Hvad betyder kommunernes brug af nye teknologier for de kommunale medarbejdere – og for os almindelige danskere? KMD’s teknologidirektør Hans Jayatissa peger på store forandringer for alle parter.
De danske kommuner er innovative og har i høj grad fingeren på pulsen, når det gælder nye teknologier som big data, kunstig intelligens, softwarerobotter og virtuelle assistenter. Det viser en ny analyse fra KMD Analyse, som netop er blevet offentliggjort her.
Men hvad betyder kommunernes brug af de nye teknologier egentlig for de kommunale forvaltninger – og for os almindelige danskere ude i kommunerne? Ifølge KMD’s teknologidirektør Hans Jayatissa vil brugen af de nye teknologier skabe store forandringer i dagligdagen for både medarbejdere og borgere, fordi kommunen i stigende grad kan blive proaktiv og være på pinden hele døgnet.
”Data er nøglen til de mange forandringer på tværs af teknologier. For man begynder at have så mange forskellige datakilder og begynder at kunne bruge data til at se kommunernes indsats som et samlet hele. Det betyder, at man som kommune kan se en borger som et sammenhængende menneske – og at vi som borgere kan føle, at kommunen kan se os, som alt det vi er, og det er på grund af data,” siger Hans Jayatissa.
Data er nøglen til de mange forandringer på tværs af teknologier. For man begynder at have så mange forskellige datakilder og begynder at kunne bruge data til at se kommunernes indsats som et samlet hele. Det betyder, at man som kommune kan se en borger som et sammenhængende menneske - og at vi som borgere kan føle, at kommunen kan se os, som alt det vi er, og det er på grund af data
Som eksempel påpeger Hans Jayatissa, at en borger i dag kan have sager i flere forvaltninger i kommunen, uden at de nødvendigvis kender til hinandens sager. Men med en øget adgang til data på tværs af forvaltninger vil der være en større sammenhæng på tværs.
Kommunen bliver proaktiv
”Næste skridt vil så være brugen af machine learning eller kunstig intelligens, hvor man bruger historiske data på tidligere hændelser og afgørelser fra kommunen. De store datamængder bruger man til at kunne se mønstre, som kan bruges fremadrettet. På den måde kan kommunen blive proaktiv,” forklarer Hans Jayatissa.
Næste skridt vil så være brugen af machine learning eller kunstig intelligens, hvor man bruger historiske data på tidligere hændelser og afgørelser fra kommunen. De store datamængder bruger man til at kunne se mønstre, som kan bruges fremadrettet. På den måde kan kommunen blive proaktiv
I grove træk betyder det, at kommunen fx vil kunne reagere tidligere, hvis en borger bliver arbejdsløs. Baseret på den konkrete persons situation sammenlignet med andre tilsvarende sager vil kommunen ved hjælp af kunstig intelligens fx kunne pege på, at denne person har en stor sandsynlighed for at blive alkoholiker.
”Så måske skulle man gøre noget ekstra for at skaffe hende hurtigt i job eller en anden præventiv tilgang. Kommunen går fra at være ekstremt reaktiv, hvor den bare må vente på, at tingene sker til en situation, hvor man ved hjælp af de mange datasæt kan begynde at hjælpe i tide og altså være proaktiv,” siger Hans Jayatissa, som dog understreger, at det er en tilgang fyldt med mange politiske og etiske dilemmaer. For hvor langt skal kommunen gå? Og hvordan vil vi reagere, hvis kommunen ikke reagerer i tide trods adgang til så mange data?
”I en nær fremtid vil vi måske ligefrem forvente, at kommunen er proaktiv og sikrer, at der ikke sker os noget galt, og vil måske endda også klage hvis kommunen ikke har grebet ind, selv om den havde alle relevante data til rådighed,” forudsiger Hans Jayatissa.
Kunstig intelligens vil støtte sagsbehandlere
Ude i kommunerne vil brugen af de nye teknologier også betyde, at sagsbehandlingen kan gøres mere smidig, når man har computere til at assistere med sagsbehandlinger eller til at træffe simple afgørelser selv.
”Som kommunal medarbejder vil man se kunstig intelligens som en hjælp til at gøre sit arbejde bedre. I dag bruger man meget tid på at sikre, at man har de rigtige data til at kunne afgøre en sag, men det er tid, man ikke behøver at spilde. I stedet kan teknologien frigive administrative kræfter og give flere af de varme hænder ude hos borgerne,” siger Hans Jayatissa.
Som kommunal medarbejder vil man se kunstig intelligens som en hjælp til at gøre sit arbejde bedre. I dag bruger man meget tid på at sikre, at man har de rigtige data til at kunne afgøre en sag, men det er tid, man ikke behøver at spilde. I stedet kan teknologien frigive administrative kræfter og give flere af de varme hænder ude hos borgerne
Kommunernes brug af den nye teknologi har dog mange andre fordele for alle os almindelige danskere. En af fordelene er fremtidens mere proaktive kommune, mens en anden handler om en konstant mulighed for at komme i kontakt med sin kommune.
Kommunen har åbent 24 timer i døgnet
I en travl hverdag ender man ofte med at sidde med sin computer om aftenen eller i weekenden med en byggeansøgning eller med at få skrevet et barn op i en institution. Altså på et tidspunkt, hvor kommunen i dag er lukket.
”Med ny teknologi i ryggen har kommunen åbent 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Som borger skal jeg ikke klikke rundt i et omfattende website, men kan altid tale eller kommunikere med kommunen i form af en chatbot eller virtuel assistent, der kan guide mig det rigtige sted hen,” siger Hans Jayatissa.
”Hvis man inden for de næste år skal drøfte en byggesag med kommunen, kan det meget vel blive en robot, man taler med. Robotter arbejder hurtigt, de bliver aldrig trætte, og de holder åbent døgnet rundt. Derfor kan de blive en stor gevinst for borgerne, som kan forvente øget adgang til kommunen, uanset tidspunktet på døgnet,” siger han.
Hvis man inden for de næste år skal drøfte en byggesag med kommunen, kan det meget vel blive en robot, man taler med. Robotter arbejder hurtigt, de bliver aldrig trætte, og de holder åbent døgnet rundt. Derfor kan de blive en stor gevinst for borgerne, som kan forvente øget adgang til kommunen, uanset tidspunktet på døgnet
Teknologidirektøren fremhæver dog også, at en ulempe er oplevelsen af mere overvågning – og potentielt et scenarie i en mere dystopisk fremtid, hvor den ekstremt proaktive kommune baseret på forudsigelser kan kontrollere mere i vores hverdag.
”At undgå det scenarie kræver en ansvarlig udvikling. Man skal finde en balance, hvor det for borgeren opleves som en hjælp og ikke en overvågning,” siger Hans Jayatissa.
Du kan gratis hente den nye KMD Analyse her.
