Højby Skole: Programmeringserfaring skal give eleverne en forlomme i uddannelseskøen

Når man begynder i 0. klasse på Højby Skole i Nordvestsjælland, skal børnene ikke kun finde papir og blyant frem, når klokken ringer ind til time. Det skal være en ligeså integreret del af undervisningen, at eleverne arbejder med computere, teknologiforståelse og praktisk programmering. Det fortæller viceskoleleder, Peter Damkjær Holm. Han har sammen med resten af ledelsen og lærerstaben brugt de seneste fire-fem år på at skabe en formel struktur for skolens arbejde med digital dannelse. Den rejse tog for alvor fart, da Højby Skole i 2015 modtog ca. 125 nye elever i kølvandet på flygtningekrisen. For at øge de danske elevers forståelse for den svære situation, deres nye klassekammerater stod i, fik Højby Skole hjælp af konsulenthuset EDUGAIM til at designe et digitalt “flygtningespil” til brug i 9. klasserne.

“Spillet var programmeret i Unity. Det tog udgangspunkt i de forskellige lande, vores nye elever var flygtet fra, og så blev eleverne inddelt i grupper, som skulle følge forskellige ruter op gennem Europa, indtil de nåede Danmark. Én gruppe byggede eksempelvis nogle græske øer, og når de så skulle flygte videre derfra, gik de over til en anden gruppe, som havde bygget et naboland til Grækenland. Det virkede rigtig godt,” fortæller Peter Damkjær Holm.

“Noget af det, jeg observerede fra sidelinjen, var, at eleverne lærte at bruge hinandens stærke sider. De fandt ud af, at alle i en gruppe var værdifulde. Nogle blev gode til at programmere, og andre var rigtig gode til at fortælle historien. Programmeringselementet hjalp især drengene til at arbejde mere systematisk. Lærerne meldte efterfølgende tilbage, at systematikken faktisk havde en effekt i matematikundervisningen. Den 9. klasses årgang fik de bedste matematikkarakterer, vi nogensinde har fået. Det var der flere årsager til, men det her var medvirkende.”

EDUGAIM har høj faglig kompetence

Da temaforløbet med flygtningespillet var overstået, evaluerede skolen på projektet, og de blev enige om, at programmering ikke kun var for 9. klasse. Det var noget, alle elever skulle arbejde med. Derfor lavede de en køreplan, som integrerer grundlæggende teknologiforståelse og praktiske programmeringsfærdigheder i de enkelte fag. I indskolingen skal eleverne modtage mindst 20, men gerne 40 timers undervisning om året i blød teknologiforståelse. På mellemtrinnet skal de introduceres for praktisk kodning og 3D-modellering. Og i udskolingen lægger de endnu flere lag på, så eleverne er godt rustet, når de på et tidspunkt forlader Højby Skole og skal videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

Helt tilbage fra 2015 har Højby Skole haft et samarbejde med EDUGAIM og deres korps af freelanceundervisere. EDUGAIM’s teknologieksperter kommer både fra universiteterne og fra medie-, software- og spilindustrien. De eksterne undervisere har nogle færdigheder, som skolens egne lærere aldrig får, siger Peter Damkjær Holm.

“EDUGAIM’s undervisere er rent fagligt meget kompetente. Vi bruger dem til at undervise i den tekniske del af det at programmere. Vores egne lærere og vores it-vejleder tager sig af den basale teknologiforståelse, og de kan efterhånden godt undervise eleverne op til og med 5. klasse. Men derfra hjælper EDUGAIM’s konsulenter os et antal faste timer om ugen på mellemtrinnet og efter behov til liniefagsundervisning i udskolingen.”

Skal lære at udvikle kritisk teknologiforståelse

Højby Skoles formål med at gå enegang i det danske skolevæsen og indføre obligatorisk programmering på alle klassetrin er at give børnene bedre forudsætninger for at begå sig i ungdoms- og voksenlivet.

“Hvis man eksempelvis har en debat om, hvorvidt det er okay at anvende ansigtsgenkendelse i en lufthavn eller ej, kræver det en dyb forståelse for, hvad det er man siger ja eller nej til. Det er en del af vores opgave som lærere at kvalificere eleverne til at kunne indgå i den debat. Programmering og teknologiforståelse hjælper eleverne med at stole på deres kritiske sans, når de med deres egne øjne kan se, hvordan eksempelvis en algoritme fungerer,” siger Peter Damkjær Holm og slutter.

“Derudover håber jeg også på, at eleverne bliver bedre til at bruge digitale hjælpemidler, så de ikke er så teknologiforskrækkede, når de en dag forlader skolen. Vi befinder os i et område af Danmark, hvor der er relativt mange familier, der ikke har en internetforbindelse eller en computer med et skriveprogram derhjemme. Så noget af det her handler også om at styrke elevernes grundlæggende digitale kompetencer.”