Hvordan vinder man en indendørs-turnering? Data viser, at det handler om at udnytte de særlige omgivelser. At spille på samme måde som udendørs er en klar vej til fiasko.

Der blev samlet mængder af data fra KMD Cup i både 2018 og 2019, og data viser tydeligt, at vinderne både skal være effektive og udnytte de fordele, som indendørs fodbold byder på.

”I 2019 blev der skruet op for tempoet, hvilket gav mange flere angreb end sidste år. Fordi spillerne samtidig var mere effektive, gav det faktisk en fordobling i antallet af mål. Så der var meget mere underholdning for pengene,” siger Morten Petz, som er dataekspert i KMD.

I 2019 blev der skruet op for tempoet, hvilket gav mange flere angreb end sidste år. Fordi spillerne samtidig var mere effektive, gav det faktisk en fordobling i antallet af mål. Så der var meget mere underholdning for pengene

Morten Petz, som er dataekspert i KMD

Ved KMD Cup 2019 blev der scoret 20 gange så mange mål pr. minut som i Superligaen, så der var fuld skrue fra alle hold.

Der er mange forskelle mellem udendørs fodbold og en turnering som KMD Cup. Kampene er kortere, der skiftes mere ud, der er færre spillere, men mindre plads – og så er der jo banderne, der omslutter banen. Faktisk så er banderne et vigtigt våben i KMD Cup.

”Data fra 2018 og 2019 viser, at de hold, der var bedst til at udnytte banderne også endte med at vinde, fordi det gjorde deres angreb mest effektive. I 2018 var AGF bedst til at udnytte banderne som den ’usynlige medspiller’ – og de vandt KMD Cup 2018,” siger Morten Petz.

”AaB og Brøndby var klart de mest effektive hold i 2019 og var også bedst til at udnytte den usynlige medspiller. Det sendte dem i finalen, hvor AaB vandt. Vores data viser, at hvis man udnytter rammerne i indendørs fodbold ved fx at bruge banderne, så klarer man sig bedre, end hvis man bare spiller, som man gør udendørs,” siger han.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få de seneste nyheder, indsigter og invitationer til arrangementer fra KMD.