Hold dig opdateret
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, indsigter og invitationer for kommuner og regioner direkte i din indbakke.
Tilmeld dig herMange kommuner arbejder lige nu på indsatsområderne i det Moderniserings- og Effektiviseringsprogram (MEP), som regeringen og KL aftalte i 2017. Horsens er allerede langt med arbejdet.
Da regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) i 2017 aftalte et moderniserings- og effektiviseringsprogram (MEP), satte det gang i en række overvejelser rundt i landets kommuner.
Det samlede program skal nemlig finde 1 mia. kroner årligt i effektiviseringer frem til 2020. Kommunerne råder over halvdelen, mens den anden halvdel skal findes i den samlede offentlige sektor.
KL har opgjort, at det for en kommune med ca. 40.000 indbyggere svarer til, at der hvert år skal moderniseres og effektiviseres for 6,7 mio. kroner – hvoraf de 3,35 mio. kroner er en reel reduktion af kommunens budget, mens et tilsvarende beløb bliver i kommunen.
Med sine cirka 86.000 indbyggere bliver beløbene for Horsens Kommune godt dobbelt så høje. Derfor er man i regnskabsafdelingen i Horsens Kommune i fuld gang med at arbejde med MEP-aktiviteternes fem temaer, som dækker effektive indløb og konkurrenceudsættelse, bedre ressourceudnyttelse og styring, digitalisering, regelforenkling og afbureaukratisering samt effektiv drift gennem nye organiseringer og samarbejdsformer.
Foto: Horsens Kommune
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, indsigter og invitationer for kommuner og regioner direkte i din indbakke.
Tilmeld dig her