KMD Analyse: Ansigtsgenkendelse 2022

Ansigtsgenkendelse på gaden

I oktober 2020 udgav KMD Analyse rapporten ”Ansigtsgenkendelse – den danske befolkningskendskab og holdninger”. Det er nu to år siden, at den første rapport udkom, og i perioden er der sket en stor udvikling på den teknologiske front, hvor bl.a. de seneste udgaver af smartphones og digitale devices er gået fra fingeraftrykslås til at bruge ansigtsgenkendelse til at låse skærmene op. Danske borgere er således i højere grad blevet eksponeret for ansigtsgenkendelse end på tidspunktet for den første rapport.

KMD Analyse har gennemført en ny analyse for at opdatere billedet af, hvor den danske befolkning står i forhold til anvendelse af ansigtsgenkendelse. Analysen sigter mod at svare på følgende spørgsmål:

  • Hvilket kendskab har den danske befolkning til, hvad ansigtsgenkendelse kan bruges til?
  • Hvad er den danske befolknings holdning til, hvad ansigtsgenkendelse må bruges til?
  • Hvordan ser den danske befolkning på fremtiden for udbredelsen af ansigtsgenkendelse herhjemme?
  • Hvad har udviklingen i ovenstående været fra 2020 til 2022?

Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, og analysens resultater præsenteres i rapporten.

Læs & hent analysen

KMD Analyse - Ansigtsgenkendelse 2022
KMD Analyse

Ansigtsgenkendelse 2022

Rapporten er udgivet af KMD Analyse som et bidrag til den generelle drøftelse af digitalisering i Danmark. Formålet er at yde et analytisk bidrag til diskussionen om, hvad vi kan, må og ønsker at bruge data til. Fokus for denne analyse er brugen af billeder af vores ansigter til forskellige formål i dagligdagen og til udførsel af samfundsopgaver.

Hent og læs

Tidligere udgivne rapporter fra KMD Analyse