Quantum relateret cybersikkerhed i Danmark

Cybersikkerhed har længe været et emne, der har skabt panderynker hos virksomheder verden over. Digitaliseringen har muliggjort hurtigere behandling af følsomme data, men har også sat sikkerhedsforanstaltningerne hos virksomhederne under pres. Med fremkomsten af kvantecomputere er virksomhederne nødt til at øge indsatsen for at forsvare data, og sikre at deres kunder tør overlade dem følsomme informationer.
Kort om rapporten
Kvantecomputere kan sætte it-sikkerheden skakmat
Kvantecomputere vil indenfor en overskuelig fremtid være i stand til at bryde de mest anvendte asymmetriske krypteringsalgoritmer til data (RSA og ECC). Disse algoritmer anvendes i dag af stort set alle virksomheder og offentlige myndigheder, når de udveksler følsomme data. Håndteringen af følsomme data er således allerede udfordret nu, da man kan høste de krypterede data i dag, og dekryptere dem senere. Dette giver mulighed for fremtidig misbrug og afsløring.
Det er derfor nødvendigt, at offentlige og private institutioner påbegynder deres forberedelser allerede nu, så de er i stand til at modstå fremtidens trussel fra kvantecomputerne. Dette betyder blandt andet klargøring til kvantesikker kryptografi, der kan sikre, at de følsomme data forbliver fortrolige.
Denne rapport beskriver, hvorfor det er nødvendigt at være på forkant med truslen, og hvad man kan gøre allerede nu for at forberede sig på fremtiden.
Læs & hent rapporten

Quantum relateret cybersikkerhed
Denne analyse giver en introduktion til de potentielle trusler, som quantum computing skaber, samt et overblik over potentielle løsninger. Rapporten er på engelsk.
Hent og læsVil du vide mere?
