smartphones

Danskernes kryds bliver ikke besluttet ud fra politikernes indsats på de sociale medier, hvis man spørger vælgerne. Det viser en ny rundspørge fra KMD Analyse.

De fleste folketingspolitikere er aktive på sociale medier som Facebook og Twitter, men for langt de fleste danskere betyder politikernes indsats på de sociale medier ikke meget for deres stemme ved det kommende folketingsvalg.

Omvendt læser danskerne faktisk politikernes opslag på sociale medier, hvis de først har valgt at følge bestemte politikere. De færreste vælgere har dog selv planer om at deltage direkte i den politiske debat på de sociale medier.

Det viser nye tal fra KMD Analyse, som i en rundspørge blandt andet har spurgt vælgerne om, hvilken betydning politikernes kommunikation via sociale medier har for deres stemme ved det kommende valg til Folketinget i 2019.

 

Politikere på Facebook rammer ikke direkte hovedparten af vælgerne

Danskerne har generelt taget Facebook til sig på tværs af aldersgrupper, men det er ikke her, de fleste ønsker at blive eksponeret for politikernes budskaber. Kun 22 procent af vælgerne har Facebook som en foretrukken informationskanal under den kommende valgkamp. For Twitter og LinkedIn er tallene hhv. tre og to procent.

Kun lige over hver femte vælger (22 procent) har på et socialt medie valgt at følge en eller flere af de mange politikere, som under valgkampen vil kæmpe om stemmerne. 76 procent af de adspurgte danskere angiver, at de ikke følger en eller flere folketingspolitikere på de sociale medier.

Ser vi på sociale medier isoleret set, så har politikerne ikke direkte fat i de største andele af vælgerne. Langt hovedparten følger ikke en politiker på et socialt medie ifølge vores rundspørge

christoffer hellmann, kommunikationschef i kmd og redaktør af kmd analyse

”Ser vi på sociale medier isoleret set, så har politikerne ikke direkte fat i de største andele af vælgerne. Langt hovedparten følger ikke en politiker på et socialt medie ifølge vores rundspørge,” siger Christoffer Hellmann, kommunikationschef i KMD og redaktør af KMD Analyse, der står bag rundspørgen.

”Så eventuelle kampagneaktiviteter på sociale medier skal understøttes via netværket af likes eller kommentarer, som spreder indholdet til flere modtagere, eller som decideret betalt indhold. Hertil kommer selvfølgelig den aktivitet, som foregår på de sociale medier, men bliver taget op og nævnt af de traditionelle medier,” siger han.

 

Den endelige stemme bliver ikke afgjort på sociale medier

Langt de fleste danskere siger i rundspørgen, at politikernes kommunikation på de sociale medier har ingen eller mindre betydning for deres endelige stemme. Dette gælder for 78 procent af danskerne, mens kun 15 procent anser politikernes laden og gøren på sociale medier for at have ”særdeles stor betydning” eller ”stor betydning” for deres kryds.

Der er dog forskel i betydningen af politikernes aktiviteter på sociale medier, når man kigger på vælgernes alder. 23 procent af de unge vælgere mellem 18 og 34 år siger således, at politikernes kommunikation via sociale medier har ”stor” eller ”særdeles stor betydning” for deres stemme. Det gælder blot for 10 procent af vælgere over 50 år.

 

De færreste vil selv deltage i debatten

Politikernes opslag på sociale medier bliver læst af de danskere, som har valgt at følge en eller flere politikere. 18 procent af disse vælgere læser opslag fra folketingspolitikere hver dag, mens samlet set 86 procent læser mindst ét opslag hver måned. Men det er spørgsmålet, om opslagene giver anledning til bred debat på de sociale medier.

Kendte folketingspolitikere kan ofte få mange kommentarer på deres opslag på et socialt medie som Facebook, men de færreste vælgere har selv planer om at deltage direkte i den politiske debat ved at kommentere eller dele politikeres opslag.

84 procent af vælgerne har ifølge rundspørgen i ”lav” eller ”meget lav grad” deltaget i debatten den seneste måned – og det vil selve valgkampen tilsyneladende ikke ændre på. I hvert fald siger 84 procent også her, at de ”lav” eller ”meget lav grad” forventer at engagere sig i den politiske debat på de sociale medier i valgkampen.

De unge vælgere mellem 18 og 34 år bidrager selv mest til debatten. 11 procent af dem forventer at engagere sig i ”høj” eller ”meget høj grad” på de sociale medier under den kommende valgkamp. For gruppen mellem 35 og 39 år er tallet 7 procent og for gruppen over 50 år er tallet 6 procent.

Vores rundspørge blandt vælgerne tegner et billede af, at politikernes gøren og laden på de sociale medier isoleret set ikke er det afgørende lod, når det handler om at kunne afgøre et folketingsvalg. Når man spørger vælgerne selv, så handler det fortsat om, at kommunikationen skal brede sig ud på flere kanaler, før den for alvor rammer de største vælgergrupper

christoffer hellmann, kommunikationschef i kmd og redaktør af kmd analyse

”Vores rundspørge blandt vælgerne tegner et billede af, at politikernes gøren og laden på sociale medier isoleret set ikke er det afgørende lod, når det handler om at kunne afgøre et folketingsvalg. Når man spørger vælgerne selv, så handler det fortsat om, at kommunikationen skal brede sig ud på flere kanaler, før den for alvor rammer de største vælgergrupper,” fortæller Christoffer Hellmann.

Læs mere om rundspørgen her.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, indsigter og invitationer fra den offentlige sektor- og erhverv direkte i din indbakke.

Tilmeld dig her