roar Hylleberg.