I løbet af marts går tre skoler i Frederiksberg Kommune i gang med et pilotprojekt, hvor læringsrobotten KUBO rykker ind i nogle af klasserne. Læs interviewet med Nicolaj Fessel, der er pædagogisk-administrativ it-konsulent i Frederiksberg Kommunes skoleafdeling.
De fleste elever i folkeskolernes 0.-3. klasser bruger dagligt både computer, smartphone og tablet. Men det er de færreste elever, der har en grundlæggende forståelse for, hvordan it virker.
Derfor har flere folkeskoler sat programmering på skoleskemaet for at klæde eleverne på til at blive mere end forbrugere af it. I Frederiksberg Kommune har man også sat flere tiltag i gang, og i løbet af marts går et nyt pilotprojekt i gang på tre af kommunens i alt 12 skoler. I seks uger skal tre udvalgte skoleklasser nemlig bruge læringsrobotten KUBO i undervisningen.
Det er børnene, der koder læringsrobotten KUBO til at løse en given opgave. Undervejs indsamler robotten data, som underviseren efterfølgende kan bruge i sin planlægning. Robotten kan bruges i fag lige fra dansk til matematik og er udviklet til undervisning i skolernes 0.-3. klasser.
Vi har stillet fire spørgsmål omkring pilotprojektet til Nicolaj Fessel, der er pædagogisk-administrativ it-konsulent i Frederiksberg Kommunes skoleafdeling og leder af pilotprojektet.
Hvorfor har Frederiksberg Kommune investeret i læringsrobotter?
- Vi kører i første omgang et pilotprojekt, fordi vi gerne vil se, om der er et læringspotentiale. Derudover ligger det godt i tråd med, hvad der sker i daginstitutionerne og i nogle forløb, som vi kører i 3. klasserne, hvor man allerede eksperimenterer med ny teknologi. Vi håber, at vi kommer til at se, at der sker noget andet i klasseværelset, når man eksperimenterer med ny teknologi. Det kan også være med til at åbne op for, at de lærere, som måske er til de mere traditionelle læringsformer, vil se, at man også kan samarbejde på en anden måde med nye teknologier.
Hvilke forventninger har I til projektet og læringsrobotterne?
- Målet er, at vi får en god fortælling ud af projektet. Jeg håber, at vi oplever, at lærere og pædagoger bliver bedre til at håndtere teknologien, så de får øjnene op for, at man kan arbejde med denne form for teknologi – også når man snakker motivation og trivsel for børnene. Jeg har en forventning om, at vi vil kunne se, at læreren i højere grad vil fungere som vejleder frem for undervisere og på den måde vil kunne understøtte børnenes læring på en ny måde. Lærerne skal ikke tro, at de skal være eksperter i ny teknologi. De skal opdage, at man sagtens kan kaste sig ud i det.
Hvordan passer pilotprojektet ind i kommunens strategi på området?
- Vi prøver at tænke i det 21. århundredes learning skills. På den måde passer projektet godt, fordi vi gerne vil arbejde med det på flere fronter. Vi regner med, at læringsrobotterne skal bruges i dansk, matematik og engelsk. Der er også nogle mål, som går på tværs – og det er især i forhold til, at vi gerne skal uddanne børnene til, at de får de kompetencer, som bliver efterspurgt i fremtiden. En af de deltagende skoler er en specialskole, som selv har meldt sig på banen. Det bliver spændende, fordi der også kan være et stort potentiale for børn, der har udfordringer med sproget, så det glæder vi os til at se, hvilke erfaringer vi kan få ud af.
Hvad forventer I, at eleverne får ud af projektet med læringsrobotterne?
- Jeg håber, at det giver eleverne noget i forhold til samarbejde, det at tænke kritisk, kommunikere og være kreative, samtidig med at vi arbejder med programmering, men uden at det foregår bag en skærm. Det vigtige er, at eleverne får en forståelse for, at programmering kan hjælpe til eksempelvis stavning, problemløsning eller historiefortælling.
Om KUBO
- Den fynske start-up robotvirksomhed Dansk Teknologisk Læringsdesign, DTL, står bag KUBO, der udvikler læringsrobotter til skoleområdet
- KUBO vandt konkurrencen ”most-likely-to-succeed” på WEB Summit 2016, som er Europas største start-up-virksomhedsmesse med over 45.000 deltagere
- KMD er den første investor i KUBO
Kilde: KMD
