Energikrisen kalder på hjælp og stram styring fra kommunernes tekniske forvaltninger

Energikrisen skaber udfordringer på mange niveauer i de danske kommuner, hvor de i forvejen hårdt pressede budgetter bliver endnu strammere. Af samme årsag er der kommet mere fokus på økonomi. Også i de tekniske forvaltninger, hvor man i dag bruger en myriade af fagsystemer til at håndtere alt fra byggesager til rottebekæmpelse, parkeringsforhold, flådestyring, vedligehold af grønne områder, renovering, lys i det offentlige rum, cykelstier og meget, meget andet.

Det gode spørgsmål er, hvordan man nogensinde skal opnå en stram økonomistyring i de tekniske forvaltninger, når datagrundlaget for beslutningsprocessen er spredt ud over så mange fagsystemer, der ikke kan tale sammen? Det er hovedudfordringen lige nu, siger Commercial Director i KMD, Alan Nissen.

“Men det er samtidig også de tekniske forvaltningers mulighed for at spille sig selv mere på banen. De tekniske forvaltninger har en masse værktøjer til at finde præcis de klimavenlige løsninger, der er brug for, samtidig med at de kan holde økonomien i stram snor.”

Elbiler, madspild og sandfang

Den helt store gamechanger for de tekniske forvaltninger er at skabe en større sammenhængskraft på tværs af de mange fagligheder og domæner, der findes i de tekniske forvaltninger. Data fra områder, der ikke tidligere er blevet tænkt ind i den samme analyse, kan i dag køres sammen, fordi man har fået teknologierne til det.

Nogle eksempler:

Mange kommuner kommer i de kommende år til at skifte til elbiler. I praksis medfører det en række udfordringer. For hvordan kan en kommune eksempelvis yde effektiv hjemmepleje, hvis medarbejderne bruger meget af deres arbejdstid ved ladestanderne? Her kan man anvende data fra hjemmehjælpernes vagtplanlægningsløsning til at skabe en bedre udnyttelse af hjemmeplejens biler. Det gør det muligt at optimere bookning af ladere, udskiftning af biler i forbindelse med pauser og på lidt længere sigt også placering af ladere, så biler kan lade i nærheden af ejendomme, hvor der er en høj koncentration af plejekrævende borgere. 

Ud fra ønsket om at minimere madspild kan man også bruge data fra indgangsdøren på rådhuset og/eller fra bookingsystemet af mødelokaler til at give kantinen et begavet bud på, hvor meget mad der skal laves til frokosten. Samme data kan anvendes til at vurdere belastningen på parkeringspladsen, så borgere og andre kan blive gjort på, om det er muligt eller ej at anvende kommunens parkeringspladser. 

Eller kan man eksempelvis bruge data fra et byggesagssystem til at pege på, hvor kommunen skal installere sandfang eller rottefælder? 

Anlæg et styringsperspektiv på krisen

I bund og grund handler det om at samle flere tekniske datatråde og strikke dem sammen på en ny måde, forklarer Alan Nissen.

“I dag er direktøren i en teknisk forvaltning nødt til at tage fat i hver enkelt områdechef for at få en status på driften, og hvor der eventuelt kan optimeres. Det, vi opfordrer til, er, at man gør viden fra de forskellige fagsystemer tilgængelig for flere faggrupper. Hvis man ved, at man ændrer noget i en bys infrastruktur på ét område, er det stensikkert, at den information er brugbar for nogle af kollegerne. Men den vidensdeling foregår ikke i struktureret form i dag. Og det rammer kommunens budgetter. Det vil vi gerne hjælpe med at gøre noget ved.”

I KMD’s ERP Division anlægger de et styringsperspektiv på energikrisen. Det vil sige, hvordan kommer man mere i kontrol med sit område, så man kan tilrettelægge en optimal drift af kommunens ressourcer.

“Det handler meget om at give den tekniske direktør flere datapunkter at navigere forretningen efter, så vedkommende får et bedre overblik. Det er særligt relevant i en teknisk forvaltning, hvor man i dag styrer efter mange fagsystemer, men hvor man ikke har et cockpit, der kan samle al informationen. Vi hjælper med at kigge bredt på data fra kommunens fagsystemer og gå på jagt efter optimeringsgevinster,” slutter Alan Nissen.