Lad os tale om Jeres muligheder!

Hold dig opdateret
Tilmeld dig vores nyhedsbrev om data og analyse. Så er du blandt de første, der modtager de seneste nyheder, indsigter og invitationer.
Tilmeld dig herEn ny fælles satsning mellem danske Goal Station og KMD skal bringe data og analyser helt ned på træningsbanen. Målet er en førerposition på det globale marked for data og træning.
Moderne fodboldtræning handler om meget andet end tiden på græsset med pasninger, dødbolde og afslutninger. Med det danskudviklede og højteknologiske værktøj Goal Station bliver spillere i alle aldre således udsat for avanceret teknisk, taktisk, fysisk og mental træning – og nu bliver Goal Station udvidet med et digitalt lag af data og analyser.
Jyske Goal Station har nemlig netop lanceret det fælles selskab Goal Station Digital sammen med it-virksomheden KMD, som allerede satser hårdt på Sports Analytics og bl.a. er officiel datapartner for DBU.
Den fysiske Goal Station-bane bliver allerede anvendt af både danske og udenlandske fodboldklubber og sportsakademier. Med Goal Station Digital kan den fysiske træning blive koblet direkte med data på spillernes tekniske færdigheder.
Sammen med KMD kan vi nu tilbyde et analyselag oven på Goal Station, som vi forventer vil give os en førerposition i et globalt marked, hvor data bliver det nye konkurrenceparameter for klubber, trænere og udøvere
”Sammen med KMD kan vi nu tilbyde et analyselag oven på Goal Station, som vi forventer vil give os en førerposition i et globalt marked, hvor data bliver det nye konkurrenceparameter for klubber, trænere og udøvere,” siger Brian Sørensen, som er opfinderen af Goal Station og selv er fodboldtræner.
Også hos KMD er der store forventninger til det nye joint venture med Goal Station.
”Vi går i disse år målrettet ind i den digitale sportsverden, hvor vi kan bringe vores datakompetencer i spil over for nye segmenter. Data er allerede et afgørende konkurrenceparameter i sportsverdenen, og den trend vil blive forstærket markant de kommende år,” siger Peter D. Sønderskov, som er produktchef i KMD og Goal Station Digital.
De nye generationer af sportsudøvere er vokset op med gaming, sociale medier og trænings-apps. De dygtigste talenter vil derfor også kigge på de digitale faciliteter, når de skal vælge deres næste klub. Derfor ser vi et hul i markedet for Goal Station Digital, hvor vi skaber en stærk platform for fremtidens talentarbejde
”De nye generationer af sportsudøvere er vokset op med gaming, sociale medier og trænings-apps. De dygtigste talenter vil derfor også kigge på de digitale faciliteter, når de skal vælge deres næste klub. Derfor ser vi et hul i markedet for Goal Station Digital, hvor vi skaber en stærk platform for fremtidens talentarbejde,” siger han.
Alle øvelser på Goal Station-banen bliver fulgt af sensorer, og data på den enkelte spillers tekniske præstation bliver automatisk lagret i Goal Station Digital. I analyseportalen kan data analyseres og fx bruges til at benchmarke og identificere udviklingsområder og fokusere træningen for de enkelte spillere.
Det nye joint venture mellem Goal Station og KMD har store ambitioner og ser også på længere sigt et privatmarked åbne sig, hvor sportsglade familier kan bruge Goal Station og Goal Station Digital til at træne hjemme i haven og analysere resultaterne på samme måde, som man i dag kender det fra løbe-apps. Målet er en global vækstsucces, hvor man også vil udfordre de store spilkonsoller og motions-apps med en ny kobling mellem sport, leg og data.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev om data og analyse. Så er du blandt de første, der modtager de seneste nyheder, indsigter og invitationer.
Tilmeld dig her