Kolleger holder møde

Baseret på elementerne i KMD EnergyKey har KMD bygget en datahjemtagningsløsning til det nye gasdistributionsselskab Evida. Løsningen skal understøtte en omfattende it-konsolideringsproces, effektivisere arbejdsgange og hjælpe med at ensrette selskabets kundeservice.

I efteråret 2016 vedtog den daværende regering en ny forsyningsstrategi, hvor man ville samle gasdistributionen fra tre kommunale selskaber i ét statsligt. Cirka tre år senere blev Danmarks nye nationale gasdistributionsselskab, Evida, etableret. Udover en konsolidering af selve gasnettet har sammenlægningen af enheder også sat gang i en større intern konsolidering, hvor Evidas kulturer og arbejdsgange sammensmeltes, og hvor der er fokus på at ensrette selskabets kundeservice på tværs af hele landet.

“Vi har i Evida fokus på at strømline processor og systemer, så de forhenværende selskaber arbejder ud fra samme metoder og standarder. Det hjælper KMD EnergyKey os med,” siger Maja Christensen, IT-forretningspartner i Evida.


Vi har i Evida fokus på at strømline processor og systemer, så de forhenværende selskaber arbejder ud fra samme metoder og standarder. Det hjælper KMD EnergyKey os med.

Maja Christensen, IT-forretningspartner i Evida

Hun forklarer, at KMD EnergyKey har en overskuelig visning af de mange forskellige målesteder, der er koblet op på løsningen, hvilket giver Evida et godt overblik. Der er en integreret onlineportal til timekunder, så de kan monitorere deres timeforbrug for en valgt periode, hvilket betyder, at de selv kan optimere deres processer, hvis de får øje på potentielle gevinster. Derudover har systemet fuld sporbarhed, så man kan gå tilbage og slå op, hvem der har foretaget sig hvad i løsningen som et led i en generel kvalitetssikringsproces. Og så giver KMD EnergyKey et overblik over timekunder og opkoblede M/R-stationer, så man hurtigt kan se, hvis der opstår problemer – eksempelvis hvis der sker en strømafbrydelse, eller hvis der er defekt udstyr.

Evida Syd og Evida Fyn er allerede blevet konsolideret i KMD EnergyKey. I august 2020 påbegyndte man implementeringen af KMD EnergyKey i den sidste enhed, Evida Nord. Et arbejde, der forventes færdigt i sommeren 2021.


Om Evida

  • Ejet af Energinet

  • Beskæftiger ca. 430 ansatte
  • Driver, vedligeholder og anlægger gasdistributionsnettet i hele landet fordelt på 18.000 kilometer gasrør
  • Distribuerer gas til mere end 400.000 kunder – private og erhverv
  • Skal på sigt håndtere omkring 20.000 fjernaflæste gasmålere i hele Danmark

Om samarbejdet

  •  Evida anvender KMD EnergyKey som Meter Data Management-løsning (MDM)
  •  Formålet er datahjemtagning fra de fjernaflæste gasmålere, og dette kan bruges til kvalitetssikring, herunder validering, estimering og omregning af store komplekse datamængder
  •  Inkluderer selvbetjeningsportal og mulighed for produktion af mange forskellige typer rapporter
  •  Specialudviklet gasmodul til kundens forretningskritiske behov
  •  Baseret på åbne standarder med fleksibel integration til tredjepartssystemer
  •  Komplet cloudbaseret løsning, som er udbudt og tilkøbt på SKI 02.19

Læs mere om KMD EnergyKey

KMD EnergyKey er en komplet web- og mobilløsning til styring af energi- og ressourceforbrug. Denne cloud-løsning kan let integreres med tredjepartsløsninger.

Læs mere om mulighederne her

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om energi og forsyning. Så er du blandt de første der modtager de seneste nyheder, indsigter og invitationer.

Tilmeld dig her

Seneste indsigter