Internet of Things: Når dit hus og din bil er på nettet

Da vi i løbet af 1990erne for alvor begyndte at bruge internettet, skete det for det meste solidt bænket bag en skærm og en stationær computer, hvor et skrigende modem gav os adgang til at surfe på informationsmotorvejen via The World Wide Web.

I dag er vi på nettet, når vi vil via smartphones, tablets, computere og ure, men internettet er meget mere end hjemmesider og apps, og det er her ”tingenes internet” eller Internet of Things kommer på banen.

Internet of Things – også forkortet IoT – handler om, at almindelige og ofte fysiske ting kan bruge internettet til at kommunikere med os eller med hinanden, fordi der er installeret sensorer eller små computere i ”tingene”, som kan være alt fra biler over huse og til blodtryksmålere.

Har du fx intelligente eller ”smarte” termostater, kan du styre temperaturen i dit hus via din telefon uden at være hjemme – eller du kan sætte systemet til selv at regulere varmen baseret på dit normale forbrug. Men landsbrugsmaskiner, som er på nettet, kan også sende aktuelle data om nedbør, næringsstoffer i jorden og mængden af insekter hjem og dermed modvirke spild af jordens ressourcer. Mulighederne er uendelige, og analysefirmaet Gartner vurderer, at 8,4 milliarder ”ting” allerede er på nettet her i 2017. Det er en stigning på 31 pct. siden sidste år, og man forventer at nå over 20 milliarder enheder i 2020.

Fysisk og virtuel verden smelter sammen

”Det intellektuelt fascinerende ved Internet of Things er tanken om, at man smelter den fysiske og den virtuelle verden sammen. At man udstyrer den fysiske verden med noget, der gør det muligt for dig at styre eller overvåge den med software. Vi kan slet ikke endnu forestille os, hvad det giver os af muligheder, men det er helt vildt, hvad der kan opstå af nye anvendelser,” siger Søren Brandt, som er Principal Enterprise Architect i Office of Technology i it-virksomheden KMD.

Allerede i dag har mange danskere oplevet, at deres aflæsning af fx varme eller vand foregår digitalt og uden et besøg fra forsyningsselskabet. Det er et eksempel på Internet of Things, som potentielt gavner både selskabet og forbrugerne – men også kan gavne klimaet.

”Mange af verdens grundlæggende problemstillinger om fx energioptimering, kan måske gøres langt bedre med mere data og information. Men man kunne også forestille sig, at man som vandforsyning via Internet of Things på forhånd kunne forudsige, hvor noget er ved at gå i stykker, fordi systemet er intelligent. På den måde kunne man reparere skader på fx kloaksystemet, før de opstår i stedet for at lave store udskiftninger af områder, som måske kunne holde flere år,” siger Søren Brandt.

Privatliv og sikkerhed er afgørende

På samme måde kan man som borger få mulighed for at lade sit blodtryksapparat eller andre sundhedsmålinger sende oplysninger om sin sundhedstilstand til det offentlige – som måske på den måde kan opfange faresignaler, før de bliver alvorlige.

Men selv om mulighederne er uendelige, er der også potentielle farer ved udrulningen af denne type intelligente ”ting”. For hvor meget har man lyst til at dele sine oplysninger og data om sit helbred – og hvor stor er sikkerheden, så de ikke kommer i forkerte hænder?

”Sikkerhed og overvejelser om privatliv er helt centrale emner, når vi taler om Internet of Things,” siger Søren Brandt, som påpeger, at der fra alle sider bliver arbejdet hårdt på sikkerheden. ”Vi er jo nødt til at stole på, at dem vi leverer data til ikke misbruger dem,” siger Søren Brandt, som forventer, at der vil blive lovgivet om og stillet krav til sikkerheden bag Internet of Things, fordi det kan blive afgørende for internettets fremtid. I USA er der allerede et lovforslag på vej.

”Når det gælder privatlivsovervejelser bliver det forhåbentlig en personlig vurdering af, om udvekslingen af data via Internet of Things har en tilpas stor værdi til, at man vil udstille sig selv yderligere,” siger Søren Brandt.

Allerede for tyve år siden talte man om intelligente køleskabe, og begrebet Internet of Things fik sit navn tilbage i 1999. Det var dog ikke kun de teknologiske begrænsninger, men også datidens ønsker om privatliv, der holdt køleskabet ude af vores hjem.

”Dengang havde de her ting ingen gang på jord. For flertallet af os syntes ikke, at det var fedt at få vores privatliv udstillet og delt med alle mulige mennesker. Men i dag, hvor alle udstiller deres liv på Facebook, kan man sagtens forestille sig, at der er generationer, som bare vil tage de her muligheder til sig og er mindre bekymrede om deres privatliv, hvis brugen af data giver værdi for dem,” siger Søren Brandt.

Snitflader til tingenes internet

Der er ikke mindst store muligheder for brugen af Internet of Things inden for områder som energi og sundhedsvæsenet. Søren Brandt mener da også, at en it-virksomhed som KMD med systemer inden for disse to og mange andre offentlige områder, fremadrettet vil få behov for at modtage og behandle mange af de data, som tingenes internet vil videreformidle.

”Jeg er helt sikker på, at der vil komme enormt mange spændende anvendelser med Internet of Things, når infrastrukturen er på plads, og sikkerheden er på et niveau, der er godt nok, og privatlivsaspekterne har fundet deres leje. Det er ikke showstoppere, og det bliver vildt fascinerende at se, hvad der kommer ud af det,” siger Søren Brandt.

”I KMD skal vi nok ikke producere de fysiske ’ting’, men vi leverer en masse systemer, som kan bruge de muligheder, som de intelligente ting leverer. Det er helt oplagt, at nogle af vores løsninger får en snitflade, så de kan opsamle data fra de her devices og gøre noget intelligent ved de data til gavn for brugerne,” siger han.