Fortidsnostalgi og fremtidsvisioner: KMD ser frem og tilbage på 50 års it-understøttelse af folkeskolen

Da Merete Lind-Nielsen, i dag Senior Consultant i KMD, var 25 år, blev hun ansat som skolesekretær i Aalborg Kommune. Hun kan tydeligt huske, hvordan hun dengang skrev elevernes afgangsbeviser ind på en kuglehovedskrivemaskine med karbonpapir mellem A4-arkene. Hvis hun kom til at skrive et tal eller et bogstav forkert, var det ud med papiret og forfra.

“Jeg tænkte, at det simpelthen måtte kunne gøres smartere. Og det har faktisk været ikke bare mit, men vores digitaliseringsmantra lige siden. Vi kigger på alle de opgaver, der er langsommelige eller besværlige at udføre, og så prøver vi at optimere derfra,” siger Merete Lind-Nielsen.

Digitaliseringen af folkeskolen begyndte i sin tid med implementeringen af elevregistreringssystemer. Det var en milepæl, da man kunne håndtere informationer digitalt. Dernæst blev det muligt for de kommunale skoleforvaltninger at se ikke bare én, men alle folkeskoler i en kommune i samme administrative system. Senere kom der en platform til registrering af UØF-tid, sammenkobling med lønsystemer, indførelsen af en læringsplatform og endnu senere den tværgående sammenhæng mellem en læringsplatform, elevsystemer og personalesystemer.

Fem digitale pejlemærker for fremtidens folkeskole

Når man kigger frem mod de kommende års digitaliseringstrends indenfor folkeskolen, lander de i fem overordnede kategorier:

“For det første vil vi se en øget automatisering af arbejdsgange. I stedet for at skolesekretærer og andre administrative medarbejdere skal taste oplysninger manuelt ind i et system, vil data tilflyde fra tilstødende systemer. Eksempelvis de systemer, hvor eleverne tidligere har været brugere af et dagtilbud. Det giver god mening for både skolerne og de enkelte medarbejdere. For det er altså de færreste, der synes, det er spændende at taste oplysninger ind i et system dagen lang. De vil hellere bruge tiden på mere værdiskabende opgaver,” siger Merete Lind-Nielsen.

“For det andet vil fremtidens systemunderstøttelse af folkeskolen have mere fokus på assisterede arbejdsgange. Det vil sige, at en medarbejder bliver guidet eller på anden vis får hjælp til at udføre en handling fra en digital assistent, der popper op med relevant og kontekstbaseret information i realtid. Det kan eksempelvis være et årshjul, der minder medarbejderen om bestemte opgaver på bestemte tider af året. Eller det kan være en quickguide til en eller flere lærere, der dækker ind for en fraværende kollega – eksempelvis når vedkommende er på barsel. Alt sammen styret og defineret fra forvaltningen, den enkelte skole eller en medarbejder ud fra en rollebaseret tilgang.”

Mere fokus på trivsel, samarbejde og videofeedback

Tina French Nielsen er salgs- og forretningsudviklingschef i KMD. Hun fortsætter rækken af trends, der kommer til at præge fremtidens digitale understøttelse af folkeskolen. 

“Sammenlignet med tidligere er skoleverdenen blevet langt mere opmærksom på elevernes trivsel. Folkeskolen skal ikke kun have øje for læring og karakterer, men også for eleven som et menneske. Fra et it-perspektiv betyder det, at de fremtidige systemer kommer til at indeholde mere information om den enkelte elev, fordi informationen kan bruges som et led i tidlige indsatser, fokus på fravær og lignende. Selvfølgelig altid ud fra en overvejelse om dataetik og inddragelse af alle parterne om barnet,” siger hun.

“I forlængelse af det øgede fokus på elevernes trivsel vil fremtidens systemunderstøttelse som et fjerde punkt også lægge mere vægt på et stærkere samarbejde mellem skolen, den enkelte lærer, forældrene og eleven. Det vil sige, at der kommer flere snitflader og muligheder for at tilgå information, som sætter den enkelte elev i centrum for skolens indsatser. Det er en trend, vi ikke bare ser indenfor folkeskolen, men generelt i den offentlige forvaltning. Det skal handle mere om den enkeltes behov.”

“Som en femte og sidste trend kan vi se, at brugen af video som et feedbackredskab vinder frem. Alle lærere og elever fungerer ikke på samme måde. Nogle kan godt lide at give og modtage skriftlig feedback, mens andre trives bedst med mundtlig feedback. Vi kommer til at se flere systemer i fremtiden, der bruger muligheden for videofeedback, så en lærer eksempelvis kan aflevere sine kommentarer til en dansk- eller matematikaflevering som en videofil. Så kan eleven se videoen, når og hvor det passer vedkommende bedst,” slutter Tina French Nielsen.